Dansk sammendrag af rapport om ”Forbedret kemikaliesikkerhed for hormonforstyrrende stoffer, alene og i cocktails” – ”FEMINIX”

Risikovurdering af kemikalier i fødevarer og miljø er en stor udfordring, da der mangler viden om mange kemikaliers effekt og virkningsmekanismer, samtidig med at eksponeringsdata for mange stoffer ikke eksisterer. Samtidig er det vigtigt at se på den samlede udsættelse for kemikalier, cocktaileffekten, når risikoen ved kemikalieeksponering skal vurderes. Disse udfordringer er store og samtidig meget ressourcekrævende, da fx testning af hormonforstyrrende stoffers skadelige effekter ofte kræver store toksikologiske dyreforsøg. Sidstnævnte er i sig selv en udfordring, da fremtidig risikovurdering i langt større grad bygger på resultater fra alternative testmetoder fremfor dyreforsøg.

For at det skal kunne lade sig gøre at forudsige (prædiktere) skadelige effekter uden at bruge dyreforsøg, er der et stort behov for at forstå de underliggende virkningsmekanismer, så vi kan benytte os af de rigtige testmetoder til risikovurdering. Et af hovedformålene med dette projekt (FEMINIX) var således at karakterisere virkningsmekanismer for hormonforstyrrende effekter, samt undersøge følsomhed for kemikaliepåvirkning under specifikke livsstadier, fx fostertilværelsen og den tidlige postnatale udvikling. For reproduktionsskadelige effekter er både forkortet anogenital afstand og bibeholdte brystvorter i hanligt afkom (dyreforsøg) sensitive biomarkører, der er inkluderet i internationale testmetoder (OECD). Der mangler dog viden om hvilke af biomarkørerne, der er mest følsomme med hensyn til de sensitive perioder og forskellige virkningsmekanismer, der forstyrrer hormonsignaleringen under udviklingen. Et formål var således at forbedre karakteriseringen af disse parametre for til sidst at forbedre prædiktiviteten af alternative testmetoder.

Projektet undersøgte kombinationseffekter af kemikalier med anti-androgene mekanismer og anti-androgene effekter. Dette blev gjort med fokus på anvendeligheden af biomarkører for anti- androgene effekter i dyreforsøg, samt med fokus på anvendelighed af human biomonitorerings data i samspil med in vitro aktivitet på den androgene receptor. Desuden fokuseredes på fluorerede kemikalier, da disse udgør en af vor tids mest problematiske kemikalieklasser, da de er persistente stoffer med effekter på bl.a. fødselsvægt og immunforsvaret. Arbejdet med denne stofgruppe blev startet i forbindelse med Fødevareforlig 2 (2011-2015).