Hvidbog om Bygningsdrift

Værdien af danske bygninger og anlæg udgør samlet set i omegnen af 4.600 mia. kr.¹ (2013). Heraf repræsenterer bygningsmassen ca. 4.000 mia. kr., der svarer til ca. 70% af den samlede nationalformue på 5.700 mia. kr. Bygningsmassen udgør dermed et markant samfundsøkonomisk aktiv, som samtidig danner de fysiske rammer om vores liv. Bygningsmassens økonomiske værdi bygger på en opgørelse af den såkaldte realkapital, der uden aktiv indgriben løbende reduceres som følge af slid og nedsat restlevetid, når aktiverne indgår i eller danner ramme om en produktionsproces – for bygningers vedkommende aktiviteter som bolig-, erhvervs- og kulturelle aktiviteter. Skal aktiverne opretholde deres økonomiske og brugsmæssige værdi, kræver det, at de driftes og vedligeholdes. En nyopført bygning værdisættes i udgangspunktet efter anskaffelsessummen. Det betyder, at bygningen har en værdi, der svarer til omkostningerne ved at opføre den. Af forskellige årsager ændres værdien typisk over tid – den kan blive mere eller mindre værd, hvilket i høj grad er bestemt af dens brugbarhed og beliggenhed, men også markedsudviklingen og den almindelige økonomiske aktivitet i samfundet spiller en rolle. Upåagtet de ydre omstændigheder vil ejerne være i stand til i høj grad at påvirke opretholdelsen af bygningsmassens værdi og dens attraktivitet ved at sikre en fornuftig drifts- og vedligeholdelsesindsats. Driften af bygninger og anlæg har således stor betydning for formueforvaltningen, men er ofte overset, nedprioriteret eller indskrænket til en ad hoc-aktivitet, hvor indgriben er bestemt af ‘uforudsete’ hændelser. Modsætningen hertil er at arbejde bevidst og strategisk med drift og vedligehold (D&V) for at undgå værditab – både økonomisk og brugsmæssigt.