Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt

Research output: Book/ReportReport

48 Downloads (Pure)

Abstract

I muslingepolitikken er der opstillet målsætninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og øvrig muslingeproduktion i Danmark, der bl.a. omhandler særlige beskyttelsesbehov i forhold til udpegede arter – heraf økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger. For ålegræs er der nul-tolerance, mens acceptabel påvirkning af makroalger vil kunne tillades. Imidlertid bygger mål-sætningerne ikke på et solidt fagligt grundlag forstået som viden om økosystemkomponenterne i de konkrete fiskeriområder, og derved havner forvaltningen i et dilemma mellem forsigtigheds-princippet i forhold til økosystemkomponenterne og udnyttelse af muslingeressourcerne til fiskeri. I habitatområderne Horsens Fjord og Lillebælt mangler der basal kendskab til beskyttelseskrav i områderne og der er bl.a. behov for tilvejebringelse af viden om de økosystemkomponenter, der indgår i muslingepolitikken. Dette projekt har således haft til formål, at tilvejebringe viden om øko-systemkomponenterne makroalger og ålegræs i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lille-bælt til brug i forvaltningen af muslingefiskeriet i områderne. Områderne blev moniteret via videoundersøgelser i begyndelsen af sommeren 2016 og 2017. I alt 637 video-transekter blev udført i de to områder svarende til ca. 60 km havbund og 65 timers videooptagelser. Videoerne blev analyseret for tilstedeværelsen af ålegræs og 9 forskellige grup-per af makroalger samt dækning af sten, grus og skaller og sedimentkarakteristik. Desuden blev sedimentprøver taget på 50 stationer for at kalibrere de visuelle inspektioner fra videoerne. De indsamlede oplysninger blev omdannet til detaljerede kort over makroalge- og ålegræsforekom-sterne i områderne. Data fra kortlægningen blev desuden indarbejdet i en model for hvert af de to områder, der blev udviklet inden for projektet for at beskrive ålegræssets potentielle forekomst og spredningspotentiale. Endelig blev der udført et konceptstudie af droneteknologi til kortlægning af ålegræs for at udvikle billige alternativer til traditionelle overvågningsstrategier. I begge områder pegede resultaterne på gode betingelser for makroalger og der blev således konstateret høje forekomster af makroalger på dybder op til 10 og 12 m dybde i henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt. Dykkerundersøgelser afslørede endvidere en høj diversitet af makro-alger i begge områder. For ålegræs viste resultaterne for begge områder spredte forekomster, der sammenlagt dækkede 10% og 14% af det samlede areal af henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt. Resultaterne fra modellerne viste, at de største begrænsende faktorer for yderligere ekspansion af ålegræs i begge områder er hyppige hændelser af resuspension samt dårlige lysforhold på dybere vand (> 5 m). På nuværende tidspunkt er de dybeste observationer af ålegræsbede henholdsvis 6 m og 5 m for Horsens Fjord og Lillebælt. En høj overensstemmelse mellem de faktiske observerede forekomster af ålegræs baseret på videoundersøgelserne og de potentielle forekomster fremkom-met ved modellering, understreger potentialet for brug af modeller som et fremtidigt redskab i forvaltningen af ålegræs. Desuden har projektet, på baggrund af konceptstudiet med anvendelse af drone-teknologi til kortlægning af ålegræs, vist at droneteknologi kan bidrage til en mere effektiv systematisk monitoreringsstrategi - især i lavvandede vandområder med klart vand (<4-5 m). Resultater fra de foreliggende undersøgelser har tilvejebragt den nødvendige faglige viden om økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger, der kan sikre en fremtidig videnbaseret for-valtning af muslingefiskeri i områderne. Fx er der som led i projektet udarbejdet en skabelon for konsekvensvurdering af fiskeri efter blåmuslinger ved og øst for Horsens Fjord samt Endelave, hvori kortlægning af makroalger og ålegræs fra dette studie indgår (Nielsen et al. 2017).
Original languageDanish
Place of PublicationKgl. Lyngby
PublisherTechnical University of Denmark
Number of pages34
ISBN (Electronic)978-87-7481-263-0
Publication statusPublished - 2019
SeriesDTU Aqua-rapport
Number343-2019

