Composting of organic waste: quantification and assessment of greenhouse gas emissions

Jacob Kragh Andersen

    Research output: Book/ReportPh.D. thesis

    1775 Downloads (Pure)

    Abstract

    Afhandlingen omhandler kompostering af organisk affald med fokus på bestemmelse af emissionen af drivhusgasser (metan og lattergas). Endvidere er der lavet en miljøvurdering af komposteringsprocesser ved brug af livscyklusvurdering (LCA) som værktøj. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i central milekompostering af haveaffald (med Aarhus komposteringsanlæg som eksempel) samt hjemmekompostering af organisk husholdningsaffald. Der er udført en række målinger og indsamling af data til livscyklusopgørelser, som danner grundlag for LCA modellering i affalds-LCA-modellen EASEWASTE. Undersøgelsen af drivhusgasemissioner viste, at betydelige mængder metan og lattergas bliver udledt fra både centralkompostering af haveaffald og hjemmekompostering af organisk husholdningsaffald, og at dette er meget svært at undgå helt. De totale emissionsfaktorer for centralkompostering af haveaffald på Aarhus komposteringsanlæg blev målt til 111 kg CO2 ækvivalenter per ton behandlet haveaffald. Emissionerne fra hjemmekompostering blev målt til 100-239 kg CO2 ækvivalenter per ton behandlet organisk husholdningsaffald, afhængigt af beluftningsfrekvens. De kompostbeholdere, som blev beluftet oftest (hver uge), havde de højeste emissioner. Ved hjælp af LCA-modelleringen, blev Drivhusgasemissionerne identificeret som værende en af de vigtigste miljøpåvirkninger i løbet af komposteringsprocessen. En anden vigtig miljøpåvirkning, eller rettere miljøbesparelse, blev identificeret som værende besparelser i forbindelse med brug af kompost i havebrug. Ved brug af kompost kan man potentielt erstatte brugen af kunstgødning og tørv i vækstmedier. Miljøvurderingen af behandling af haveaffald viste, at der med fordel kan udtages en mindre fraktion af haveaffaldet til forbrænding (med energigenvinding) for eksempel i løbet af vinteren, hvor fraktionen af træholdig affald, der har en høj brændværdi og et lavt askeindhold, er størst. Resten af haveaffaldet kan med fordel milekomposteres med brug af den færdige kompost som erstatning for kunstgødning og tørv. Miljøvurderingen af hjemmekompostering af organisk husholdningsaffald viste, at der var relativ stor forskel imellem de seks testede kompostbeholdere, hvilket kunne tilskrives forskellige affaldsinput samt forskellig beluftningsfrekvens. Hjemmekompostering var miljømæssigt set lige så godt eller bedre end forbrænding og deponering i mange af de potentielle miljøpåvirkningskategorier (blandt andet forsuring, næringssaltbelastning og toksiske effekter). En undtagelse var dog i kategorien drivhusgaseffekt, hvor forbrænding var bedst på grund af besparelser ved erstatning af afbrænding af fossilt kulstof (fra kulbaseret kræftværk). Baseret på miljøvurderingen bør hjemmekompostering prioriteres og kan evt. promoveres af kommuner. Generelt var der lave miljøpåvirkninger for kompostering af organisk affald fra centrale komposteringanlæg of fra hjemmekompostering.
    Original languageEnglish
    Place of PublicationKgs. Lyngby, Denmark
    PublisherTechnical University of Denmark
    ISBN (Print)978-87-92654-10-6
    Publication statusPublished - Nov 2010

    Cite this