De samfundsmæssige konsekvenser af individuelle omsættelige kvoter (IOK) - Del 1

Fiskeri er af stor betydning for Grønlands fremtidige økonomi og selvstændighed, og hellefisk alene bidrager med mere end en fjerdedel af den samlede eksportindkomst. Trods det er fiskeriet ikke bæredygtigt og truer den fremtidige indtjening og beskæftigelse, hvor der i det vigtige område 47 (Diskobugten samt Uummannaq og Upernavik distrikter) fanges næsten en halv gang mere, end biologisk anbefalet.

Samtidig tvinger det olympiske fiskeri mange jollefiskere ud i starten af en kvoteperiode, af frygt for at kvoten hurtigt opfiskes, selvom vejrforhold eller fangst og fiskeri af andre arter kan gøre det mere oplagt at fiske på et andet tidspunkt i kvoteperioden. Det kan være risikabelt for fiskerne, og det fører til en uregelmæssig indhandling, hvor fabrikkerne i starten af en kvoteperiode har stor indhandling og begrænset eller slet ingen indhandling sidst i kvoteperioden. Derfor er mange fabrikker nødt til at mande op og ned med periodisk arbejdsløshed til følge. Og når kvoten er opfisket, kan der opstå et pres på politikerne for at hæve kvoten, hvorved den biologiske bæredygtighed udfordres yderligere.