Cite this

@book{31079798fc4f4ab5b79d86c75b6fbe91,
title = "Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-omr{\aa}derne Horsens Fjord og Lilleb{\ae}lt",
abstract = "I muslingepolitikken er der opstillet m{\aa}ls{\ae}tninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og {\o}vrig muslingeproduktion i Danmark, der bl.a. omhandler s{\ae}rlige beskyttelsesbehov i forhold til udpegede arter – heraf {\o}kosystemkomponenterne {\aa}legr{\ae}s og makroalger. For {\aa}legr{\ae}s er der nul-tolerance, mens acceptabel p{\aa}virkning af makroalger vil kunne tillades. Imidlertid bygger m{\aa}l-s{\ae}tningerne ikke p{\aa} et solidt fagligt grundlag forst{\aa}et som viden om {\o}kosystemkomponenterne i de konkrete fiskeriomr{\aa}der, og derved havner forvaltningen i et dilemma mellem forsigtigheds-princippet i forhold til {\o}kosystemkomponenterne og udnyttelse af muslingeressourcerne til fiskeri. I habitatomr{\aa}derne Horsens Fjord og Lilleb{\ae}lt mangler der basal kendskab til beskyttelseskrav i omr{\aa}derne og der er bl.a. behov for tilvejebringelse af viden om de {\o}kosystemkomponenter, der indg{\aa}r i muslingepolitikken. Dette projekt har s{\aa}ledes haft til form{\aa}l, at tilvejebringe viden om {\o}ko-systemkomponenterne makroalger og {\aa}legr{\ae}s i Natura 2000-omr{\aa}derne Horsens Fjord og Lille-b{\ae}lt til brug i forvaltningen af muslingefiskeriet i omr{\aa}derne. Omr{\aa}derne blev moniteret via videounders{\o}gelser i begyndelsen af sommeren 2016 og 2017. I alt 637 video-transekter blev udf{\o}rt i de to omr{\aa}der svarende til ca. 60 km havbund og 65 timers videooptagelser. Videoerne blev analyseret for tilstedev{\ae}relsen af {\aa}legr{\ae}s og 9 forskellige grup-per af makroalger samt d{\ae}kning af sten, grus og skaller og sedimentkarakteristik. Desuden blev sedimentpr{\o}ver taget p{\aa} 50 stationer for at kalibrere de visuelle inspektioner fra videoerne. De indsamlede oplysninger blev omdannet til detaljerede kort over makroalge- og {\aa}legr{\ae}sforekom-sterne i omr{\aa}derne. Data fra kortl{\ae}gningen blev desuden indarbejdet i en model for hvert af de to omr{\aa}der, der blev udviklet inden for projektet for at beskrive {\aa}legr{\ae}ssets potentielle forekomst og spredningspotentiale. Endelig blev der udf{\o}rt et konceptstudie af droneteknologi til kortl{\ae}gning af {\aa}legr{\ae}s for at udvikle billige alternativer til traditionelle overv{\aa}gningsstrategier. I begge omr{\aa}der pegede resultaterne p{\aa} gode betingelser for makroalger og der blev s{\aa}ledes konstateret h{\o}je forekomster af makroalger p{\aa} dybder op til 10 og 12 m dybde i henholdsvis Horsens Fjord og Lilleb{\ae}lt. Dykkerunders{\o}gelser afsl{\o}rede endvidere en h{\o}j diversitet af makro-alger i begge omr{\aa}der. For {\aa}legr{\ae}s viste resultaterne for begge omr{\aa}der spredte forekomster, der sammenlagt d{\ae}kkede 10{\%} og 14{\%} af det samlede areal af henholdsvis Horsens Fjord og Lilleb{\ae}lt. Resultaterne fra modellerne viste, at de st{\o}rste begr{\ae}nsende faktorer for yderligere ekspansion af {\aa}legr{\ae}s i begge omr{\aa}der er hyppige h{\ae}ndelser af resuspension samt d{\aa}rlige lysforhold p{\aa} dybere vand (> 5 m). P{\aa} nuv{\ae}rende tidspunkt er de dybeste observationer af {\aa}legr{\ae}sbede henholdsvis 6 m og 5 m for Horsens Fjord og Lilleb{\ae}lt. En h{\o}j overensstemmelse mellem de faktiske observerede forekomster af {\aa}legr{\ae}s baseret p{\aa} videounders{\o}gelserne og de potentielle forekomster fremkom-met ved modellering, understreger potentialet for brug af modeller som et fremtidigt redskab i forvaltningen af {\aa}legr{\ae}s. Desuden har projektet, p{\aa} baggrund af konceptstudiet med anvendelse af drone-teknologi til kortl{\ae}gning af {\aa}legr{\ae}s, vist at droneteknologi kan bidrage til en mere effektiv systematisk monitoreringsstrategi - is{\ae}r i lavvandede vandomr{\aa}der med klart vand (<4-5 m). Resultater fra de foreliggende unders{\o}gelser har tilvejebragt den n{\o}dvendige faglige viden om {\o}kosystemkomponenterne {\aa}legr{\ae}s og makroalger, der kan sikre en fremtidig videnbaseret for-valtning af muslingefiskeri i omr{\aa}derne. Fx er der som led i projektet udarbejdet en skabelon for konsekvensvurdering af fiskeri efter bl{\aa}muslinger ved og {\o}st for Horsens Fjord samt Endelave, hvori kortl{\ae}gning af makroalger og {\aa}legr{\ae}s fra dette studie indg{\aa}r (Nielsen et al. 2017).",
author = "Nielsen, {Mette M{\o}ller} and Michael Linden-V{\o}rnle and Petersen, {Jens Kjerulf}",
note = "Det videnskabelige arbejde er f{\ae}rdiggjort juli 2018. Rapporten er offentliggjort juni 2019.",
year = "2019",
language = "Dansk",
publisher = "Technical University of Denmark",

