Fri os fra forsknings-funktionærer: Debat

Rolf W. Berg

Research output: Contribution to journalJournal articleCommunication

Abstract

Professor Jens Chr. Skou har i Information peget på et problem for dansk naturvidenskab: Hvordan får vi flere Nobelpriser? Han er selv Nobelpristager og beskriver, hvordan forskningen hæmmes af bl.a. det nuværende bevillingssystem. De unge kreative talenter kommer bag i køen om midler fra statens fonde, fordi konkurrencen med erfarne forskere er svær, inden man har lavet første publikation. Der mangler basismidler, så universiteterne kan satse på sine talentspirer. Videnskabsminister Helge Sander har stillet sig forstående an og peget på, at flere penge er på vej, men konkurrence skal der til, så man ikke ender ved et 'tag selv bord'. Professor Skou har svaret, at videnskabelige fremskridt ofte skyldes 'skøre' ideer, der har svært ved at konkurrere. Skou opfordrer til forskningsfrihed, fri penge, villighed til satsning og afskrivning af den del, der ikke fører til noget. Ministeren har straks svaret, at der kommer flere penge, og at konkurrence er nødvendig. Skou nævner i første kommentar ét problem, som jeg synes fortjener mere opmærksomhed (citat): "(...) forskningsrådene ser helst ansøgninger, hvor en gruppe samler sig om en større opgave og dermed får en større bevilling. Pengene gives til den ledende forsker som gerne ser sine egne ideer fremmet, (og) gerne vil bestemme. (...) Der er ingen tvivl om, at engagementet og originaliteten kommer bedst til udfoldelse hos den forsker, der arbejder på egne ideer, og som er hovedforfatter på publikationen (...) Det er ikke grupper, der får ideer, det er enkeltindivider." Jeg vil tilslutte mig Skous tanker ud fra mine egne erfaringer med videnskabeligt arbejde. Hvis man selv får æren for sit eget arbejde, er tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats større. I store grupper (forskningscentre) kan folk godt arbejde sammen om en fælles opgave, men de kan også slappe af sammen, især når det er lederen, der høster æren. Det kommer der sjældent Nobelpriser ud af, kun pligtarbejde og hygge. Den konkurrence, som ministeren efterlyser, burde fremkomme ved at enkelte eller små grupper af forskere strammer sig sammen om at gøre sig gældende. Ikke ved store bevillinger til store centre. Hvis forskerne vil samarbejde, må de selv vælge dette. Det skal ikke gøres ved bevillingspolitik. På grund af ovennævnte meget menneskelige forhold. Jeg vil opfordre til, at man fremover - direkte eller via universiteterne - satser på at bevilge små beløb til mange enkeltarbejdende forskere. Eller evt. ganske små grupper, der frit kan samarbejde om forskningsopgaver. Vi må ikke gøre de unge talenter til forskningsfuntionærer, der tror, at de kan gå hjem klokken 15.
Original languageDanish
JournalInformation
Pages (from-to)16-17
Publication statusPublished - 2008

Cite this