Abstract
Kommunerne har en række målsætninger for udviklingen af deres byer omfattende livet i byerne, erhvervsudvikling, natur, transport, sociale services, turisme, arkitektur mm. Risikoen for oversvømmelser fra kysterne påvirker mulighederne for at opfylde disse målsætninger. Klimaændringerne vil indebære, at byerne vil have en øget risiko for oversvømmelser fra stormfloder og fra det stigende havstandsniveau, værdier kan tabes, og planer for benyttelse af områder kan skulle ændres.
Mange kommuner er i gang med at vurdere mulighederne for klimatilpasning, og det er da også blevet obligatorisk i forbindelse med kommuneplaner, at klimatilpasning skal indgå. Det er her vigtigt at arbejde med et solidt planlægningsgrundlag, hvor forholdet mellem byudviklingsmål og omkostninger og gevinster ved at reducere skader ved oversvømmelser gennem klimatilpasning er grundigt belyst på basis af faglige vurderinger, som adresserer politiske prioriteringer og dertil knyttede ønsker om sikringsniveauer og om beskyttelse af særlige værdier.
Klimatilpasning indebærer omkostninger, og de skal så modsvares af gevinster ved reduceret risiko for skader ved f.eks. oversvømmelser, men der bør være mere med i regnestykkerne, når projekter vurderes. Klimatilpasning kan være med til at skabe gevinster for bymiljøet udover at reducere klima risici. Det kan f.eks. være, hvis der skabes nye rekreative områder eller kulturelle og sociale samlingssteder i byerne, hvor mennesker kan samles, og hvor vand samtidig kan ledes væk. Alt i alt, kan det dermed blive en kompleks opgave at få taget alle effekter på byens udvikling, klimaændringer og klimatilpasning med i betragtning under et. Vi vil derfor her i notatet give en oversigt over metoder, som i praksis kan anvendes til at skabe et sådan overblik og på den måde inspirere til, hvordan der kan arbejdes med at skabe gode beslutningsgrundlag.
Vi præsenterer i det følgende en række metoder, som kan anvendes til at vurdere, hvordan klimatilpasning til imødegåelse af oversvømmelser fra havet kan spille sammen med en bredere dagsorden for byudvikling i kystområder, og hvor både overordnede værdier for byudvikling og behovet for imødegåelse af skader ved oversvømmelser tilgodeses. Både økonomiske og særlige værdier i bymiljøet knyttet til kultur, arkitektur, natur og byliv vil her blive behandlet, og vi vil her både benytte os af kvantitative målestokke og mere kvalitative værdimæssige beskrivelser.
Notatet henvender sig til en bred kreds af kommuner, rådgivere og eksperter, som er engagerede i arbejdet med at udvikle beslutningsgrundlag for klimatilpasning med et specielt fokus på byer og oversvømmelser fra havet. Udgangspunktet er, at der foregår en lang række planlægningsarbejder i tilknytning til klimatilpasning i danske kystbyer, og denne aktivitet forventes at stige i fremtiden. Planlægningen er præget af, at mange forskellige metoder og analytiske værktøjer anvendes af kommunerne, af konsulenter og af eksperter indenfor området, og at det kan være svært at danne sig et overblik over, hvordan en planlægning mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Beslutningstagere kan dermed finde det vanskeligt selv at spille en aktiv rolle i udviklingen af klimatilpasningsplaner og at vælge, hvilken type information, som de ønsker at gøre brug af i deres planlægning. En kløft kan dermed opstå mellem eksperter på området og de politikere og interessenter, som skal prioritere og afveje mulige løsninger.
Notatet indledes med et overblik over hovedelementer, som kan indgå i planlægning af klimatilpasning, og i den forbindelse lægger vi særligt vægt på at give indsigt i, hvordan kvantitativ og og mere værdibaseret kvalitativ information kan generes og bruges under et, som basis for at et samlet og mange-facetteret beslutningsgrundlag kan genereres. Vægten på en helhedsorienteret præsentation af kvantitative og kvalitative aspekter er baseret på vores indtryk af, at mange igangværende planlægningsarbejder i høj grad er præget af faglig silotænkning, hvor enten økonomiske analyser som f.eks. cost benefit metoder eller kvalitative metoder står alene. Det modsvarer ikke virkeligheden ude i kommunerne, hvor et bredt spektrum af værdier ligger til grund for politiske beslutninger.
Notatet præsenterer analytiske trin, som kan danne rammen for kvantitative og kvalitative vurderinger af, hvordan byudvikling, oversvømmelser fra havet og klimatilpasning kan påvirke udviklingsmålsætninger for byerne. Metoder til vurdering af disse effekter præsenteres, og vi drager konklusioner om, hvordan kvantitative og kvalitative elementer kan opgøres og spille sammen. Værktøjer til opgørelse af effekterne introduceres kort med vægt på åbent tilgængelige metoder og systemer, som kan anvendes af brugere i kommunerne eller i andet regi.
De præsenterede metoder vil blive diskuteret kort i forhold til offentligt tilgængelige metoder og data såsom klimatilpasningsværktøjet Kamp KAMP (miljoeportal.dk) og Kystdirektoratets Kystplanlægger https://xn--kystplanlgger-cgb.dk/, og andre tilgængelige datasæt, som repræsenterer bymæssige værdier. Rapporten er udgivet af DTU som del af Vidensnetværket i Realdanias kampagne, Byerne og det stigende havvand.
