Abstract
Musik og akustik mødes i koncertsale og musikstudier. Det er et møde mellem kunst og videnskab, som materialiserer sig i arkitektur. Fra omkring 1935 til i dag har rumakustikken i Danmark gennemgået en spændende og i international sammenhæng ganske afgørende udvikling, som er emnet for denne artikel. Der fokuseres på rumakustik i relation til musik, herunder koncertsale og Danmarks Radios studier til orkestermusik. Da forfatteren i 1971 skulle til at udføre et eksamensprojekt i akustik på DTU, og ytrede ønske om at beskæftige sig med koncertsale, var svaret fra professor Fritz Ingerslev en klar afvisning: Koncertsales akustik er en disciplin under de skønne kunster og ikke et videnskabeligt område, som hører hjemme på et teknisk universitet! Siden har dette ændret sig, og der er sket en udvikling af metoder til design og projektering af koncertsale, som i høj grad har styrket det teknisk-videnskabelige grundlag. Det erfaringsbaserede, kunstneriske og intuitive element har dermed fået mindre betydning end tidligere, om end det stadig er et værdifuldt supplement til de videnskabelige metoder, og samtidig er der skabt langt større sikkerhed for, at en ny sal får en vellykket akustik.
Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | Dansk Akustik 1955 - 2005, 50 års jubilæumsskrift |
Publisher | Dansk Akustisk Selskab |
Publication date | 2005 |
Pages | 41-54 |
ISBN (Print) | 87-990425-0-9 |
Publication status | Published - 2005 |