Effektvurdering af åleudsætninger opstrøms Vestbirk Vandkraftværk, Gudenåen

Research output: Book/ReportReportCommissioned

34 Downloads (Pure)

Abstract

Som led i EU’s genopretningsplan for ål, udsættes omkring 1,5 millioner sætteål i danske ferskvandsområder om året. Viden om udkommet af disse udsætninger er mangelfuld. Formålet med denne undersøgelse har derfor været at belyse effekten af udsætninger i den del af Gudenåen, der ligger opstrøms Vestbirk Vandkraftværk. I forsøgsområdet er den naturlige indvandring af yngel meget begrænset og ved Vestbirk Vandkraftværk findes en fiskefælde som kan tilbageholde fisk, der vandrer nedstrøms fra området.

I 2001 og 2002 blev der opstrøms Vestbirk Vandkraftværk udsat i alt 77.151 ål mærket med et, for øjet usynligt, CW-mærke (Coded Wire). Fiskene blev udsat i to størrelsesgrupper, henholdsvis små (2,8 gram) og store (9,5 gram). Begge størrelsesgrupper blev det første år udsat i Gudenåens hovedløb og det efterfølgende år i Gudenåens tilløb. Fiskefælden blev drevet og registrerede nedtrækkende blankål i årene 2001-2020. Projektet ophørte som følge af den planlagte lukning af vandkraftværket i 2021.

Den første blankål med et CW-mærke blev genfanget i fiskefælden ved Vestbirk Vandkraftværk i år 2007. I årene frem til 2020 blev der genfanget i alt 712 mærkede blankål. Kønsfordelingen på de genfangede ål var 27 % hanål i størrelsen 33-42 cm (62-155 gram) og 73 % hunål i længden 45-90 cm (174-940 gram).

Fældens effektivitet blev beregnet til 37 % for alle blankål, som er vandret nedstrøms fra udsætningsområdet, og den totale nedvandring af udsatte ål blev dermed estimeret til 1.924 blankål. Det svarer til en samlet overlevelse på 2,49 % af de 77.151 ål, som blev sat ud.

Overlevelsen af de ”store” ål var gennemsnitlig 2,51 % og de ”små” ål 2,38 %. De små 2,8 grams ål har nogenlunde samme overlevelse i 2001 (2,33 %) som i 2002 (2,43 %), men overlevelsen for de store ål er næsten dobbelt så høj i 2001 (3,11 %) i forhold til 2002 (1,87 %), hvilket indikerer signifikant højere overlevelse (P< 0,001), når store ål udsættes i Gudenåens hovedløb i modsætning til de mindre tilløb.

Den gennemsnitlige årlige længdetilvækst, i de to størrelsesgrupper var mellem 2,9 for små ål og 3,4 cm/år for store ål og var ikke signifikant forskellig (P= 0,1542). Hunålenes årlige længdetilvækst er derimod signifikant større end hanålenes (P= 0.007).

Bruttoudbyttet pr. udsat ål er positivt for begge størrelsesgrupper, men opgøres udbyttet som nettoudbytte, dvs. fratrukket den udsatte biomasse, er nettoudbyttet positivt for de små udsætningsål (3,3 og 3,4 gram pr. gram udsat ål), men negativt for de store udsætningsål -1,6 og -4,5.

Den totale overlevelse af udsatte ål og dermed udbyttet var mindre end i fjordområder som Roskilde Fjord og Karrebæk Fjord, hvilket kan tilskrives en højere dødelighed i Gudenå grundet langsommere vækst og længere levealder i kombination med prædatorer i området som odder og skarv.
Original languageDanish
Place of PublicationSilkeborg, Denmark
PublisherDTU Aqua
Number of pages27
ISBN (Electronic)978-87-7481-386-6
Publication statusPublished - 2024
SeriesDTU Aqua-rapport
Number451-2024
ISSN1395-8216

Cite this