Fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt i Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er et opvækstområde for Danmarks største bestand af helt og understøtter et lokalt kommercielt garnfiskeri efter helt. Fjorden er også et opvækstområde for havørreder, som reproducerer sig i fjordens tilløb. Det største tilløb, Skjern Å, der leverer omkring 70% af den samlede årlige udtræk af ørredsmolt, har de seneste 20 år været underlagt en række forvaltningstiltag for at forbedre forholdene for blandt andet laksefiskene i åløbet. Den positive udvikling af miljøet og laksebestanden i åen genfindes dog ikke hos havørredbestanden. I modsætning til laks som opholder sig kortvarigt i fjorden inden de vandrer videre ud i havet, anvender havørreder fjorden som opvækstområde og dermed opholder de sig i fjorden i flere år. Derfor er blikket blevet rettet mod presfaktorer i løbet af ørredernes ophold i fjorden, hvor der blandt andet blev sat fokus på fiskeri med nedgarn i fjorden. Denne rapport omhandler således en undersøgelse af heltfiskeriet i Ringkøbing Fjord, med det formål at belyse bifangst af primært havørreder og dermed bidrage med data til videns-baseret rådgivning af fiskeriforvaltningen i fjorden.

DTU Aqua gennemførte forsøgsfiskeri med heltgarn over fire år i 2012, 2014, 2015 og 2017. Dette forsøgsfiskeri blev gennemført for at undersøge fangst og bifangst af henholdsvis helt og primært ørreder på forskellige dybder, med forskellige heltgarn typer, på forskellige tidsperioder i løbet af døgnet eller med forskellige røgtningstidspunkter. Herudover blev der gennemført observatør-ture med det kommercielle fiskeri, hvor ansatte fra DTU Aqua eller Fiskerikontrollen deltog i røgtning af heltgarn og registrerede fangsterne. Endeligt blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at indsamle yderligere oplysninger om heltfiskeriet, her- under fiskeriindsatsen i fjorden.

Der blev fanget 22 arter i DTU Aquas forsøgsfiskeri med heltgarn. De hyppigste fangede arter i bifangsten var skrubbe, smelt og sild. Der blev fanget betydelig flere skrubbe end helt i dette fiskeri. Samme mønster blev observeret i det kommercielle heltfiskeri.

Det eksperimentelle feltarbejde viste, at bifangsten af ørreder i heltfiskeriet var mere eller mindre konstant uanset fiskerimetode anvendt. Et estimat for den gennemsnitlige bifangst af ørreder i det kommercielle heltfiskeri var 0,52 ørreder per tur.

På baggrund af vores resultater var der to tiltag, som kunne reducere bifangst af ørreder uden at påvirke heltfangsten:

a) Forbud mod brugen af flydende heltgarn. Vores studie viser dog, at det overvejende anvendte redskab i det kommercielle heltfiskeri allerede i dag er bundstående heltgarn.

b) Begrænse det kommercielle heltfiskeri til dybder større end 2 m. Her vil bifangsten af havørred kunne reduceres samtidig mens fangsten af helt optimeres. Vores studie tyder dog på, at det kommercielle fiskeri efter helt primært foregår på dybere vand