}

Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt. / Nielsen, Mette Møller; Linden-Vørnle, Michael; Petersen, Jens Kjerulf.

Kgl. Lyngby : Technical University of Denmark, 2019. 34 p. (DTU Aqua-rapport; No. 343-2019).

Research output: Book/ReportReport

TY - RPRT

T1 - Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt

AU - Nielsen, Mette Møller

AU - Linden-Vørnle, Michael

AU - Petersen, Jens Kjerulf

N1 - Det videnskabelige arbejde er færdiggjort juli 2018. Rapporten er offentliggjort juni 2019.

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - I muslingepolitikken er der opstillet målsætninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og øvrig muslingeproduktion i Danmark, der bl.a. omhandler særlige beskyttelsesbehov i forhold til udpegede arter – heraf økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger. For ålegræs er der nul-tolerance, mens acceptabel påvirkning af makroalger vil kunne tillades. Imidlertid bygger mål-sætningerne ikke på et solidt fagligt grundlag forstået som viden om økosystemkomponenterne i de konkrete fiskeriområder, og derved havner forvaltningen i et dilemma mellem forsigtigheds-princippet i forhold til økosystemkomponenterne og udnyttelse af muslingeressourcerne til fiskeri. I habitatområderne Horsens Fjord og Lillebælt mangler der basal kendskab til beskyttelseskrav i områderne og der er bl.a. behov for tilvejebringelse af viden om de økosystemkomponenter, der indgår i muslingepolitikken. Dette projekt har således haft til formål, at tilvejebringe viden om øko-systemkomponenterne makroalger og ålegræs i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lille-bælt til brug i forvaltningen af muslingefiskeriet i områderne. Områderne blev moniteret via videoundersøgelser i begyndelsen af sommeren 2016 og 2017. I alt 637 video-transekter blev udført i de to områder svarende til ca. 60 km havbund og 65 timers videooptagelser. Videoerne blev analyseret for tilstedeværelsen af ålegræs og 9 forskellige grup-per af makroalger samt dækning af sten, grus og skaller og sedimentkarakteristik. Desuden blev sedimentprøver taget på 50 stationer for at kalibrere de visuelle inspektioner fra videoerne. De indsamlede oplysninger blev omdannet til detaljerede kort over makroalge- og ålegræsforekom-sterne i områderne. Data fra kortlægningen blev desuden indarbejdet i en model for hvert af de to områder, der blev udviklet inden for projektet for at beskrive ålegræssets potentielle forekomst og spredningspotentiale. Endelig blev der udført et konceptstudie af droneteknologi til kortlægning af ålegræs for at udvikle billige alternativer til traditionelle overvågningsstrategier. I begge områder pegede resultaterne på gode betingelser for makroalger og der blev således konstateret høje forekomster af makroalger på dybder op til 10 og 12 m dybde i henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt. Dykkerundersøgelser afslørede endvidere en høj diversitet af makro-alger i begge områder. For ålegræs viste resultaterne for begge områder spredte forekomster, der sammenlagt dækkede 10% og 14% af det samlede areal af henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt. Resultaterne fra modellerne viste, at de største begrænsende faktorer for yderligere ekspansion af ålegræs i begge områder er hyppige hændelser af resuspension samt dårlige lysforhold på dybere vand (> 5 m). På nuværende tidspunkt er de dybeste observationer af ålegræsbede henholdsvis 6 m og 5 m for Horsens Fjord og Lillebælt. En høj overensstemmelse mellem de faktiske observerede forekomster af ålegræs baseret på videoundersøgelserne og de potentielle forekomster fremkom-met ved modellering, understreger potentialet for brug af modeller som et fremtidigt redskab i forvaltningen af ålegræs. Desuden har projektet, på baggrund af konceptstudiet med anvendelse af drone-teknologi til kortlægning af ålegræs, vist at droneteknologi kan bidrage til en mere effektiv systematisk monitoreringsstrategi - især i lavvandede vandområder med klart vand (<4-5 m). Resultater fra de foreliggende undersøgelser har tilvejebragt den nødvendige faglige viden om økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger, der kan sikre en fremtidig videnbaseret for-valtning af muslingefiskeri i områderne. Fx er der som led i projektet udarbejdet en skabelon for konsekvensvurdering af fiskeri efter blåmuslinger ved og øst for Horsens Fjord samt Endelave, hvori kortlægning af makroalger og ålegræs fra dette studie indgår (Nielsen et al. 2017).

