Abstract

Det Blå Danmark har en ambition om at være et internationalt foregangsland for klimavenlig skibsfart. Omstillingen til en mere bæredygtig skibsfart er dog en stor udfordring, der vil kræve betydelige investeringer i både ny teknologi, skibe og energiinfrastruktur og en systemisk tilgang til samarbejde på tværs af sektorer og mulige aftagere af grønne brændstoffer. Med denne rapport præsenterer DTU resultatet af et arbejde i at kortlægge forskningsmulighederne for Grønne Brændstoffer i det Blå Danmark. Arbejdet har afdækket, at der er behov for forskning på tværs af systemer og over hele værdikæden. Kortlægningen er lavet med viden fra DTU forskere samt input fra industrien og brancheorganisationerne.

Rapporten præsenterer en kortlægning af udfordringer forskningsbehov og rammebetingelser, som kan medvirke til at understøtte potentialet for grønne brændstoffer i det Blå Danmark. Kortlægningen er afrundet med anbefalinger til forskningsbehov inden for udvalgte områder samt uddannelse og test- og demonstrationsprojekter. Det er vores håb, at rapporten kan være med til at sikre det Blå Danmark en plads helt fremme i førerfeltet inden for bæredygtig skibsfart i mange år endnu.
Original languageDanish
Number of pages25
Publication statusPublished - 2021

Cite this