Klimamærkning af fødevarer: Funktionelle enheder i relation til produkters klimaaftryk og klimamærkning

Formålet med dette projekt er at belyse betydningen af valg af Funktionelle Enheder (FU) i relation til mærkning af fødevarer og drikkevarers klimaaftryk, samt at udføre en analyse af fordele og ulemper ved brug af forskellige funktionelle enheder på tværs af forskellige produktgrupper. Produkter er i denne rapport en samlet betegnelse for fødevarer og drikkevarer

I LCA-studier beregnes produkternes klimaftryk (kg CO₂e) typisk med vægt eller volumen som FU, dvs. kg CO₂-ækvivalenter per kg fødevare eller liter drikkevare, hvor forudsætningerne for beregningerne defineres, f.eks.at systemgrænserne går fra primærproduktion til detailhandel.

Produkternes vand-, tørstof- og energiindhold samt næringsstofsammensætning varierer afhængig af det enkelte produkt, og om hvorvidt produktet er tilberedt eller i rå form. Derfor kan en ændret FU, der er baseret på disse forhold, bevirke, at klimaaftrykket ændres for produkterne.

En arbejdsgruppe, nedsat af Fødevarestyrelsen, har i 2023 givet anbefalinger vedr. udformningen af en klimamærkning af fødevarer og drikkevarer, herunder, at klimamærkets grafiske identitet skal fremstilles som en skalamodel, hvor alle fødevarer og drikkevarer kan indplaceres på skalaen ud fra produkternes klimaaftryk, så det er muligt at sammenligne aftrykket fra forskellige produkter. Arbejdsgruppen har foreslået, at produkternes klimaaftryk, målt i kg CO₂e, skal angives per kg produkt, dvs. at FU er vægt f.eks. kg eller 100 g. Der er dog åbenhed over for at inddrage andre FU f.eks. tørstof- eller proteinindhold, hvis de opfylder formålet. Det fremgår desuden, at Fødevarestyrelsen har besluttet, at der ikke arbejdes videre med en skalamodel, der både indeholder en søjle for klima og en søjle for ernæring.

Metode: Resultaterne er fremkommet dels ved gennemgang af litteratur, der er fremskaffet via litteratursøgninger og referencelister i baggrundsartikler, samt rapporter fundet via googlesøgninger mm, dels ved eksempler på estimater, baseret primært på danske data. Forskelle ved brugen af forskellige FU i egne estimater blev vist ud fra placeringer på ranglister og visuelt i søjlediagrammer og grafer.

Resultater: Den funktionelle enhed angivet i vægt er overvejende blevet brugt i LCA-studier og anbefales i europæiske standarder. Desuden anvendes vægt som FU i flere databaser over produkters klimaaftryk. Resultaterne af søgningen på eksisterende klimamærker og forslag til klimamærkning, viste også, at vægt eller volumen er hyppigst brugt som FU.
Denne enhed er beskrevet i litteraturen som værende uden målefejl, let at forstå af forbrugeren og samme enhed som for den obligatoriske næringsdeklaration og kan derfor tillade sammenligning. Denne enhed gør det muligt at relatere til et mål for klimaaftrykket for den samlede kost.

Omvendt så afspejler FU angivet i vægt eller volumen ikke de forskellige funktioner, som forskellige fødevarer og drikkevarer har. En vigtig funktion er, at fødevarer tilfører energi og næringsstoffer, som er nødvendige for vækst og opretholdelse af kroppens funktioner.

Litteraturen bekræftede også, at studier har undersøgt forskellen mellem brugen af forskellige FU, hvor per kg produkt sammenlignes med per 100g tørstof eller per MJ, hvorfor det også er undersøgt med ene data. Studier har også brugt portioner eller styk som FU, hvorfor det også vurderes. Endelig vurderes brug af kg spiselig del af produktet og kg tilberedt eller ikke-tilberedt produkt som FU.

