Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder

Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, John Flyvbjerg, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg

    Research output: Book/ReportReportResearch

    5 Downloads (Pure)

    Abstract

    Det er regionernes opgave at opspore og fjerne de forureninger som:

    1. Udgør en risiko overfor det grundvand, der bruges eller kan bruges til drikkevand, og/eller

    2. Udgør en risiko for menneskers sundhed – enten fordi forureningen påvirker indeklimaet i f.eks. en bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord

    På grund af det store antal lokaliteter med jordforurening må regionerne prioritere indsatsen, således at de økonomiske ressourcer, som er til rådighed til opgaven, hele tiden målrettes mod de lokaliteter, som vurderes at udgøre den største risiko. Den overordnede strategi er således at tage de værste forureninger først.

    Ved prioritering af grundvandstruende lokaliteter gør det specielle forhold sig gældende, at der som oftest er mange lokaliteter (punktkilder), som udgør en risiko for den samme grundvandsressource – f.eks. inden for det samme grundvandsopland. Det er således afgørende, at der i forbindelse med prioriteringen ikke alene skabes et overblik over, hvilke lokaliteter, som udgør den største risiko, men også hvordan de lokaliteter, der udgør en mindre risiko, kan påvirke
    kvaliteten af den samlede grundvandsressource. Hvis der ikke i videst muligt omfang etableres dette vigtige overblik over det samlede risikobillede for grundvandsressourcen, risikerer man, at investeringerne i dyre oprensningsprojekter ikke har den ønskede effekt.

    Formålet med denne håndbog er at guide brugeren igennem de trin, der måtte optræde i en risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder, hvad enten prioriteringen udføres på regionalt niveau eller inden for nærmere definerede grundvandsoplande.

    Håndbogen kan hjælpe brugeren til at skræddersy en prioriteringsmodel, der passer til den aktuelle problematik og datamængde.
    Original languageDanish
    PublisherMiljøstyrelsen
    Number of pages103
    ISBN (Print)978-87-92903-40-2
    Publication statusPublished - 2012

    Cite this