Køn- og aldersfordeling hos patienter i fødevarebårne udbrud anvendt til hypotesegenerering i udbrudsefterforskningen

Danske fødevarebårne udbrud med kendt kilde

Anne Wingstrand, Sisse Fagt, Tue Christensen, Lone Jannok Porsbo, Tine Hald

Research output: Book/ReportReportResearch

175 Downloads (Pure)

Abstract

In this study we attempted to systematically utilize the varying gender and age distributions of foodborne outbreaks, combined with knowledge of Danish age and gender specific food intakes from the survey "The Danish National Survey of Diet and Physical Activity 2003-2008 " (DANSDA), to risk rank food groups and obtain an indication of the outbreak source. The study included 12 Danish foodborne outbreaks with a known outbreak source. For each of the 12 outbreaks and for the Danish population, the theoretical proportion of exposed persons for each of 214 food groups was calculated. The theoretical exposure for each food item in each outbreak and in the Danish population was compared using three different methods (preference measures). The preference measures comprised the difference (Præfdiff) and the quotient (Præfkvot) between exposure in the outbreak and the population and Præfdiff compared to the maximum difference for the food group (Præfpot). In addition, the similarity between the gender- and age distribution of outbreak cases was compared with the distribution by gender and age of the part of the Danish population which the DANSDAfound exposed to each food group. The similarity between the two gender- and age distributions were calculated for each food group as a Proportional Similarity Index (PSI). For each outbreak, the food groups were ranked according to the size of the three preference measures (Præfdiff, Præfkvot og Præfpot) as well as the PSI, and the ranking of selected indicator food groups for the outbreak source was compared between methods. Large differences in food preferences were found for patients in outbreaks with different food source, and strong similarities were observed between food preferences for patients in outbreaks with the same or similar food sources. The study identifies Præfpot as the best preference measure. An indicator food group for the outbreak source could be found among the 25 highest-ranked Præfpot in 11 of the 12 outbreaks. The probability of this outcome of the investigation to be a result of pure chance is less than 1 per thousand. The outbreak, in which an indicator food group for the outbreak source was not in the top-25 for Præfpot, was a sub-outbreak comprising the “tail” of cases in the end of a larger outbreak. For the preference measures Præfdiff, Præfkvot and for PSI, indicator food groups for the outbreaks source were only ranked in the top-25 of respectively, 9, 5 and 3 of the 12 outbreaks. Calculation and ranking of Præfpot in this study was Excel-based and is fast and easily conducted, once the underlying Excel-data sheets have been established. Ranking of Præfpot for food groups was assessed to be a useful supplement to the investigation of foodborne outbreaks. There is a need for further studies to determine how and when the food preference ranking is best used, and the method can probably be refined by adding seasonal and geographical variation in food intake into the ranking of food groups.
Original languageDanish
Place of PublicationSøborg
PublisherDTU Fødevareinstituttet
Number of pages84
ISBN (Electronic)9788793109438
Publication statusPublished - 2015

