TY - RPRT
T1 - Indfaldsvinkelkorrektioner for vakuumrørssolfangere.
AU - Shah, Louise Jivan
PY - 1999
Y1 - 1999
N2 - I denne rapport undersøges det hvor stor indflydelse nøjagtigheden
af indfaldsvinkel-korrektionerne for vakuumrørsolfangere har for
solfangerens forventede ydelse i et traditionelt brugsvandsanlæg.
I modsætning til plane solfangere har vakuumrørsolfangere to
indfaldsvinkelkorrektioner, for henholdsvis den langsgående og den
tværgående indfaldsvinkel, grundet den cirkulære geometri. Plane
solfangere har kun én indfaldsvinkelkorrektion grundet den plane
geometri.Når vakuumrørsolfangere afprøves på Prøvestationen for
Solenergi, Teknologisk Institut (TI), bestemmes kun én samlet
indfaldsvinkelkorrektion ved afprøvningerne. På
prøvningsinstituttet SPF i Rapperswil, Schweiz bestemmes begge
indfaldsvinkelkorrektioner. To vakuumrørsolfangere er undersøgt i
denne rapport: En fra Viessmann og en fra ThermoMax. Begge
solfangere er testet både på TI og hos SPF, og således kan
indflydelsen af de forskellige målte indfaldsvinkelkorrektioner,
på nettoydelsen for et standardanlæg, undersøges.Der er udført
beregninger af nettoydelsen for et standardanlæg. Herved er det
undersøgt, hvorledes solfangernes forskellige
indfaldsvinkelkorrektioner påvirker anlægsydelsen. Beregningerne
er udført med vejrdata fra det danske referenceår TRY. Det daglige
varmtvandsforbrug er sat til 160 l opvarmet fra 10°C til 50°C.
Varmtvandstapningerne foretages i tre lige store volumener kl.
7:00, 12:00 og 19:00. Resultaterne viste, at TI's samlede
indfaldsvinkelkorrektion giver anledning til en højere beregnet
nettoydelse end SPF's todelte indfaldsvinkelkorrektion, som alt
andet lige må forventes at være mere præcis. Der er ikke tale om
store absolutte forskelle, men for lavere dækningsgrader (ca. 40%)
svarer det til en relativ forskel på ca. 5%.Derudover viste
undersøgelserne, at det kan være svært at sikre sig ens
prøvningsbetingelser for vakuumrørsolfangere, når kun én samlet
indfaldsvinkel benyttes ved bestemmelse af
indfaldsvinkel-korrektionen. Selvom den samlede benyttede
indfaldsvinkel er ens ved to afprøvninger, så kan der sagtens være
store forskelle i den langsgående eller tværgående indfaldsvinkel.
Derfor er der ikke ens prøvningsbetingelser i de to
afprøvninger.Yderligere blev vakuumrørsolfangere med ikke plane
absorbere (og evt. med reflektorer) undersøgt. Her kan store
variationer i den tværgående indfaldsvinkelkorrektion forekomme,
både for store og små tværgående indfaldsvinkler. Nettoydelsen
blev beregnet for et standardanlæg med vakuumrørsolfangere, med
indfaldsvinkelkorrektioner som vakuumrørsolfangere med ikke plane
absorbere og/eller med reflektorer kunne have. Resultaterne viste,
at den tværgående indfaldsvinkelkorrektion, især for små
indfaldsvinkler, kan have stor betydning anlæggets samlede
ydelse.I fremtiden kan det forventes, at solfangerne bliver mere
og mere avancerede. Dvs. flere solfangere med krumme absorbere og
reflektorer vil blive udviklet. Hvis disse solfangertyper ikke
"belønnes" ved en korrekt bestemmelse af den tværgående
indfaldsvinkelkorrektion, vil motivationen for at udvikle bedre
solfangere mindskes. Med baggrund i ovenstående resultater
anbefales det at indføre en udvidet prøvningsprocedure, hvor både
den tværgående og den langsgående indfaldsvinkelkorrektion
bestemmes, for ikke-plane solfangere.
