Klimamærkning af fødevarer: Metoder til at fastsætte grænseværdier for trin i en skala til klimamærkning

Baggrund: Formålet med denne rapport er at analysere og vurdere forskellige metoder til fastsættelse af klimamærkets grænseværdier for klimaaftryk for fødevarer og drikkevarer i Danmark ved en 5-trinsskala (eller evt. en 7-trinsskala), som kan anvendes til at sammenligne alle fødevarer og drikkevarer med hinanden på en samlet skala. Det skal desuden undersøges, hvordan trinnene, især trin, der inkluderer de laveste klimaaftryk, kan relateres til de planetære grænser. Betegnelsen produkter bruges i rapporten om fødevarer og drikkevarer samlet set.
Der er to åbenbare formål med at benytte nedskalerede estimater for de planetære grænser. , dels at mærkningen kan fremme bruget af produkter med lavere klimaaftryk og sammensætning af en kost som kan modsvare absolutte bæredygtige mål for fødevareforbruget, dels til at facilitere udvikling af en skala, som ikke er afhængig af, at produkternes klimaaftryk, som skal anvendes ved mærkningen på de enkelte fødevarer, er beregnet.

Metode: Der er indhentet litteratur, der beskriver klimamærker, med fokus på om grænseværdierne og metoden til at fastlægge dem er beskrevet, via to litteratursøgninger i databasen Scopus, Google-søgninger og referencelister fra artikler. Der er også udført estimeringer af planetære grænser for drivhusgasudledninger og beregninger af grænseværdier for klimamærkningens trin på baggrund af litteraturen. I den forbindelse er der anvendt data fra Danmarks Statistik og FN’s rapporter. Skalaer fra litteraturen beskrives og vurderes, og der vælges hvilke eksempler på skalaer, der yderligere udvikles, beskrives og vurderes. Vurderingen tager udgangspunkt i det overordnede formål med klimamærkning: at gøre det lettere for forbrugerne at træffe et fødevarevalg med et lavere klimaaftryk og samtidig fremme virksomheders og landbrugets produktudvikling i en retning, der understøtter fødevareproduktion med lavere klimabelastning. Rapporten bygger desuden på viden opnået i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne ”Udvælgelse af 500 generiske produkter til klimamærkning” (Lagoni m.fl. 2025) og ”Funktionelle enheder i relation til produkters klimaaftryk og klimamærkning” (Trolle og Lagoni, 2025). Sidstnævnte rapport peger på den funktionelle enhed, kg CO₂e per kg produkt (spiselig del af produktet) ved klimamærkning, og det er derfor denne funktionelle enhed, der er fokuseret på i denne rapport.

Resultater: Rapporten viser, at skalamodellen er blevet anvendt i eksisterende mærker og i studier, som undersøger effekten af disse mærker. Skalaerne er både lineære og eksponentielle eller en kombination af begge. Det opsummeres, hvilke mål for den samlede kost, der er anvendt i de beskrevne studier, og det beskrives, hvilken metode der anvendes til vurdering af grænseværdierne. Det ses som en fordel, at trinnene i den lave ende af skalaen (ved de lave klimaaftryk) er forholdsvis smalle. Dette gør det muligt at differentiere mellem de mange produkter, der ligger lavt i klimaaftryk, og dermed motivere til produktudvikling og produktionsforbedringer. For eksempel kan et produkt flyttes fra trin C til B eller fra B til A. Når trinnene samtidigt stiger eksponentielt, er det også muligt at differentiere mellem produkterne her og motivere til forbedringer.

Med udgangspunkt i de planetære grænser er der blevet estimeret grænseværdier for klimamærkning ud fra hhv. et 2030-mål og et 2050-mål, og på baggrund heraf, er det undersøgt, hvordan en daglig kost kan sammensættes med produkter fra eksempler på 5-trinsskalaer og 7-trinsskalaer og samlet nå et klimaaftryk på 1,4 (2050-mål) eller 2,8 (2030-mål) kg CO₂e per dag.

