Effekten af autonome og selvkørende biler på kortere og lang sigt

Artiklen beskriver, hvordan udviklingen af autonome biler vil føre til en voldsom stigning i trafikarbejdet. På grund af bedre kapacitetsudnyttelse på vejnettet vil det dog ikke i samme grad føre til større trængsel, men utvivlsomt til øget klimabelastning. Indførelse af målrettede vejafgifter, der bl.a. regulerer autonome bilers tomkørsel, kan dog næppe undgås. Det beskrives, hvordan udviklingen med en hensigtsmæssig styring kan føre til bedre bymiljøer og bedre trafikafvikling på motorvejene. Specielt hvis politikerne er på forkant af udviklingen og sikrer højklasset kollektiv trafik med realisering af timemodellen over alt i landet og fleksibel kollektiv trafik i byerne med små autonome køretøjer, kan der opnås en meget bedre og hurtigere transport dør til dør. Nedlæggelse af parkeringspladser, fjernelse af overflødig skiltning og lyssignaler i byerne og elektronisk regulering af indkørsel i miljøfølsomme byområder kan på sigt yderligere styrke bymiljøet.
Der er i Danmark og USA enighed om, at helt autonome køretøjer vil være på markedet fra 2030-35, hvorved de vil de være slået igennem i stort set hele bilparken om ca. 50 år. Men inden for 10 år vil en del nye biler være selvkørende på niveau 4, og dermed vil de teknisk set kunne det samme som autonome køretøjer. Muligvis vil der endda være godkendte autonome minibusser på vejene inden for 10 år. Det bør derfor allerede inden for 5 år overvejes, hvordan udviklingen i bilparken kan udnyttes til fordel for samfundet, og hvilke krav det politisk vil være relevant at stille til godkendelse af autonome køretøjer. Allerede i dag ved vi stort set, hvad autonome og selvkørende biler basalt set må forventes at kunne. Det interessante er derfor, hvilken effekt disse egenskaber vil have på trafikken, trængslen, vores byer, behov for infrastruktur osv.