AB - I denne rapport undersøges det hvor stor indflydelse nøjagtigheden
af indfaldsvinkel-korrektionerne for vakuumrørsolfangere har for
solfangerens forventede ydelse i et traditionelt brugsvandsanlæg.
I modsætning til plane solfangere har vakuumrørsolfangere to
indfaldsvinkelkorrektioner, for henholdsvis den langsgående og den
tværgående indfaldsvinkel, grundet den cirkulære geometri. Plane
solfangere har kun én indfaldsvinkelkorrektion grundet den plane
geometri.Når vakuumrørsolfangere afprøves på Prøvestationen for
Solenergi, Teknologisk Institut (TI), bestemmes kun én samlet
indfaldsvinkelkorrektion ved afprøvningerne. På
prøvningsinstituttet SPF i Rapperswil, Schweiz bestemmes begge
indfaldsvinkelkorrektioner. To vakuumrørsolfangere er undersøgt i
denne rapport: En fra Viessmann og en fra ThermoMax. Begge
solfangere er testet både på TI og hos SPF, og således kan
indflydelsen af de forskellige målte indfaldsvinkelkorrektioner,
på nettoydelsen for et standardanlæg, undersøges.Der er udført
beregninger af nettoydelsen for et standardanlæg. Herved er det
undersøgt, hvorledes solfangernes forskellige
indfaldsvinkelkorrektioner påvirker anlægsydelsen. Beregningerne
er udført med vejrdata fra det danske referenceår TRY. Det daglige
varmtvandsforbrug er sat til 160 l opvarmet fra 10°C til 50°C.
Varmtvandstapningerne foretages i tre lige store volumener kl.
7:00, 12:00 og 19:00. Resultaterne viste, at TI's samlede
indfaldsvinkelkorrektion giver anledning til en højere beregnet
nettoydelse end SPF's todelte indfaldsvinkelkorrektion, som alt
andet lige må forventes at være mere præcis. Der er ikke tale om
store absolutte forskelle, men for lavere dækningsgrader (ca. 40%)
svarer det til en relativ forskel på ca. 5%.Derudover viste
undersøgelserne, at det kan være svært at sikre sig ens
prøvningsbetingelser for vakuumrørsolfangere, når kun én samlet
indfaldsvinkel benyttes ved bestemmelse af
indfaldsvinkel-korrektionen. Selvom den samlede benyttede
indfaldsvinkel er ens ved to afprøvninger, så kan der sagtens være
store forskelle i den langsgående eller tværgående indfaldsvinkel.
Derfor er der ikke ens prøvningsbetingelser i de to
afprøvninger.Yderligere blev vakuumrørsolfangere med ikke plane
absorbere (og evt. med reflektorer) undersøgt. Her kan store
variationer i den tværgående indfaldsvinkelkorrektion forekomme,
både for store og små tværgående indfaldsvinkler. Nettoydelsen
blev beregnet for et standardanlæg med vakuumrørsolfangere, med
indfaldsvinkelkorrektioner som vakuumrørsolfangere med ikke plane
absorbere og/eller med reflektorer kunne have. Resultaterne viste,
at den tværgående indfaldsvinkelkorrektion, især for små
indfaldsvinkler, kan have stor betydning anlæggets samlede
ydelse.I fremtiden kan det forventes, at solfangerne bliver mere
og mere avancerede. Dvs. flere solfangere med krumme absorbere og
reflektorer vil blive udviklet. Hvis disse solfangertyper ikke
"belønnes" ved en korrekt bestemmelse af den tværgående
indfaldsvinkelkorrektion, vil motivationen for at udvikle bedre
solfangere mindskes. Med baggrund i ovenstående resultater
anbefales det at indføre en udvidet prøvningsprocedure, hvor både
den tværgående og den langsgående indfaldsvinkelkorrektion
bestemmes, for ikke-plane solfangere.
M3 - Rapport
BT - Indfaldsvinkelkorrektioner for vakuumrørssolfangere.
ER -