Fremgangsmåde for opbygning, implementering og vedligeholdelse af produktmodeller - med fokus på konfigureringssystemer

Jesper Riis

    Research output: Book/ReportBook

    Abstract

    Mange virksomheder oplever stigende krav fra markeder om levering af kundetilpassede produkter med kortere leveringstid og konkurrencedygtige priser. Dette har medført en øget fokus på at IT-understøtte udarbejdelsen af specifikationer til kundetilpassede produkter. I ph.d.-afhandlingen opstilles en fremgangsmåde til at opbygge, implementere og vedligeholde produktmodeller til at understøtte udarbejdelsen af specifikationer til kundetilpassede produkter. Der fokuseres på de specifikationsaktiviteter, der er knyttet til tilbudsgivning (salg), produkttilpasning og procestilpasning. Fremgangsmåden er skabt med udgangspunkt i ph.d.-projektets teorigrundlag og udført empirisk arbejde. Teorigrundlaget omfatter områder som Business Process Reengineering, produktmodellering, konfigurering, projektledelse, forandringsledelse, IT-projektlivscyklusmodeller, objektorienteret teknologier, videnrepræsentationsformer og ræsonneringsformer for ekspertsystemer. Ph.d.-afhandlingens empiriske arbejde omfatter opbygningen af produktmodeller hos NEG Micon A/S, Fritz Hansen A/S og Demex electric A/S. Afhandlingen skal således grundlæggende betragtes som et bidrag til litteraturen om at opbygge, implementere og vedligeholde produktmodeller til understøttelse af virksomheders specifikationsaktiviteter. Ved at anvende de anskuelsesmåder, begreber, metoder og teknikker der er præsenteret i ph.d.-afhandlingen, får den enkelte virksomhed bedre mulighed for at tilrettelægge udviklingsarbejdet med at opbygge, implementere og vedligeholde produktmodeller. Dette øger sandsynligheden for at produktmodellen bliver en succes. Fremgangsmåden indeholder bl.a. resultater (nyhedsværdi/nydannelse) inden for følgende områder: •BPR-principper fra traditionel forretningsudvikling er modificerede og overført til opbygning af produktmodeller. •Eksisterende teori om roller og deres opgaver i forbindelse med opbygningen og vedligeholdelsen af produktmodeller er blevet udvidet. •Et rammesystem for produkt- og produktrelaterede modeller er blevet udarbejdet. •En notation (videnrepræsentationsform) til modellering/repræsentering af produktmodeller er opstillet. •Eksisterende kriterier for valg af software til programmering er udbygget. •Tekniske forhold ved programmering af produktmodeller i ekspertsystemer er blevet belyst. •Tiltag, der kan bidrage til accept af produktmodeller (under implementeringen) er blevet fastlagt. •Dokumentationsformer til understøttelse af vedligeholdelsesarbejdet er blevet beskrevet.
    Original languageDanish
    Number of pages251
    Publication statusPublished - 2002

    Cite this