Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor

Henrik M. Tommerup, Jacob Birck Laustsen

Research output: Book/ReportReportResearchpeer-review

251 Downloads (Pure)

Abstract

Der er betydelige muligheder for rentable energibesparelser i bygningsmassen i den offentlige sektor, dvs. statslige, regionale og kommunale bygninger. Rapporten beskriver disse muligheder.

Rapporten beskriver og diskuterer forskellige metoder til vurdering af økonomien i energibesparende tiltag og samlede energirenoveringer, herunder at energispareprismetoden, der er baseret på totaløkonomiske betragtninger, er en logisk og rationel metode til identificering og prioritering af de billigste energibesparelsestiltag set over levetiden. Energispareprisen kan direkte sammenlignes med prisen for at levere energi. En del af metoden er at operere med en renoveringsgrad, som tager hensyn til, at energibesparelser typisk indføres i forbindelse med almindelig renovering, og som sikrer at de ikke blandes sammen med almindelig vedligeholdelse og renovering.

Økonomien i de enkelte energibesparende tiltag vurderes ud fra beregninger af rentabilitetsfaktor, simpel tilbagebetalingstid og energisparepris ved forskellige realudviklinger i energiprisen. Rentabilitetsfaktoren benyttes i energimærkningssammenhæng, som indikation på tiltag, der er rentable, mens simpel tilbagebetalingstid benyttes som økonomisk målestok i relation til cirkulæret om energieffektivisering af statens bygninger. Energisparepris er et bud på fremtidens kriterium ved vurdering af energibesparende tiltag.

Analyserne viser, at de nugældende krav i cirkulæret om gennemførelse af de energibesparelsesforslag, som er anbefalet i energimærkningsrapporten, og som har en tilbagebetalingstid på under 5 år, kun i meget beskedent omfang vil medføre energibesparelser i statens institutioner (og kommunerne). Analyserne viser også, at mange af tiltagene med en tilbagebetalingstid på over 5 år er rentable, og derfor burde gennemføres.

Den samlede energimæssige og økonomiske effekt af en vidtgående energirenovering af en typisk offentlig bygning, er undersøgt for bygning 118 på Danmarks Tekniske Universitet. Energibehovet til bygningsdrift kan derved reduceres fra 130 til 38 kWh/m2 ved almindelige tiltag vedrørende klimaskærm og installationer, og er forbundet med en fornuftig økonomi, da tilbagebetalingstiden for energitiltagene samlet set er 15 år.

På baggrund af opgørelser af det nuværende energiforbrug i offentlige bygninger i Danmark, bygningernes alder og stand m.m. er der foretaget vurderinger af besparelsespotentialet ved gennemførelse af energibesparende tiltag. Det privatøkonomiske besparelsespotentiale er vurderet til 74 %, mens det samfundsøkonomisk rentable besparelsespotentiale er 43 %.

Investeringsbehovet for at gennemføre de privatøkonomisk rentable energibesparende tiltag inden 2020 vurderes til 2,9 mia. kr./år, idet der tages udgangspunkt i bygning 118 på DTU, som antages at repræsentere en gennemsnitlig offentlig bygning i Danmark. Besparelsen i energiudgifter er beregnet til 3,8 mia. kr. pr. år baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik.
De forventede årlige besparelser i energiudgifterne er således større end de årlige udgifter til at gennemføre de skitserede energirenoveringer af bygninger i den offentlige sektor. Det skal bemærkes, at der kun er et investeringsbehov frem til år 2020.

Slutteligt kommer forfatterne med nogle bud på, hvordan man kan stimulere en realisering af energisparepotentialet. Offentlige bygherrer kan ved at stille høje krav til private leverandører, når de bygger nyt og renoverer, fungere som katalysator for energibesparelser i bygninger generelt i Danmark. Men det er ikke tilstrækkeligt, at der er god idé i, at det offentlige går foran. Der er også behov for at rydde de barrierer af vejen, som i stor stil afholder staten, kommuner og regioner fra at udføre rentable energibesparelsesprojekter. Til dette arbejde er der udarbejdet en liste af anbefalinger på løsninger af diverse barrierer for energibesparelser i offentlige bygninger.
Original languageDanish
Place of PublicationKgs. Lyngby
PublisherDTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Number of pages81
ISBN (Print)87-78-77259-1
Publication statusPublished - 2008
SeriesByg Rapport
NumberR-184

Cite this