Environmental sustainable utilization of waste resources for energy production

Energiudnyttelse af affald er højt prioriteret i Danmark, da andre brændsler derved kan spares (substitueres). Hovedparten af energiudnyttelsen sker gennem affaldsforbrænding, hvorved der genereres både el og varme. I en miljøvurdering af energiudnyttelse af affald er det derfor vigtigt at tage højde for udvekslingen med energisystemet og på rette vis fastlægge, hvilke brændsler der spares i energisystemet, da dette har stor betydning for resultatet. Det samme gælder de faktorer, der definerer undersøgelsens rammer. Formålet med dette phd-projekt var at fastlægge de nødvendige rammebetingelser for livscyklusvurderinger (LCA) af affaldsbaserede energiteknologier, samt undersøge hvorledes den sparede energi kan identificeres. Følgende faktorer blev identificeret som kritiske i forhold til at sikre gennemsigtighed og sammenhæng i LCA-studier af affaldssystemer: 1) definition af målsætning, 2) LCA-metodikken, 3) størrelsen af den studerede ændring i affaldssystemet, 4) tidsperspektivet, 5) den teknologiske og 6) den geografiske afgræsning samt 7) effekterne af det europæiske CO2 kvotesystem. Det blev anbefalet at modellere konsekvenserne af en given ændring (såsom sparede brændsler som følge af øget affaldsforbrænding) baseret på de langsigtede, investeringsmæssige effekter i energisystemet. Disse effekter er behæftet med væsentlig usikkerhed, da de finder sted i fremtiden. For at teste betydningen af energisubstitution for LCA’ens resultater blev det derfor anbefalet at benytte to signifikant forskellige teknologier: Vind og kul for el-produktion, samt biomasse og kul (eller et andet fossilt brændsel afhængigt af lokale forhold) for varmeproduktion. Foruden energisubstitution blev adskillige andre bidrag identificeret som vigtige for resultaterne af en LCA, blandt andet emissioner af tungmetaller relateret til affaldets kemiske sammensætning samt den specifikke affaldsteknologi anvendt i undersøgelsen. Affaldsforbrænding (set i sammenligning med medforbrænding af affald på et kulkraftværk og bioforgasning) blev vurderet som den miljømæssigt mest robuste teknologi, forudsat at al den producerede varme kunne udnyttes.