Mange kommuner er i gang med at vurdere mulighederne for klimatilpasning, og det er da også blevet obligatorisk i forbindelse med kommuneplaner, at klimatilpasning skal indgå. Det er her vigtigt at arbejde med et solidt planlægningsgrundlag, hvor forholdet mellem byudviklingsmål og omkostninger og gevinster ved at reducere skader ved oversvømmelser gennem klimatilpasning er grundigt belyst på basis af faglige vurderinger, som adresserer politiske prioriteringer og dertil knyttede ønsker om sikringsniveauer og om beskyttelse af særlige værdier.
Klimatilpasning indebærer omkostninger, og de skal så modsvares af gevinster ved reduceret risiko for skader ved f.eks. oversvømmelser, men der bør være mere med i regnestykkerne, når projekter vurderes. Klimatilpasning kan være med til at skabe gevinster for bymiljøet udover at reducere klima risici. Det kan f.eks. være, hvis der skabes nye rekreative områder eller kulturelle og sociale samlingssteder i byerne, hvor mennesker kan samles, og hvor vand samtidig kan ledes væk. Alt i alt, kan det dermed blive en kompleks opgave at få taget alle effekter på byens udvikling, klimaændringer og klimatilpasning med i betragtning under et. Vi vil derfor her i notatet give en oversigt over metoder, som i praksis kan anvendes til at skabe et sådan overblik og på den måde inspirere til, hvordan der kan arbejdes med at skabe gode beslutningsgrundlag.
Vi præsenterer i det følgende en række metoder, som kan anvendes til at vurdere, hvordan klimatilpasning til imødegåelse af oversvømmelser fra havet kan spille sammen med en bredere dagsorden for byudvikling i kystområder, og hvor både overordnede værdier for byudvikling og behovet for imødegåelse af skader ved oversvømmelser tilgodeses. Både økonomiske og særlige værdier i bymiljøet knyttet til kultur, arkitektur, natur og byliv vil her blive behandlet, og vi vil her både benytte os af kvantitative målestokke og mere kvalitative værdimæssige beskrivelser.
Notatet henvender sig til en bred kreds af kommuner, rådgivere og eksperter, som er engagerede i arbejdet med at udvikle beslutningsgrundlag for klimatilpasning med et specielt fokus på byer og oversvømmelser fra havet. Udgangspunktet er, at der foregår en lang række planlægningsarbejder i tilknytning til klimatilpasning i danske kystbyer, og denne aktivitet forventes at stige i fremtiden. Planlægningen er præget af, at mange forskellige metoder og analytiske værktøjer anvendes af kommunerne, af konsulenter og af eksperter indenfor området, og at det kan være svært at danne sig et overblik over, hvordan en planlægning mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Beslutningstagere kan dermed finde det vanskeligt selv at spille en aktiv rolle i udviklingen af klimatilpasningsplaner og at vælge, hvilken type information, som de ønsker at gøre brug af i deres planlægning. En kløft kan dermed opstå mellem eksperter på området og de politikere og interessenter, som skal prioritere og afveje mulige løsninger.
Notatet indledes med et overblik over hovedelementer, som kan indgå i planlægning af klimatilpasning, og i den forbindelse lægger vi særligt vægt på at give indsigt i, hvordan kvantitativ og og mere værdibaseret kvalitativ information kan generes og bruges under et, som basis for at et samlet og mange-facetteret beslutningsgrundlag kan genereres. Vægten på en helhedsorienteret præsentation af kvantitative og kvalitative aspekter er baseret på vores indtryk af, at mange igangværende planlægningsarbejder i høj grad er præget af faglig silotænkning, hvor enten økonomiske analyser som f.eks. cost benefit metoder eller kvalitative metoder står alene. Det modsvarer ikke virkeligheden ude i kommunerne, hvor et bredt spektrum af værdier ligger til grund for politiske beslutninger.
Notatet præsenterer analytiske trin, som kan danne rammen for kvantitative og kvalitative vurderinger af, hvordan byudvikling, oversvømmelser fra havet og klimatilpasning kan påvirke udviklingsmålsætninger for byerne. Metoder til vurdering af disse effekter præsenteres, og vi drager konklusioner om, hvordan kvantitative og kvalitative elementer kan opgøres og spille sammen. Værktøjer til opgørelse af effekterne introduceres kort med vægt på åbent tilgængelige metoder og systemer, som kan anvendes af brugere i kommunerne eller i andet regi.
De præsenterede metoder vil blive diskuteret kort i forhold til offentligt tilgængelige metoder og data såsom klimatilpasningsværktøjet Kamp KAMP (miljoeportal.dk) og Kystdirektoratets Kystplanlægger https://xn--kystplanlgger-cgb.dk/, og andre tilgængelige datasæt, som repræsenterer bymæssige værdier. Rapporten er udgivet af DTU som del af Vidensnetværket i Realdanias kampagne, Byerne og det stigende havvand.
| Original language | Danish |
|---|
| Number of pages | 20 |
|---|---|
| Publication status | Published - 2021 |