Cite this

@book{f38eb282f15a4ed7ac0c37e996a04d82,
title = "K{\o}n- og aldersfordeling hos patienter i f{\o}devareb{\aa}rne udbrud anvendt til hypotesegenerering i udbrudsefterforskningen: Danske f{\o}devareb{\aa}rne udbrud med kendt kilde",
abstract = "I unders{\o}gelsen er det fors{\o}gt systematisk at kombinere de varierende alders- og k{\o}nsfordelinger i f{\o}devareb{\aa}rne udbrud, med viden om danskernes alders- og k{\o}nsspecifikke kostindtag, indsamlet som en del af ”Den nationale unders{\o}gelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2003-2008”(kostunders{\o}gelsen), for at risikorangere f{\o}devarer og opn{\aa} en indikation af udbrudskilden. I unders{\o}gelsen indgik 12 danske f{\o}devareb{\aa}rne udbrud med kendt kilde. Den teoretiske andel eksponerede personer blev beregnet for 214 f{\o}devaregrupper, dels i de 12 udbrud, dels i befolkningen generelt. For hvert udbrud blev eksponeringen for f{\o}devaregrupperne i udbruddet og i befolkningen derefter sammenlignet med tre forskellige metoder (pr{\ae}ferencem{\aa}l). Som pr{\ae}ferencem{\aa}l blev anvendt differencen (Pr{\ae}fdiff) hhv. kvotienten (Pr{\ae}fkvot) mellem eksponeringen i udbruddet og i befolkningen samt differencens st{\o}rrelse i forhold til, hvor stor differencen for den p{\aa}g{\ae}ldende f{\o}devaregruppe maximalt kan v{\ae}re (Pr{\ae}fpot). Desuden blev ligheden beregnet mellem alders- og k{\o}nsfordelingen af udbrudscases og fordelingen i den del af befolkningen, som if{\o}lge kostunders{\o}gelsen var eksponeret for de enkelte f{\o}devaregrupper. Ligheden mellem de to k{\o}ns- og aldersfordelinger blev for hver f{\o}devaregruppe beregnet som et Proportional Similarity Indeks (PSI). For hvert udbrud blev f{\o}devaregrupperne derefter rangeret efter st{\o}rrelsen af dels de tre pr{\ae}ferencem{\aa}l (Pr{\ae}fdiff, Pr{\ae}fkvot og Pr{\ae}fpot), dels PSI, og metodernes placering af indikatorf{\o}devaregrupperfor udbrudskilden p{\aa} ranglisten blev sammenlignet. Der blev fundet store forskelle p{\aa} f{\o}devarepr{\ae}ferencerne for patienter i udbrud med forskellig f{\o}devarekilde, ligesom der var store ligheder mellem f{\o}devarepr{\ae}ferencer i udbrud med samme eller lignende kilder. Unders{\o}gelsen udpeger Pr{\ae}fpot som det bedste pr{\ae}ferencem{\aa}l. En indikatorf{\o}devaregruppe for udbrudskilden kunne findes blandt de 25 h{\o}jest rangerede Pr{\ae}fpot i 11 af de 12 unders{\o}gte udbrud. Sandsynligheden for at f{\aa} dette udfald af unders{\o}gelsen ved rene tilf{\ae}ldigheder er under 1 promille. Det udbrud, hvor udbrudskilden ikke blev indikeret i top-25 for Pr{\ae}fpot, var et udbrud, der omfattede ”halen” med de sidste cases i et st{\o}rre udbrud. For de to andre pr{\ae}ferencem{\aa}l Pr{\ae}fdiff og Pr{\ae}fkvot og for PSI fandtes indikator-f{\o}devaregrupper for den kendte udbrudskilde kun i top-25 i henholdsvis 9, 5 og 3 af de 12 unders{\o}gte udbrud. Beregning og rangering af Pr{\ae}fpot i denne unders{\o}gelse er Excel-baseret, og er hurtig og nem at gennemf{\o}re n{\aa}r de bagvedliggende dataark en gang er etableret. Rangering af f{\o}devaregrupper efter Pr{\ae}fpot vurderes at kunne anvendes som supplement i eftersporingen af kilden til f{\o}devareb{\aa}rne udbrud. Det er n{\o}dvendigt med yderligere unders{\o}gelser for at afg{\o}re, hvordan og hvorn{\aa}r rangering af f{\o}devaregrupper bedst anvendes, og metoden kan formentlig raffineres yderligere ved at inddrage s{\ae}son- og geografisk variation i f{\o}devareindtaget ved rangeringen.",
author = "Anne Wingstrand and Sisse Fagt and Tue Christensen and Porsbo, {Lone Jannok} and Tine Hald",
year = "2015",
language = "Dansk",
publisher = "DTU F{\o}devareinstituttet",

}

TY - RPRT

T1 - Køn- og aldersfordeling hos patienter i fødevarebårne udbrud anvendt til hypotesegenerering i udbrudsefterforskningen

T2 - Danske fødevarebårne udbrud med kendt kilde

AU - Wingstrand, Anne

AU - Fagt, Sisse

AU - Christensen, Tue

AU - Porsbo, Lone Jannok

AU - Hald, Tine

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - I undersøgelsen er det forsøgt systematisk at kombinere de varierende alders- og kønsfordelinger i fødevarebårne udbrud, med viden om danskernes alders- og kønsspecifikke kostindtag, indsamlet som en del af ”Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2003-2008”(kostundersøgelsen), for at risikorangere fødevarer og opnå en indikation af udbrudskilden. I undersøgelsen indgik 12 danske fødevarebårne udbrud med kendt kilde. Den teoretiske andel eksponerede personer blev beregnet for 214 fødevaregrupper, dels i de 12 udbrud, dels i befolkningen generelt. For hvert udbrud blev eksponeringen for fødevaregrupperne i udbruddet og i befolkningen derefter sammenlignet med tre forskellige metoder (præferencemål). Som præferencemål blev anvendt differencen (Præfdiff) hhv. kvotienten (Præfkvot) mellem eksponeringen i udbruddet og i befolkningen samt differencens størrelse i forhold til, hvor stor differencen for den pågældende fødevaregruppe maximalt kan være (Præfpot). Desuden blev ligheden beregnet mellem alders- og kønsfordelingen af udbrudscases og fordelingen i den del af befolkningen, som ifølge kostundersøgelsen var eksponeret for de enkelte fødevaregrupper. Ligheden mellem de to køns- og aldersfordelinger blev for hver fødevaregruppe beregnet som et Proportional Similarity Indeks (PSI). For hvert udbrud blev fødevaregrupperne derefter rangeret efter størrelsen af dels de tre præferencemål (Præfdiff, Præfkvot og Præfpot), dels PSI, og metodernes placering af indikatorfødevaregrupperfor udbrudskilden på ranglisten blev sammenlignet. Der blev fundet store forskelle på fødevarepræferencerne for patienter i udbrud med forskellig fødevarekilde, ligesom der var store ligheder mellem fødevarepræferencer i udbrud med samme eller lignende kilder. Undersøgelsen udpeger Præfpot som det bedste præferencemål. En indikatorfødevaregruppe for udbrudskilden kunne findes blandt de 25 højest rangerede Præfpot i 11 af de 12 undersøgte udbrud. Sandsynligheden for at få dette udfald af undersøgelsen ved rene tilfældigheder er under 1 promille. Det udbrud, hvor udbrudskilden ikke blev indikeret i top-25 for Præfpot, var et udbrud, der omfattede ”halen” med de sidste cases i et større udbrud. For de to andre præferencemål Præfdiff og Præfkvot og for PSI fandtes indikator-fødevaregrupper for den kendte udbrudskilde kun i top-25 i henholdsvis 9, 5 og 3 af de 12 undersøgte udbrud. Beregning og rangering af Præfpot i denne undersøgelse er Excel-baseret, og er hurtig og nem at gennemføre når de bagvedliggende dataark en gang er etableret. Rangering af fødevaregrupper efter Præfpot vurderes at kunne anvendes som supplement i eftersporingen af kilden til fødevarebårne udbrud. Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at afgøre, hvordan og hvornår rangering af fødevaregrupper bedst anvendes, og metoden kan formentlig raffineres yderligere ved at inddrage sæson- og geografisk variation i fødevareindtaget ved rangeringen.

