Diagenesis of upper cretaceous onshore and offshore chalk from the North Sea area

Research output: Book/ReportPh.D. thesis

222 Downloads (Pure)

Abstract

I forbindelse med udnyttelsen af Nordsøens skrivekridtreservoirer har man brug for at kende kridtets styrkeegenskaber, fordi belastningen på kridtet ændres som følge af produktionen. Man har også brug for at kende til kridtets gennemstrømningsegenskaber, specielt i forbindelse med injektion af vand, metan eller CO2. Her støder man ofte på det problem, at der er for lidt og for småt borekernemateiale til rådighed og derfor vælger man at bruge kridt fra daglokaliteter til forsøg. Spørgsmålet melder sig nu, om kridt fra daglokaliteter er sammenligneligt med dybt begravet reservoirkridt, og det er netop emnet for nærværende afhandling. Det viser sig, at valget af daglokaliteter afhænger af hvilke kulbrintefelter, der er på tale. I Nørrejylland og på Stevns har kridtet kun været moderat begravet (maximalt 5-800 m), så med hensyn til porøsitet ligner det kalken i toppen af Valhall-feltet, som på grund af det høje poretryk i den centrale del af Nordsøen og på trods af dyb begravelse er meget porøs. Kalken fra Valhall lader dog til at være påvirket af den højere temperatur og er mere kemisk omdannet og formentlig stivere. Et andet problem er indholdet af opal og kvarts, som påvirker permeabiliteten. I Nørrejylland er kalken forholdsvis rig på opal, men i det dybere begravede Valhall-felt er opalen øjensynligt omdannet til kvarts. På Stevns derimod, er opalen øjensynlig forholdsvis kort efter aflejringen opløst og genudfældet i flintlag, muligvis hjulpet af mikroorganismer. Dette giver en usædvanlig ren kridt på Stevns. I England er kridtet flere steder stylolitførende, moderat porøst og stift, formentlig på grund af at den er opløftet fra tidligere dyb begravelse. Den ligner således kridtet i nogle af de danske nordsøfelter. Andre felter har større lighed med kridtet over Holstens saltstrukturer, der øjensynlig har været udsat for mindre begravelse end den engelske kalk. Kalken syd for Nordsøen kan være problematisk. I Pariserbassinet er kalken flere steder rig på fosfater, der påvirker kalkens fysiske egenskaber. I det hollandske og belgiske Limbourg er kridtet flere steder stærkt påvirket af gennemstrømmende regnvand, som følge af at det har ligget nær jordoverfladen i lang tid.
Original languageEnglish
Place of PublicationKgs. Lyngby
PublisherDTU Environment
Number of pages31
ISBN (Print)978-87-91855-42-9
Publication statusPublished - Nov 2007

Cite this