Ingeniørenes rolle ved skabelse af innovative koncepter

    Research output: Contribution to journalContribution to newspaper - Newspaper articleCommunication

    Abstract

    Innovation og bæredygtighed er to områder som vi i Skandinavien giver meget stor opmærksomhed for at kunne vedligeholde vores globale konkurrencekraft og stærke velfærdssamfund. Gennem årene har mange brancher bidraget til skabelsen af vidensbaserede innovationer, og det faktum, at de skandinaviske lande er relativt små, har ledt til en interessant evne til at etablere og derefter samarbejde indenfor tætte netværk, som strækker sig over både faglige og geografiske grænser. Samtidig har vi set miljøhensyn vinde og tabe samfundsmæssig og industriel opmærksomhed på en nærmest periodisk basis. Den første bølge af miljøhensyn kom med energikrisen i 1970'erne og ebbede ud, da oliepriserne faldt igen. Miljøbølge nummer to udvidede vore horisonter til begrebet bæredygtighed, hvor den treenige overvejelse ”people-profit-planet” forplantede sig i strategiovervejelserne og årsrapporter verden over. Men så kom hyperkommunikationsalderen, hypermobiliteten af internationale markeder og globalisering af alt. Den anden bølge af miljøhensyn blev vasket væk af den globaliserede, masseforbrugsbølge, som vi rider på i dag. Men nu ser det ud til, at der er en tredje miljøbølge på vej. Blandt surferne på denne bølge er der nogle interessante amerikanere. Indflydelsesrige politikere, anerkendte forskere og magtfulde virksomheder er blandt dem, som nu er i gang med at skabe opmærksomhed om den absolut tvingende nødvendighed for alvorlige samfundsmæssige og industrielle reformer af måden, vi opfører os på. Især hvad angår vores forbrugsmønstre. Her er der behov for at kongeriget Danmark med sine 13 ton CO2-emission pr. person om året lytter. I landet hvor kraftvarmeproduktion, vindturbiner og industrial ecology i form af Kalundborg eksperimentet blev født, bør vi ikke også ride på denne nye miljøbølge? Den amerikanske videnskabsmand Jeremy Rifkin beskriver i sin seneste bog, The European Dream, hvordan europæisk energipolitik, -forskning, -udvikling og relateret industri kan hjælpe os til at bremse vores for øjeblikket eksponentielt stigende CO2-produktion - og hvordan vores globaliseringstankegang rent faktisk kan fremme denne indsats. Den eneste udfordring er, at nogen skal igangsætte en økonomisk/industriel revolution, for at drømmen gå i opfyldelse. Hvem skal tage ansvar for at sætte denne revolution i gang, og hvordan skal den opnås? Jeg finder det inspirerende, når jeg læser om Rifkin's patentløsning, som kort fortalt er baseret på at generere, opbevare og distribuere brintenergi gennem brint fra et komplekst og distribueret netværk af vedvarende energikilder, appellerer i næsten hver dimension til et antal danske ingeniørmæssige kompetencer. Fra de vedvarende energikilder som Rifkin nævner - fotovoltaisk solenergi, vindenergi, bølgeenergi, hydroelektrisk energi, geotermisk energi - er der kun én kilde her, som vi ikke kan påstå at arbejde med i Danmark, takket være Himmelbjergets skuffende højde. Hvad angår opbevaring af brint, så er brændselsceller i stor fokus, og det er et område, hvor danske forskere og virksomheder også er meget aktive. Men hvordan står det egentlig til i Danmark? Jeg kender i hvert fald rigtig mange fremragende danske virksomheder, som enten er i gang med eller nemt kunne deltage i denne form for innovationsaktivitet. Men jeg må konstatere, at de store og spændende eksempler kommer fra udlandet for tiden. For eksempel er der Dongtan i Kina, som skal transformeres til en økoby, som skal vokse fra 10.000 til 500.000 øko-indbyggere mellem 2010 og 2050. Byen planlægges i øjeblikket baseret på principper vedrørende superlavt forbrug, maksimal effektivitet kombineret med smukke, men beskedent proportionerede levearealer. Selvom vindenergisektoren i det hele taget er i gang med en opsving, så er konkurrencen også i fremgang. Kæmpe og veletablerede amerikanske energiorganisationer, højt kvalificerede indiske virksomheder med lave lønninger, og britiske producenter af mikromøller (til installering på taget derhjemme i Storbritannien) lægger alle sammen pres på den danske vindmøllebranche. Der er også en teknologipark i Spanien, hvor virksomheder som Microsoft, Hewlett Packard og General Motors forsynes med 100 procent vedvarende energi fra lokalområdet. Teknologiparken har efter sigende så meget energi til overs, at man nu er i gang med at projektere et elektrolyseanlæg til produktion af brint. Hvad mangler vi så, og hvorfor skriver jeg denne kommentar til jer, som allerede beskæftiger jer med disse teknologier i Danmark? Svaret er, at vi har brug for innovation, og i denne kontekst betyder innovation følgede: Fornyelse af teknologierne relateret til vedvarende energikilder. Opfindelse af nye måder til at kæde energikilder sammen på, for at kunne sikre et optimalt bidrag til produktion, lagring og distribution af brint-baseret energi. Nytænkning og eksemplificering af nye infrastrukturer, hvor vi planlægger og anvende denne energi (Kalundborg II ?). Fornyede overvejelser vedrørende måden, hvorpå vi uddanner vore fremtidige ingeniører, for at de kan konceptualisere, konstruere og vedligeholde højt effektive energisystemer, med nul CO2 konsekvenser. Vil alt dette løse verdenens miljøproblemer? Nej, ikke alene, for CO2 er blot et af mange miljømæssige problemer, vi står over for. Men det bør bidrage til at modvirke verdens stadig stigende befolknings- og forbrugsmønstre. Kan ingeniører gøre noget ved befolkning og forbrug? Man skal nok tage en samtale med Paven om det førstnævnte, men hvad angår spørgsmålet om adfærd og forbrug, så hører vi alle sammen til både problemet og løsningen - især som ingeniører.
    Original languageDanish
    JournalIngeniøren
    Volume8. oktober
    ISSN0105-6220
    Publication statusPublished - 2007

    Keywords

    • Ecodesign
    • Innovation
    • PD design
    • Design
    • Environment
    • Product life cycle

    Cite this