AB - I undersøgelsen er det forsøgt systematisk at kombinere de varierende alders- og kønsfordelinger i fødevarebårne udbrud, med viden om danskernes alders- og kønsspecifikke kostindtag, indsamlet som en del af ”Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2003-2008”(kostundersøgelsen), for at risikorangere fødevarer og opnå en indikation af udbrudskilden. I undersøgelsen indgik 12 danske fødevarebårne udbrud med kendt kilde. Den teoretiske andel eksponerede personer blev beregnet for 214 fødevaregrupper, dels i de 12 udbrud, dels i befolkningen generelt. For hvert udbrud blev eksponeringen for fødevaregrupperne i udbruddet og i befolkningen derefter sammenlignet med tre forskellige metoder (præferencemål). Som præferencemål blev anvendt differencen (Præfdiff) hhv. kvotienten (Præfkvot) mellem eksponeringen i udbruddet og i befolkningen samt differencens størrelse i forhold til, hvor stor differencen for den pågældende fødevaregruppe maximalt kan være (Præfpot). Desuden blev ligheden beregnet mellem alders- og kønsfordelingen af udbrudscases og fordelingen i den del af befolkningen, som ifølge kostundersøgelsen var eksponeret for de enkelte fødevaregrupper. Ligheden mellem de to køns- og aldersfordelinger blev for hver fødevaregruppe beregnet som et Proportional Similarity Indeks (PSI). For hvert udbrud blev fødevaregrupperne derefter rangeret efter størrelsen af dels de tre præferencemål (Præfdiff, Præfkvot og Præfpot), dels PSI, og metodernes placering af indikatorfødevaregrupperfor udbrudskilden på ranglisten blev sammenlignet. Der blev fundet store forskelle på fødevarepræferencerne for patienter i udbrud med forskellig fødevarekilde, ligesom der var store ligheder mellem fødevarepræferencer i udbrud med samme eller lignende kilder. Undersøgelsen udpeger Præfpot som det bedste præferencemål. En indikatorfødevaregruppe for udbrudskilden kunne findes blandt de 25 højest rangerede Præfpot i 11 af de 12 undersøgte udbrud. Sandsynligheden for at få dette udfald af undersøgelsen ved rene tilfældigheder er under 1 promille. Det udbrud, hvor udbrudskilden ikke blev indikeret i top-25 for Præfpot, var et udbrud, der omfattede ”halen” med de sidste cases i et større udbrud. For de to andre præferencemål Præfdiff og Præfkvot og for PSI fandtes indikator-fødevaregrupper for den kendte udbrudskilde kun i top-25 i henholdsvis 9, 5 og 3 af de 12 undersøgte udbrud. Beregning og rangering af Præfpot i denne undersøgelse er Excel-baseret, og er hurtig og nem at gennemføre når de bagvedliggende dataark en gang er etableret. Rangering af fødevaregrupper efter Præfpot vurderes at kunne anvendes som supplement i eftersporingen af kilden til fødevarebårne udbrud. Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at afgøre, hvordan og hvornår rangering af fødevaregrupper bedst anvendes, og metoden kan formentlig raffineres yderligere ved at inddrage sæson- og geografisk variation i fødevareindtaget ved rangeringen.

M3 - Rapport

BT - Køn- og aldersfordeling hos patienter i fødevarebårne udbrud anvendt til hypotesegenerering i udbrudsefterforskningen

PB - DTU Fødevareinstituttet

CY - Søborg

ER -