Forvaltningsgrundlag for bæredygtig høst af vilde bestande af tang – kystnær blæretang og sargassotang

Makroalger (tang) vokser i havvand og udgør en vigtig fødekilde og habitat for marint liv i kystzonen. Samtidig er vildtvoksende tang en eftertragtet biomasseressource som i en række lande indsamles og anvendes i produktion af kommercielle produkter. I Danmark er udnyttelsen af vildtvoksende tang endnu relativ lille, om end stigende i de senere år i takt med et generelt øget fokus på tang som bæredygtig ressource. Det er dog stort set udokumenteret, hvilken konsekvens høst af kystnær tang har for genvæksten af de høstede arter og der findes i dag ikke en forvaltningspraksis, som regulerer høst af kystnær tang og sikrer beskyttelse af bestandene. Formålet med nærværende projekt var derfor at tilvejebringe videnskabelig dokumentation for høsteffekten af tangarter, som vokser kystnært i Danmark, og på den baggrund give anbefalinger til forvaltningen af den kystnære tangressource.

I projektet blev der i perioden 2020-2022 foretaget feltstudier for at undersøge vækstresponsen hos tangarten blæretang (Fucus vesiculosus) i kystzonen på tre forskellige lokaliteter i Danmark (Fegge Klit, Knebel Vig og Isefjorden) ved brug af forskellige høstbehandlinger. Vækstresponset blev moniteret både på individ- og bestandsniveau. Til sidstnævnte blev droneteknologi afprøvet og vurderet som redskab. De forskellige høstbehandlinger bestod i at klippe blæretangen ved enten bladspidserne (TIPS), klippe den helt ned til stænglen (FULL) eller fuldhøste hvert tredje individ (THIRD). Disse blev sammenholdt med en ikke-høstet kontrolgruppe.

Med resultaterne fra dette studie står det klart, at der er forskelle på genvækstresponsen hos blæretang afhængig af høstmetode, lokalitet og hvilken skala der vurderes på. På individniveau udviste kontrol-gruppen stort sæsonafhængigt udsving i form af tilvækst og tab af biomasse grundet naturlig slitage. FULL-høstede individer formåede ikke at gendanne den fulde biomasse i løbet af 1-2 år, hvorimod TIPS-høstede individer gendannede tilsvarende biomasse efter 0,5-1,5 år. Antallet af nye skudvækster samt deres akkumulerede længdetilvækst var størst hos TIPS-høstede blæretang.

På bestandsniveau var genvækstresponserne hurtigere. For alle høst-behandlinger undtagen den fulde høst (FULL), kunne man i Knebel se at den stående biomasse allerede i august havde nået den tilsvarende (eller højere) biomasse end der havde været før høsten. Dvs. bestanden på bare 3 måneder var i stand til at generere den tabte biomasse. For områder med fuld høst (FULL) var biomassen først fuld tilbage i november, dvs. efter 5 måneder. Isefjorden, som blev høstet allerede i marts, var alle høst-områder vokset tilbage til indledende stående biomasse i september svarende til 6 måneder efter høst. Dog med en tendens til lidt længere responstid i forsøgs-områderne med fuld høst (FULL).

Forskellene i individ-responser og bestandsresponserne, viser at gendannelsen af stående biomasse i et høstfelt i mindre grad skyldes genvæksten af høstede individer, men snarere at en underskov af mindre individer kan vokse op og at nye individer kan rekrutteres ind i området. Projektets undersøgelser tog note af den mængde af selvsåede ny blæretang, der naturligt fandt sted i alle høstplots og fandt at rekrutteringen var afgørende for bestandens evne til at komme sig efter høst.

På trods af den hurtige tilbagevenden af den indledende stående biomasse, viste et studie af langtidseffekterne i Isefjorden dog, at kontrol-områder og TIPS-høstede områder havde signifikant større stående biomasse end FULL-høstede områder efter 1 år. Så sammenholdt med fuldt høstede områder har områder, hvor der kun er høstet spidser altså en bedre evne til at udvikle sig over lang tid.

På baggrund af gennemførte studier vurderes det, at sunde bestande af blæretang tolererer en vis grad af udnyttelse ved menneskelig høstaktivitet, men at høstede bestande er mindst 2 år om at reetablere sig. Konkret anbefales det 1) at høst kun udføres i områder med større bestande som vurderes at have en sund selvregulerende rekruttering, 2) at der anvendes en skånsom høstmetode, hvor kun den ydre del af planten beskæres, 3) at der opereres med en zone- opdeling med mindst 20-30 meter imellem høstfelter, hvorefter disse braklægges i 3-5 år, og 4) at høsten udføres i perioden marts til maj inden eller tidligt i den primære vækstsæson og inden den primære fertile periode indtræder.

Foruden studiet på blæretang, blev der også lavet undersøgelser af den invasive sargassotang (Sargassum muticum). Artens hot-spot udbredelse blev dokumenteret og i udvalgte områder blev artens genvækstpotentiale efter høst undersøgt og slutteligt blev et større høstforsøg udført med det formål at teste anvendelsen af et skånsomt høstredskab til at reducere forekomsten. Hot-spot studiet i Løgstør Bredning indikerede, at sargassotang har toppet dens spredning i bredningen og at de områder, hvor arten har formået at etablere sig med relative tætte bestande, er relativt få. En feltundersøgelse i et hot-spot område i 2022 viste et biomassepotentiale på omtrent 12-17 tons friskvægt sargassotang per hektar. I et af de identificerede hot-spot områder blev der i juni 2022 foretaget en større høstaktivitet ved brug af en flydende grødeskærer. Her opnåedes kun en meget lav høsteffektivitet (0,04 kg m -2), da løvet havde meget få luftblærer, hvilket dels betød at planterne sank til bunds efter høst og dels gjorde det vanskelig for skærene at klippe planterne. Den høstede biomasse bestod af 76% sargassotang, 16% fucusarter, 3% filamentøse røde alger samt 4% mindre marine dyr.

Undersøgelser af genvækstresponset hos sargassotang efter høst ved forskellige høstintensiteter viste, at gendannelsen af sargassotangen var lavest jo længere ned individerne blev klippet. Dog dannede 63-97 % af individerne nye skud på stænglen eller ved holdfastorganet i løbet af 35 dage uafhængigt af høstmetode, hvilket tyder på, at en enkelt fuldhøstning af sargassotang i en sommerperiode ikke er nok til at begrænse individets gendannelse af løv.