Diagenesis of upper cretaceous onshore and offshore chalk from the North Sea area

Research output: Book/ReportPh.D. thesis

219 Downloads (Pure)

Abstract

I forbindelse med udnyttelsen af Nordsøens skrivekridtreservoirer har man brug for at kende kridtets styrkeegenskaber, fordi belastningen på kridtet ændres som følge af produktionen. Man har også brug for at kende til kridtets gennemstrømningsegenskaber, specielt i forbindelse med injektion af vand, metan eller CO2. Her støder man ofte på det problem, at der er for lidt og for småt borekernemateiale til rådighed og derfor vælger man at bruge kridt fra daglokaliteter til forsøg. Spørgsmålet melder sig nu, om kridt fra daglokaliteter er sammenligneligt med dybt begravet reservoirkridt, og det er netop emnet for nærværende afhandling. Det viser sig, at valget af daglokaliteter afhænger af hvilke kulbrintefelter, der er på tale. I Nørrejylland og på Stevns har kridtet kun været moderat begravet (maximalt 5-800 m), så med hensyn til porøsitet ligner det kalken i toppen af Valhall-feltet, som på grund af det høje poretryk i den centrale del af Nordsøen og på trods af dyb begravelse er meget porøs. Kalken fra Valhall lader dog til at være påvirket af den højere temperatur og er mere kemisk omdannet og formentlig stivere. Et andet problem er indholdet af opal og kvarts, som påvirker permeabiliteten. I Nørrejylland er kalken forholdsvis rig på opal, men i det dybere begravede Valhall-felt er opalen øjensynligt omdannet til kvarts. På Stevns derimod, er opalen øjensynlig forholdsvis kort efter aflejringen opløst og genudfældet i flintlag, muligvis hjulpet af mikroorganismer. Dette giver en usædvanlig ren kridt på Stevns. I England er kridtet flere steder stylolitførende, moderat porøst og stift, formentlig på grund af at den er opløftet fra tidligere dyb begravelse. Den ligner således kridtet i nogle af de danske nordsøfelter. Andre felter har større lighed med kridtet over Holstens saltstrukturer, der øjensynlig har været udsat for mindre begravelse end den engelske kalk. Kalken syd for Nordsøen kan være problematisk. I Pariserbassinet er kalken flere steder rig på fosfater, der påvirker kalkens fysiske egenskaber. I det hollandske og belgiske Limbourg er kridtet flere steder stærkt påvirket af gennemstrømmende regnvand, som følge af at det har ligget nær jordoverfladen i lang tid.
Original languageEnglish
Place of PublicationKgs. Lyngby
PublisherDTU Environment
Number of pages31
ISBN (Print)978-87-91855-42-9
Publication statusPublished - Nov 2007

Cite this

@phdthesis{3d7e20608587468a9bebc1afcfa0db5e,
title = "Diagenesis of upper cretaceous onshore and offshore chalk from the North Sea area",
abstract = "I forbindelse med udnyttelsen af Nords{\o}ens skrivekridtreservoirer har man brug for at kende kridtets styrkeegenskaber, fordi belastningen p{\aa} kridtet {\ae}ndres som f{\o}lge af produktionen. Man har ogs{\aa} brug for at kende til kridtets gennemstr{\o}mningsegenskaber, specielt i forbindelse med injektion af vand, metan eller CO2. Her st{\o}der man ofte p{\aa} det problem, at der er for lidt og for sm{\aa}t borekernemateiale til r{\aa}dighed og derfor v{\ae}lger man at bruge kridt fra daglokaliteter til fors{\o}g. Sp{\o}rgsm{\aa}let melder sig nu, om kridt fra daglokaliteter er sammenligneligt med dybt begravet reservoirkridt, og det er netop emnet for n{\ae}rv{\ae}rende afhandling. Det viser sig, at valget af daglokaliteter afh{\ae}nger af hvilke kulbrintefelter, der er p{\aa} tale. I N{\o}rrejylland og p{\aa} Stevns har kridtet kun v{\ae}ret moderat begravet (maximalt 5-800 m), s{\aa} med hensyn til por{\o}sitet ligner det kalken i toppen af Valhall-feltet, som p{\aa} grund af det h{\o}je poretryk i den centrale del af Nords{\o}en og p{\aa} trods af dyb begravelse er meget por{\o}s. Kalken fra Valhall lader dog til at v{\ae}re p{\aa}virket af den h{\o}jere temperatur og er mere kemisk omdannet og formentlig stivere. Et andet problem er indholdet af opal og kvarts, som p{\aa}virker permeabiliteten. I N{\o}rrejylland er kalken forholdsvis rig p{\aa} opal, men i det dybere begravede Valhall-felt er opalen {\o}jensynligt omdannet til kvarts. P{\aa} Stevns derimod, er opalen {\o}jensynlig forholdsvis kort efter aflejringen opl{\o}st og genudf{\ae}ldet i flintlag, muligvis hjulpet af mikroorganismer. Dette giver en us{\ae}dvanlig ren kridt p{\aa} Stevns. I England er kridtet flere steder stylolitf{\o}rende, moderat por{\o}st og stift, formentlig p{\aa} grund af at den er opl{\o}ftet fra tidligere dyb begravelse. Den ligner s{\aa}ledes kridtet i nogle af de danske nords{\o}felter. Andre felter har st{\o}rre lighed med kridtet over Holstens saltstrukturer, der {\o}jensynlig har v{\ae}ret udsat for mindre begravelse end den engelske kalk. Kalken syd for Nords{\o}en kan v{\ae}re problematisk. I Pariserbassinet er kalken flere steder rig p{\aa} fosfater, der p{\aa}virker kalkens fysiske egenskaber. I det hollandske og belgiske Limbourg er kridtet flere steder st{\ae}rkt p{\aa}virket af gennemstr{\o}mmende regnvand, som f{\o}lge af at det har ligget n{\ae}r jordoverfladen i lang tid.",
author = "Hjuler, {Morten Leth}",
year = "2007",
month = "11",
language = "English",
isbn = "978-87-91855-42-9",
publisher = "DTU Environment",

}

Diagenesis of upper cretaceous onshore and offshore chalk from the North Sea area. / Hjuler, Morten Leth.

