Forsegling og symbiose: Naturvidenskab og naturromantik - en dialog i moderne arkitektur

Research output: Book/ReportBook

Abstract

Anmeldt af professor Nils-Ole Lund Bogen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling fra 2001. Den har undertitlen; Naturvidenskab og naturromantik - en dialog i moderne arkitektur, belyst via studier af grænsen mellem ude og inde. Denne tilføjelse forklarer den noget mystificerende titel. Den moderne arkitektur har haft mange interne ismer: futurisme, konstruktivisme, ekspressionisme, nysaglighed, funktionalisme, modernisme og regionalisme. Det har derfor været muligt at skrive den moderne arkitekturs historie på flere måder, når noget blev inkluderet og andet ekskluderet. Og hvor skulle historien begynde? Med skyskraberne i Chicago i 1800-tallets slutning eller med Arts and Crafs bevægelsen i England. Hvis man så det moderne som arkitekturens svar på industrialismens krav, begyndte historien i Chicago, hvis det var det frigørende og brugsorienterede element i modernismen, man anså som vigtig, var det indsatsen til Morris og Howard der var afgørende. Men jeg husker selv problemet med de engelske havebyer, var det reaktion eller fremskridt? Historien bevægede sig jo fremad, og noget der havde medvirket til vore endeløse villabyer, måtte ses som et problem. CIAMs sekretær Sigfried Giedion udsendte i 1941 en bog ”Space, Time and Architecture” der nærmest blev en bibel for moderne arkitekter. Historien endte med Mies van der Rohes afklarede glashuse. Men Giedion måtte i de næste udgaver medtage både Aalto og Utzon, så slutresultatet blev ikke så eentydigt. Anden Verdenskrig gav nogle hak i optimismen og udviklingstroen. Allerede i 1932 havde der været problemer på Museum of Modern Art, da kuratorerne var nødsaget til at medtage eksempler på Frank Lloyd Wights arkitektur. Hans huse passede kun delvis til deres definition af det moderne: ikke dekoration, asymmetri og volumen i stedet for masse. Da arkitekterne omkring 1930’rnes slutning igen begyndte at interessere sig for det regionale, var det derfor naturligt at tillægge F.L. Wight og dermed Arts and Crafts-bevægelsen større betydning. Hensynet til bygningens omgivelser og en mere ”naturlig” materialebrug blev vigtige kriterier for en god arkitektur. Bruno Zevis bog ”Towards an Orgahic Architecture” blev en tidstypisk nytolkning af den moderne arkitekturs historie. Giedion-eleven Norberg-Schulz introducerede i 1960’erne stedsbegrebet og energikrisen i 1970’erne satte Økologien i focus. Der blev sat spørgsmålstegn ved de universelle løsninger, men mere dybtgående ved grundlaget for vor videnskabelige og tekniske kultur. Bjerregaard taler i sin bog om komp!ekset kartesiansk dualisme, naturvidenskab og industrialisme. Op imod denne ”modernitet” sætter hun naturromantikken og etablerer en forbindelse mellem det ”pittoreske”, Arts and Crafts-bevægelsen, Frank Lloyd Wright, den Klintske Skole og dansk efterkrigsmodernisme. I den moderne internationale arkitektur dyrkes glasset, fordi det ved sin transparens forbinder interiøret med den ydre verden. Men denne forbindelse er ikke en involveret foreteelse, huset bliver forseglet, det ånder ikke både konkret og overført. En bygning, der er i symbiose med omgivelserne, reagerer med disse omgivelser ved at skabe overgange mellem inde og ude, rummæssigt og hvad angår materialer og lys. At vende adjektivet ”romantisk” til noget positivt er ikke nemt, for i den danske arkitekturtradition er det altid blevet brugt, når der var noget at kritisere. Men Bjerregaard skriver med stor viden og megen indlevelse. Særligt er hendes tolkninger af udvalgte eksempler lærerige. Bogen er meget orienteret mod den engelske situation, selv om romantikken var en tysk opfindelse. Tyskeren Hermann Muthesius, der i 1904 skrev en omfattende bog om det engelske hus, og i Werkbund forsøgte at overføre det engelske tankesæt til kontinentet, omtales slet ikke. Noget af det filosofiske baggrundsstof forekommer mig også tvivlsomt, men bogen er overordentlig læseværdig, og skal varmt anbefales. -------------------------------------------------------------------------------- Denne tekst er printet fra aarch.dk. © Arkitektskolen Aarhus.
Original languageDanish
Place of PublicationAarhus
PublisherKunstakademiets Arkitektskolens Forlag
Number of pages319
ISBN (Print)87-90-97919-2
Publication statusPublished - 2005

Cite this