Diskussion og konklusion: Resultaterne tyder på, at en skala med eksponentielle trin bedst kan differentiere mellem produkter med forskellige klimaaftryk. Smalle trin ved lave klimaaftryk og bredere trin ved højere klimaaftryk kan være med til at motivere til produktudvikling og produktionsforbedringer. Eksempler på 5- og 7-trinsskalaer er præsenteret, og betydningen af niveauerne for grænseværdierne er vurderet i forhold til forbrugerens mulighed for at bruge mærkningen til at vælge produkter med klimaaftryk, der bidrager til kostændringer med henblik på at opfylde de planetære grænser for fødevaresystemet for 2030 og 2050.

Der peges på en 5-trinsskala med eksponentiel stigning, som en mulig skala. Desuden peges på fordele ved en eksponentiel skala med 7 trin, baseret på funktionen y=0,7*2^x eller y=0,35*2x, da den i højere grad kan fungere frem mod 2050-målet, idet der kan være plads til to lave trin, samtidig med at den højeste grænseværdi kan differentiere mellem nuværende høje værdier. Desuden kan de mellemliggende trin give en differentiering i værdier for produkter, der ligger i mellemniveauet.

Konkluderende vurderes det at være en fordel at vælge en skala, som peger mod 2050-målet, idet 2030 kun er 5 år fra nu. Samtidig må skalaen kunne anvendes umiddelbart til at guide forbrugerne mod mere klimavenlige valg, der kan opfylde 2030-målet. Der er vist eksempler på både 5-trins- og 7-trinsskalaer, hvor grænseværdierne kan fastsættes, så de relaterer til mål for kosten, beregnet ud fra estimater for de planetære grænser for drivhusgasudledninger. Det kan som udgangspunkt gøres for trin A og B. Det bør overvejes om trin A skal ligge lavere end 0,7, f.eks. 0,35 kg CO₂e per kg produkt, som en hjælp til forbrugeren til at vælge produkter med de laveste aftryk og for at motivere for yderligere produktionsforbedringer. Der er vist eksempler på fastsættelse af de øvrige grænseværdier med udgangspunkt i de lave grænseværdier og eksponentielle stigninger. Det kan dog også undersøges, om det vil være relevant, at grænseværdien for det højeste trin ligger lidt anderledes, afhængig af hvordan skalaens farver vælges og kommunikeres.

Scenarier for hvordan kosten kan sammensættes med forskellige andele af produkter med klimaaftryk fra hvert trin for udvalgte skalaer, viser, at for ikke at overskride 2030 og 2050 målene, som er baseret på estimater for de planetære grænser, skal hovedparten af kosten have klimamærke A og B, og en vis mængde med klimamærke C. Afhængig af om det er en 5- eller 7-trinsskala, kan i mindre grad produkter med D og E indgå, og kun meget lidt fra trin F, og endnu mindre og meget sjældent fra trin G. Det påpeges, at med de nuværende estimerede klimaaftryk af produkterne vil det sandsynligvis være svært at sammensætte en kost udelukkende fra trin A og B, så den også er sammensat efter kostrådene og har et tilstrækkeligt næringsstofindhold, herunder energiindhold. Den vil sandsynligvis heller ikke være kulinarisk acceptabel. Derfor bør det nøje overvejes hvordan brug af klimamærkning til at sammensætte fødevareindkøbet, og dermed den samlede kost, kommunikeres til forbrugeren.

Når skalaen er fastlagt for den kommende klimamærkning, og klimaaftryk for udvalgte produkter er beregnet, kan tilsvarende estimeringer foretages med henblik på at optimere vejledning af forbrugernes brug af mærket. Det kan derfor være en god ide at udvælge de første produkter til beregning, så de kan dække alle fødevaregrupper, og så man kan differentiere mellem aftryk både i den lave og den høje ende af skalaen.