Abstract
Overvægt er blevet en af de største folkesundhedsudfordringer i Danmark. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil er mere end 52,6% af den voksne befolkning nu klassificeret som overvægtige, og denne udvikling ledsages af en stigende forekomst af livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse typer kræft.
Overvægtsproblemet er tæt forbundet med danskernes kostvaner, hvor forbruget af søde drikke spiller en central rolle. Danskerne indtager årligt i gennemsnit ca.123 liter søde drikke pr. person, hvilket inkluderer både sukkersødede og lightdrikke. Tallene er tilmed en undervurdering af det reelle forbrug, fordi grænsehandel, illegal handel og det vi køber i kantiner, caféer og restauranter ikke er talt med. Af de solgte sodavand i Danmark er omkring 45% lightdrikke, og Danmark og Norge har det højeste forbrug af lightdrikke i de nordiske lande.
Kostrådene anbefaler, at man slukker tørsten i vand, og at lightdrikke kun bør bruges som en midlertidig erstatning for sukkersødede alternativer og at forbruget af både sukkersødede og lightdrikke begrænses.
Brugere og ikke-brugere af søde drikke er i dette notat kategoriseret som light-brugere (dem der kun drikker lightdrikke), sukkersødede-brugere (dem der kun drikker sukkersødede drikke), kombi-brugere (dem der drikker både light- og sukkersødede drikke) og ikke-brugere (dem der ikke drikker hverken light- eller sukkersødede drikke) baseret på syv dages kostregistrering.
Lightdrikke (også kaldet sukkerfri drikke) defineres i dette notat som sodavand, energidrikke, iste og saftevand, der har reduceret eller intet energiindhold og sødet med intense sødestoffer som bl.a. aspartam, sucralose, cyclamat og acesulfamkalium. Lightdrikke er den primære kilde til danskernes indtag af lav-kalorieholdige sødestoffer.
Lightdrikke, markedsføres som et sundere alternativ til sukkersødede drikke. Der er især international bekymring omkring markedsføring rettet mod børn og unge, især på sociale medier, der fremmer forbruget af usunde drikkevarer, herunder søde drikke. På trods af det reducerede kalorieindhold har der været stigende bekymring over de potentielle sundhedsrisici forbundet med indtag af lightdrikke og deres mulige relation til vægtændringer, hjertekarsygdomme mv. De ernæringsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af deres indtag er heller ikke fuldt belyst.
Denne rapport præsenterer de potentielle positive og negative sundhedseffekter ved indtagelse af lightdrikke og undersøger sammenhængen mellem lightdrikke og kostkvalitet, indtag af energi, tilsat sukker og drikkevaner. Der er desuden fokus på de sensoriske og adfærdsmæssige faktorer, der motiverer forbrugere til at vælge lightdrikke
Overvægtsproblemet er tæt forbundet med danskernes kostvaner, hvor forbruget af søde drikke spiller en central rolle. Danskerne indtager årligt i gennemsnit ca.123 liter søde drikke pr. person, hvilket inkluderer både sukkersødede og lightdrikke. Tallene er tilmed en undervurdering af det reelle forbrug, fordi grænsehandel, illegal handel og det vi køber i kantiner, caféer og restauranter ikke er talt med. Af de solgte sodavand i Danmark er omkring 45% lightdrikke, og Danmark og Norge har det højeste forbrug af lightdrikke i de nordiske lande.
Kostrådene anbefaler, at man slukker tørsten i vand, og at lightdrikke kun bør bruges som en midlertidig erstatning for sukkersødede alternativer og at forbruget af både sukkersødede og lightdrikke begrænses.
Brugere og ikke-brugere af søde drikke er i dette notat kategoriseret som light-brugere (dem der kun drikker lightdrikke), sukkersødede-brugere (dem der kun drikker sukkersødede drikke), kombi-brugere (dem der drikker både light- og sukkersødede drikke) og ikke-brugere (dem der ikke drikker hverken light- eller sukkersødede drikke) baseret på syv dages kostregistrering.
Lightdrikke (også kaldet sukkerfri drikke) defineres i dette notat som sodavand, energidrikke, iste og saftevand, der har reduceret eller intet energiindhold og sødet med intense sødestoffer som bl.a. aspartam, sucralose, cyclamat og acesulfamkalium. Lightdrikke er den primære kilde til danskernes indtag af lav-kalorieholdige sødestoffer.
Lightdrikke, markedsføres som et sundere alternativ til sukkersødede drikke. Der er især international bekymring omkring markedsføring rettet mod børn og unge, især på sociale medier, der fremmer forbruget af usunde drikkevarer, herunder søde drikke. På trods af det reducerede kalorieindhold har der været stigende bekymring over de potentielle sundhedsrisici forbundet med indtag af lightdrikke og deres mulige relation til vægtændringer, hjertekarsygdomme mv. De ernæringsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af deres indtag er heller ikke fuldt belyst.
Denne rapport præsenterer de potentielle positive og negative sundhedseffekter ved indtagelse af lightdrikke og undersøger sammenhængen mellem lightdrikke og kostkvalitet, indtag af energi, tilsat sukker og drikkevaner. Der er desuden fokus på de sensoriske og adfærdsmæssige faktorer, der motiverer forbrugere til at vælge lightdrikke
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 2024 |
| Number of pages | 155 |
| Project No. | 24/1016878 |
| Finished | 14/11/2024 |
| Applicant | Danish Veterinary and Food Administration |
| Publication status | Published - 2024 |
