Klimapolitikken forbigår systemforandringer: En systematisk gennemgang af Danmarks klimapolitik siden valget i 2019

Dansk klimapolitik mangler fokus på at skabe systemiske samfundsforandringer. Det er hovedkonklusionen fra en systematisk gennemgang af alle 487 klimatiltag, der blev vedtaget under den seneste regering, som vi præsenterer i denne analyse.

Analysen viser, at effektiviserings-logik dominerer i klimapolitikken, mens tiltag der begrænser og omlægger forbrug og produktion stort set er fraværende - uanset om man kigger på antallet af vedtagne klimapolitiske tiltag, de forventede reduktioner, eller fordelingen af den klimapolitiske finansiering.

Det står i modsætning til forskning, der peger på, at systemforandringer er nødvendige, hvis vi i Danmark skal yde et fair bidrag til Parisaftalen og skabe et reelt bæredygtigt samfund.

Behovet for systemforandringer er veldokumenteret i forskningen. Rapporterne fra FN’s Klimapanel, IPCC, og det tilsvarende panel for biodiversitet, IPBES, anvender begge ordet “systemtransformationer” til at beskrive de forandringer, som kræves hvis vi skal nå Parisaftalens mål og sætte effektivt ind over for biodiversitetskrisen (IPCC, 2022; IPBES, 2019). I en nylig rapport fra FN’s miljøprogram beskrives udfordringen således: “Trinvise forandringer er ikke længere en mulighed: Bredt funderede transformationer på tværs af økonomien er krævet for at undgå at lukke mulighedsvinduet for at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2°C, helst 1.5°C” (UNEP, 2022).

De systemforandringer, som forskere på tværs af en række internationale paneler kalder på, indebærer grundlæggende forandringer af forbrugs- og produktionsmønstre. Særligt kræver det både forbrugsændringer for middel- og højindkomstgrupper verden over og markante forandringer for alle industrielle sektorer. Et fokus på at drive sådanne mere strukturelle samfundsforandringer er imidlertid ikke tydeligt i Danmarks nuværende klimapolitik, som i stedet har fokus på at effektivisere og forgrønne nuværende produktions- og forbrugsmønstre.

Fordi Danmarks klimapolitik er gået i en bue uden om strukturelle tiltag, så står vi i dag med store udfordringer i omstillingen af landbrugs- og transportsektorerne. Med den vedtagne klimapolitik står de to sektorer således til at udgøre omkring 88% af Danmarks udledninger i 2030 med den vedtagne klimapolitik (Energistyrelsen, 2023).

Fraværet af strukturelle tiltag i Danmarks klimapolitik er bemærkelsesværdigt. Danmark er et af de lande, hvor sådanne tiltag har et særligt stort potentiale, både hvad angår reduktioner i udledninger og positive sidegevinster. Det skyldes særligt tre forhold. For det første har Danmark det næsthøjeste forbrugsbaserede klimaaftryk per indbygger i EU (Klimarådet, 2022). For det andet afhænger øget trivsel og livskvalitet i et land som Danmark i mindre grad af, at vi hæver den gennemsnitlige materielle levestandard, og i højere grad af, hvordan vi håndterer socioøkonomiske og sundhedsrelaterede problemer såsom økonomisk og social ulighed, ensomhed og stress (Creutzig et al., 2022b; Jackson et al., 2022). For det tredje er Danmark et land med gode forudsætninger for strukturel grøn omstilling. Der er en relativ høj grad af tillid til politikere og en velfungerende og effektiv offentlig sektor, som i samarbejde med andre samfundsaktører kan drive strukturelle forandringer, for så vidt at der samtidig tages hånd om trivsel og livskvalitet. Den gunstige position med udbredt tillid i befolkningen kan dog hurtigt tabes, hvilket konflikter omkring omstillingstiltag i netop landbruget og transportsektoren netop bevidner i disse dage. Bevarelse af befolkningens tillid kræver derfor, at politikerne tydeligt italesætter behovet for strukturel omstilling. Det kræver også et øje for, at legitimitet bedst sikres ved at tage hånd om de grupper, som rammes af omstillingen og ved at undgå, at forandringerne øger den økonomiske og sociale ulighed i samfundet.

På følgende side oplister vi vores anbefalinger til en dansk klimapolitik, som i højere grad tager fat om en strukturel omstilling. Herefter præsenterer vi forskningsbaserede argumenter for nødvendigheden af at kombinere effektivitets-orienterede tiltag med mere strukturelle initiativer. Derpå følger en præsentation af analysens metoder og begreber, mens sidste del af rapporten går i dybden med resultaterne.