Kgs. Lyngby : DTU Environment, 2007. 31 p.

Research output: Book/ReportPh.D. thesis

TY - BOOK

T1 - Diagenesis of upper cretaceous onshore and offshore chalk from the North Sea area

AU - Hjuler, Morten Leth

PY - 2007/11

Y1 - 2007/11

N2 - I forbindelse med udnyttelsen af Nordsøens skrivekridtreservoirer har man brug for at kende kridtets styrkeegenskaber, fordi belastningen på kridtet ændres som følge af produktionen. Man har også brug for at kende til kridtets gennemstrømningsegenskaber, specielt i forbindelse med injektion af vand, metan eller CO2. Her støder man ofte på det problem, at der er for lidt og for småt borekernemateiale til rådighed og derfor vælger man at bruge kridt fra daglokaliteter til forsøg. Spørgsmålet melder sig nu, om kridt fra daglokaliteter er sammenligneligt med dybt begravet reservoirkridt, og det er netop emnet for nærværende afhandling. Det viser sig, at valget af daglokaliteter afhænger af hvilke kulbrintefelter, der er på tale. I Nørrejylland og på Stevns har kridtet kun været moderat begravet (maximalt 5-800 m), så med hensyn til porøsitet ligner det kalken i toppen af Valhall-feltet, som på grund af det høje poretryk i den centrale del af Nordsøen og på trods af dyb begravelse er meget porøs. Kalken fra Valhall lader dog til at være påvirket af den højere temperatur og er mere kemisk omdannet og formentlig stivere. Et andet problem er indholdet af opal og kvarts, som påvirker permeabiliteten. I Nørrejylland er kalken forholdsvis rig på opal, men i det dybere begravede Valhall-felt er opalen øjensynligt omdannet til kvarts. På Stevns derimod, er opalen øjensynlig forholdsvis kort efter aflejringen opløst og genudfældet i flintlag, muligvis hjulpet af mikroorganismer. Dette giver en usædvanlig ren kridt på Stevns. I England er kridtet flere steder stylolitførende, moderat porøst og stift, formentlig på grund af at den er opløftet fra tidligere dyb begravelse. Den ligner således kridtet i nogle af de danske nordsøfelter. Andre felter har større lighed med kridtet over Holstens saltstrukturer, der øjensynlig har været udsat for mindre begravelse end den engelske kalk. Kalken syd for Nordsøen kan være problematisk. I Pariserbassinet er kalken flere steder rig på fosfater, der påvirker kalkens fysiske egenskaber. I det hollandske og belgiske Limbourg er kridtet flere steder stærkt påvirket af gennemstrømmende regnvand, som følge af at det har ligget nær jordoverfladen i lang tid.

AB - I forbindelse med udnyttelsen af Nordsøens skrivekridtreservoirer har man brug for at kende kridtets styrkeegenskaber, fordi belastningen på kridtet ændres som følge af produktionen. Man har også brug for at kende til kridtets gennemstrømningsegenskaber, specielt i forbindelse med injektion af vand, metan eller CO2. Her støder man ofte på det problem, at der er for lidt og for småt borekernemateiale til rådighed og derfor vælger man at bruge kridt fra daglokaliteter til forsøg. Spørgsmålet melder sig nu, om kridt fra daglokaliteter er sammenligneligt med dybt begravet reservoirkridt, og det er netop emnet for nærværende afhandling. Det viser sig, at valget af daglokaliteter afhænger af hvilke kulbrintefelter, der er på tale. I Nørrejylland og på Stevns har kridtet kun været moderat begravet (maximalt 5-800 m), så med hensyn til porøsitet ligner det kalken i toppen af Valhall-feltet, som på grund af det høje poretryk i den centrale del af Nordsøen og på trods af dyb begravelse er meget porøs. Kalken fra Valhall lader dog til at være påvirket af den højere temperatur og er mere kemisk omdannet og formentlig stivere. Et andet problem er indholdet af opal og kvarts, som påvirker permeabiliteten. I Nørrejylland er kalken forholdsvis rig på opal, men i det dybere begravede Valhall-felt er opalen øjensynligt omdannet til kvarts. På Stevns derimod, er opalen øjensynlig forholdsvis kort efter aflejringen opløst og genudfældet i flintlag, muligvis hjulpet af mikroorganismer. Dette giver en usædvanlig ren kridt på Stevns. I England er kridtet flere steder stylolitførende, moderat porøst og stift, formentlig på grund af at den er opløftet fra tidligere dyb begravelse. Den ligner således kridtet i nogle af de danske nordsøfelter. Andre felter har større lighed med kridtet over Holstens saltstrukturer, der øjensynlig har været udsat for mindre begravelse end den engelske kalk. Kalken syd for Nordsøen kan være problematisk. I Pariserbassinet er kalken flere steder rig på fosfater, der påvirker kalkens fysiske egenskaber. I det hollandske og belgiske Limbourg er kridtet flere steder stærkt påvirket af gennemstrømmende regnvand, som følge af at det har ligget nær jordoverfladen i lang tid.

M3 - Ph.D. thesis

SN - 978-87-91855-42-9

BT - Diagenesis of upper cretaceous onshore and offshore chalk from the North Sea area

PB - DTU Environment

CY - Kgs. Lyngby

ER -