Fra begreb til bundlinje, hvordan øger vi den relationelle koordinering: Evalueringsrapport

Hvordan kan man – til gavn for borgeren – samarbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer på arbejdspladser, hvor opgaverne er komplekse, uforudsigelige, gensidigt afhængige og skal løses under tidspres? Dette projekt har taget fat i en af velfærdsinstitutionernes største udfordringer.
Projekt har taget afsæt i den amerikanske professor Jody Hoffer Gittells undersøgelser af, hvad der kendetegner et velfungerende sundhedsvæsen. De omfattende evidensbaserede undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem behandlingskvalitet og indlæggelsestid og kvaliteten af det, hun kalder relationel koordinering.
Relationel koordinering opstår, når kommunikation og relationer omkring en konkret opgave understøtter hinanden. Dette giver mulighed for en koordineret fælles indsats i situationer, hvor opgaverne er indbyrdes afhængige, præget af usikkerhed og tidspres.
Projektet har gennemført 11 delprojekter. De har alle skabt betydelige forandringer, og 10 af delprojekterne har fastholdt forandringerne, og dermed vurderes de som succesfulde.
Evalueringen har konstateret, at delprojekterne har haft en usædvanlig høj succesrate. De har implementeret og fastholdt organisatorisk forandring. Dette tilskrives den projektmodel, der er udviklet i projektet. Projektmodellen
Det anbefales, at projektmodellen udvikles og afprøves yderligere. Den overordnede projektmodel imødegår nogle af de strukturelle problemer, så som manglende tid til udvikling, projektstruktur og projektkompetence, som medfører, at projekter ikke prioriteres og gennemføres. Dermed er projektmodellen et bud på en generel udviklingsmodel inden for velfærdsledelse.
Historieværksteder i afdelingerne har afdækket, at delprojekterne har skabt store forandringer i samarbejde og arbejdsprocesser. Ændringerne er ikke afspejlet tydeligt i målingerne af relationel koordinering. Det peger på problemer med målingen af relationel koordinering og har skabt ny viden omkring anvendelsen af Gittells værktøj til at måle relationel koordinering.
Den gennemsnitlige udvikling i relationel koordinering er på 0,1 point, og den største ændring i et delprojekt er 0,31 point.
Trods sine begrænsninger som måleværktøj, vurderes det at relationel koordinering har potentialer som procesværktøj i forhold til at øge kvaliteten af kerneydelser i sundhedsvæsnet.