Enkelte studier og egne analyser viser, at produkter til en vis grad ranglistes i forskellig rækkefølge, når klimaaftryk opgøres per tørstofindhold (f.eks. per 100 g tørstof) sammenlignet med per kg af produktet. Animalske produkter ligger stadig højere end vegetabilske, men der var produkter, som skiftede plads, idet produkter med lavt tørstofindhold (og højt vandindhold) f.eks. blomkål, får et relativt højere aftryk per 100 g tørstof, mens produkter med højt tørstofindhold som f.eks. planteolier, får et relativt lavere per 100g tørstof. Egne estimater på udvalgte produkter viser f.eks., drivhustomat og melon får aftryk som hhv. oksekød (med en høj fedt%) og grisekød med 10% fedt, fordi der er et lavt tørstofindhold i tomater og meloner. Desuden har mineralvand et meget lavt tørstofindhold og får således et meget højt klimaaftryk per 100g tørstof. For produkter, der oprindeligt er samme produkt, men varierer i vandindhold og i klimaaftryk per kg produkt, nærmer klimaaftrykket opgjort per 100g tørstof hinanden. I nogle tilfælde er klimaaftrykket per 100g tørstof således en relevant oplysning, så evt. forskelle i klimaaftryk ikke kun skyldes fortynding eller fjernelse af vand. For produkter med et naturligt vandindhold, hvad enten det er højt eller lavt, giver det ikke en forbedring at bruge tørstof som FU, når klimaaftrykket skal opgøres og sammenlignes mellem produkter. Det hænger bl.a. sammen med, at tørstofindholdet ikke afspejler funktionen af disse produkter, idet det f.eks. for de vandholdige produkter kan ses som en funktion at bidrage med vandindhold i kosten. Ved at bruge MJ (energiindhold) som FU opnås omtrent samme effekt som ved enheden tørstofindhold, fordi det primært er de energigivende næringsstoffer (fedt, kulhydrat (herunder sukker) og protein (samt alkohol), der bidrager til tørstofindholdet, men for produkter uden energiindhold f.eks. drikkevarer som vand på flaske og sodavand uden tilsat sukker kan denne enhed ikke anvendes.

Ved eksempler vises, at der er fordele ved at bruge vægten af den spiselige del som FU fremfor hele produktets vægt, f.eks. kyllingefilet og hel kylling med ben mm. Ligeledes vises, at der kan være fordele ved at eliminere forskelle, som skyldes, at et produkt er i rå form og et tilsvarende produkt er tilberedt, f.eks. kødprodukter eller tørrede bønner. Overvejelser vedrørende brug af portionsstørrelser og enheder resulterede i, at der ikke blev foretaget estimater med disse enheder. Skønt portioner eller styks kan være relevante for produkter, som sælges i portionsstørrelser, som f.eks. færdigretter eller i styks-enheder som f.eks. chokolade, slik, sodavand og øl, er der ikke veldefinerede portionsstørrelser for alle produkter.

Næringsstofindhold relateret til klimaaftryk er indgået i mange forskningsprojekter og rapporter i de senere år, og næringsindhold som FU for klimaaftryk er også undersøgt i flere studier. En del studier har brugt proteinindhold som FU og vist, at det kan give supplerende information, når det drejer sig om proteinholdige fødevarer, men ikke som FU for alle fødevarer. Tilsvarende ses for andre næringsstoffer, enkeltvis. Da fødevarer bidrager med mange forskellige næringsstoffer og i forskellige mængder, har udvikling af en ernæringskvalitetsscore eller -indeks været afprøvet i flere studier, de første i 2009, dog ikke i relation til klimaaftryk. Rapporten beskriver, at ernæringskvalitetsscore typisk summerer indholdet af næringsstoffer relateret til et referenceindtag, og at det kan gøres på mange måder, f.eks. kan forskellige næringsstoffer og forskellige referenceværdier. Der er ikke konsensus om en score, som er bedst i forhold til at fungere som FU ved klimamærkning, og der er en række udfordringer ved at bruge ernæringskvalitetsscore som FU, som endnu ikke er løst.

Konklusion:
Der er fordele ved at bruge vægt af produktet som FU:
- Forbrugeren kan relatere til en vægtenhed,
- Det kræver ikke andre data end klimaaftryk per kg at estimere værdierne
- Disse enheder bruges også i næringsdeklarationen på fødevarer og drikkevarer,
- Produkternes klimaaftryk per vægt kan umiddelbart sammenlignes,
- Kan danne grundlag for omregning til andre FU i fødevaretabeller, typisk opgjort per 100g.
- Det er desuden muligt at forklare forbrugeren, hvordan mærket kan bruges, og hvordan mærkningen kan støtte op om fødevareforbruget og kostens sammensætning, så klimaaftrykket ligger inden for de planetære grænser (Trolle og Lagoni 2025).

Klimaaftrykket per vægt eller volumen-enhed kan ikke bruges til direkte substitution mellem produkter, fordi vi typisk spiser fødevarer i meget forskellige mængder, og de bidrager med forskellige næringsstoffer og energiindhold og indgår på forskellig vis i måltider og kosten generelt. Det kræver en mere omfattende analyse at vurdere værdien af substitution mellem produkter, men det vil stille produkterne mere lige, hvis klimaaftrykket bliver opgjort per kg eller 100g spiselig del. For de produkter, hvor det har afgørende betydning for klimaaftrykket, bør det fremgå, om klimaaftrykket er beregnet per kg spiselig del eller per kg produkt. Samtidigt kan der være oplysning om vægten af den spiselige del af produktet.

Tørstofindhold er ikke en FU, som kan bruges til sammenligning mellem alle produkter, men det kan overvejes at supplere med oplysning om klimaaftryk per tørstofindhold for produkter, som kan indeholde mere eller mindre vand.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på at udforme mærket, så det ikke kan forstås som en mærkning af produktets ernæringsmæssige kvalitet og bidrag til sundhed.