Det kommunale midlertidige døgnophold - MIDO: Fund, tendenser og perspektiver fra et forskningsprojekt på tværs af 16 kommuner

Midlertidige døgnophold (MIDO) spiller en vigtig rolle, ofte i overgangen mellem hospital og kommune for patienter, der fra hospitalets perspektiv er færdigbehandlede, men som stadig har behov for pleje, monitorering, genoptræning og behandling. Denne rapport dokumenterer fund fra et tværfagligt forskningsprojekt, der undersøger MIDO i 16 danske kommuner.
Med cirka 3800 sengepladser i 2024 er MIDO en væsentlig del af sundhedssystemet, men sektoren er præget af informationsbrud, organisatorisk ustabilitet og utilstrækkelige rammer for plejen. Dette påvirker mulighederne for at skabe sammenhængende og patientsikre forløb på tværs af sektorer, især for den ældre borger med multisygdom.
Formålet med en organiseringsform som MIDO (intermediate care) er at sammenflette og skabe sammenhæng mellem ydelser på tværs af sundheds- og socialsektoren. Dette er særlig vigtigt i det tværsektorielle samarbejde om den ældre medicinske patient, hvis behov typisk også er langsigtede. Et britisk empirisk studie (2011) der kortlægger forløb for ældre multisyge patienter viser som eksempel, at den gennemsnitlige ældre patient med diabetes på ét år, har brug for ca. 80 forskellige ydelser og indsatser på tværs af organisationer og sundhedsprofessionelle. Selv om det ikke er direkte sammenligneligt med et gennemsnitligt forløb i Danmark, sætter det kompleksiteten og behovet for samarbejde og integration i relief. Set i forhold til traditionelle og velkendte organiseringsformer i sundhedsvæsenet - hospitaler og den kommunale sygepleje, såvel som plejehjem og genoptræning, er MIDO en meget sammensat organisering, hvor plejeopgaven konkurrerer med koordineringsopgaven på nye måder. Det giver udfordringer, både på MIDO, men også for samarbejdende aktører på tværs af sundhedsvæsenet. Manglende politisk strategi, intern og tværgående uklarhed om roller og kompetenceområder, ustabile og divergerende rammer - både økonomisk og organisatorisk, samt fragmenterede kommunikationssystemer er alle medvirkende og vigtige faktorer der har negativ indflydelse på sammenhæng (Ljungholm et al. 2022; Raus et al. 2020). Samtidig har disse elementer vist sig meget tydeligt, i vores kortlægning af MIDO.
Denne rapport lægger således op til en bred dialog om MIDO’s fremtid og nødvendige reformer for at skabe sammenhængende og borgernære sundheds- tilbud, og om hvordan behandling, genoptræning og helhedspleje kan forenes i et gensidigt forpligtende samarbejde i et reformeret sundhedsvæsen, til gavn for sundhedspersonalet og for den ældre borger.

HOVEDRESULTATER
1. DRIFT OG STRUKTUR
• MIDO varierer markant i struktur, praksis og ressourcer. Mens nogle faciliteter tilbyder omfattende rehabilitering, er andre begrænset af plads og kompetencer.
• Betydelig variation i faggruppers tilstedeværelse og ansvar udfordrer kvaliteten og kontinuiteten i borgerforløbene. Social- og sundhedsassistenter udgør ofte kernen i bemandingen, men manglende sygeplejedækning og specialisering skaber udfordringer.

2. BORGERNES KARAKTERISTIKA OG BEHOV
• De fleste borgere er ældre og multisyge med en gennemsnitlig opholdslængde på 24-35 dage. Mange er klinisk ustabile ved ankomst, og næsten 40 % dør inden for et år.
• Medicinhåndtering er komplekst: Over 68 % bruger mindst fem lægemidler, og medicinske uoverensstemmelser mellem udskrivningspapirer og faktiske behov skaber problemer.

3. MEDICINHÅNDTERING OG INFORMATIONSFLOW
• Over 83 % af medicinrelaterede data ved overgangen fra hospital til MIDO er uoverensstemmende, hvilket medfører store tidsforbrug og risiko for fejl.
• Manglende adgang til fælles IT-systemer og utilstrækkelig kommunikation mellem sektorer hæmmer effektiv medicinadministration og patientsikkerhed.

4. ORGANISATORISKE UDFORDRINGER
• Hyppige lederskift og uklare rammevilkår for MIDO svækker stabilitet og kvalitet. Kommuner-nes forskelligartede prioriteringer forstærker variationen i service og patientoplevelse.