AB - I muslingepolitikken er der opstillet målsætninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og øvrig muslingeproduktion i Danmark, der bl.a. omhandler særlige beskyttelsesbehov i forhold til udpegede arter – heraf økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger. For ålegræs er der nul-tolerance, mens acceptabel påvirkning af makroalger vil kunne tillades. Imidlertid bygger mål-sætningerne ikke på et solidt fagligt grundlag forstået som viden om økosystemkomponenterne i de konkrete fiskeriområder, og derved havner forvaltningen i et dilemma mellem forsigtigheds-princippet i forhold til økosystemkomponenterne og udnyttelse af muslingeressourcerne til fiskeri. I habitatområderne Horsens Fjord og Lillebælt mangler der basal kendskab til beskyttelseskrav i områderne og der er bl.a. behov for tilvejebringelse af viden om de økosystemkomponenter, der indgår i muslingepolitikken. Dette projekt har således haft til formål, at tilvejebringe viden om øko-systemkomponenterne makroalger og ålegræs i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lille-bælt til brug i forvaltningen af muslingefiskeriet i områderne. Områderne blev moniteret via videoundersøgelser i begyndelsen af sommeren 2016 og 2017. I alt 637 video-transekter blev udført i de to områder svarende til ca. 60 km havbund og 65 timers videooptagelser. Videoerne blev analyseret for tilstedeværelsen af ålegræs og 9 forskellige grup-per af makroalger samt dækning af sten, grus og skaller og sedimentkarakteristik. Desuden blev sedimentprøver taget på 50 stationer for at kalibrere de visuelle inspektioner fra videoerne. De indsamlede oplysninger blev omdannet til detaljerede kort over makroalge- og ålegræsforekom-sterne i områderne. Data fra kortlægningen blev desuden indarbejdet i en model for hvert af de to områder, der blev udviklet inden for projektet for at beskrive ålegræssets potentielle forekomst og spredningspotentiale. Endelig blev der udført et konceptstudie af droneteknologi til kortlægning af ålegræs for at udvikle billige alternativer til traditionelle overvågningsstrategier. I begge områder pegede resultaterne på gode betingelser for makroalger og der blev således konstateret høje forekomster af makroalger på dybder op til 10 og 12 m dybde i henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt. Dykkerundersøgelser afslørede endvidere en høj diversitet af makro-alger i begge områder. For ålegræs viste resultaterne for begge områder spredte forekomster, der sammenlagt dækkede 10% og 14% af det samlede areal af henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt. Resultaterne fra modellerne viste, at de største begrænsende faktorer for yderligere ekspansion af ålegræs i begge områder er hyppige hændelser af resuspension samt dårlige lysforhold på dybere vand (> 5 m). På nuværende tidspunkt er de dybeste observationer af ålegræsbede henholdsvis 6 m og 5 m for Horsens Fjord og Lillebælt. En høj overensstemmelse mellem de faktiske observerede forekomster af ålegræs baseret på videoundersøgelserne og de potentielle forekomster fremkom-met ved modellering, understreger potentialet for brug af modeller som et fremtidigt redskab i forvaltningen af ålegræs. Desuden har projektet, på baggrund af konceptstudiet med anvendelse af drone-teknologi til kortlægning af ålegræs, vist at droneteknologi kan bidrage til en mere effektiv systematisk monitoreringsstrategi - især i lavvandede vandområder med klart vand (<4-5 m). Resultater fra de foreliggende undersøgelser har tilvejebragt den nødvendige faglige viden om økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger, der kan sikre en fremtidig videnbaseret for-valtning af muslingefiskeri i områderne. Fx er der som led i projektet udarbejdet en skabelon for konsekvensvurdering af fiskeri efter blåmuslinger ved og øst for Horsens Fjord samt Endelave, hvori kortlægning af makroalger og ålegræs fra dette studie indgår (Nielsen et al. 2017).

M3 - Rapport

BT - Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt

PB - Technical University of Denmark

CY - Kgl. Lyngby

ER -

Nielsen MM, Linden-Vørnle M, Petersen JK. Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt. Kgl. Lyngby: Technical University of Denmark, 2019. 34 p. (DTU Aqua-rapport; No. 343-2019).