Abstract
The key contributions of the thesis are the expansion of the understanding of: Failures and defects; how routines and experiences in addition to helping to reduce the extent of failures and defects, also can be seen as instrumental in producing and maintaining a certain level of failure. Practices of problem solving; the study highlights reactive and proactive problem-solving practices as being important for the completion of the construction project. Problem-solving practices are often forced into reactive problem solving.
Unintended consequences of routinized practices; elaborated through a) lack of knowledge sharing beyond the project boundaries, b) the reproduction of project participants as powerful problem-solvers and c) the reproduction of an “acceptable” level of failures and defects.
The research project is designed as an abductive research process where theory and empirical data inform each other in iterations. Based on Alvesson & Sköldberg (2000) a reflexive qualitative methodology is adopted with interpretation on four hermeneutic levels, acknowledging the need for various types of interpretations.The empirical material consists of a collection of written background material and a 15-month ethnographic field study comprised of workplace observations and qualitative interviews. The thesis is primarily sociological but represents an interdisciplinary approach through elements of an engineer-scientific approach applied for understanding the rationality of management, the habitus of engineering as well as planning.
The theoretical framework enables the central analysis that includes the underlying structures as well as the processes of structuration. It enables the understanding and analysis of the actions of the agents in the construction processes through the combination of processual elements with elements of stability (structures). The thesis’ main theory is Anthony Giddens theory of structuration (e.g. Giddens 1984) which is adapted to the empirical analysis primarily on basis of Rob Stones ‘strong structuration project’ (Stones, 2005). The social practice is the mediating term between action and structure and describes the relationship between agent, action and structure in a duality of structure where the three concepts are mutually related. Structures are both the medium and the outcome of the process and are considered both constraining and enabling and as embedded in the agent - and may change over the course of time. On the basis of structures the social practice constitutes individuals as conscious, knowledgeable agents and through “activities agents reproduce the conditions that makes these activities possible” (Giddens 1984; 2). I.e. structures are reproduced, or perhaps reinforced or transformed - often unconsciously, which is described as an unintended consequence of social practices.
The thesis examines the main problem from four selected empirical cases all from a larger residential construction project, and thus focuses on the agents’ actions and decision making on the distinct project rather than generalizations across business processes. The story begins with a number of "ordinary" small problems and defects in the processes of erecting the precast concrete elements and subsequently a series of observations from everyday processes around the assembly. Quality is only one of many considerations and objectives that shape and structure the processes. The otherwise mundane assembly story reaches a climax when a construction worker suffers a fatal accident, which puts everyday problems into perspective and test structures
and practices almost to the extreme. As a counterpoint to the concrete element assembly, the planning and construction of the buildings penthouse structure is observed where processes appear much more unstructured and chaotic. In addition a case study furthermore focuses on the interaction between projects and business processes, highlighting the impact of the business quality structures in relation to “producing” quality in the actual project processes at the construction site. Moreover, it is studied how the specific project experiences affects the company structures.
| Original language | Danish |
|---|
| Publisher | Chalmers University of Technology. Department of Civil and Environmental Engineering |
|---|---|
| Number of pages | 413 |
| ISBN (Print) | 978-91-7385-773-4 |
| Publication status | Published - 2012 |
| Series | Chalmers Tekniska Hoegskola. Doktorsavhandlingar. Ny Serie |
|---|---|
| Number | 3454 |
| ISSN | 0346-718X |
Access to Document
- Byggeriets produktion af svigt i et strukturationsperspektiv et studie af reaktive og proaktive probleml sningspraksisserFinal published version, 10.1 MB
OpenUrl availability
Full textCite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver
}
Chalmers University of Technology. Department of Civil and Environmental Engineering, 2012. 413 p. (Chalmers Tekniska Hoegskola. Doktorsavhandlingar. Ny Serie; No. 3454).
Research output: Book/Report › Ph.D. thesis
TY - BOOK
T1 - Byggeriets produktion af svigt i et strukturationsperspektiv - et studie af reaktive og proaktive problemløsningspraksisser
AU - Schultz, Casper Siebken
PY - 2012
Y1 - 2012
N2 - Afhandlingen er resultatet af et ErhvervsPhD-projekt udført i NCC Construction Danmark A/S. Med udgangspunkt i entreprenørens processer har det konkrete formål været, at undersøge hvordan svigt produceres og håndteres i byggeriets sociale praksisser med henblik på at skabe forandringer til at nedbringe omfanget af svigt i byggeprocesserne. Som følge af forskningsdesignet og forankringen i virksomheden bidrager afhandlingen med en dybdegående i forståelse af sammenhængen mellem projekternes strukturelle præmisser og aktørhandlingerne på byggeprojektet. Udgangspunktet er, at svigt ikke kan ses som isolerede hændelser, men at man må observere såvel de processer, der går godt, som dem der går mindre godt. De centrale resultater af afhandlingen er: Udbygning af svigtforståelsen, hvor rutiner og erfaringer udover at medvirke til at nedbringe omfanget af svigt, samtidig kan ses som medvirkende til at skabe og fastholde et vist svigtniveau. Forståelsen af problemløsningspraksisser, hvor afhandlingen fremhæver reaktive og proaktive problemløsningspraksissers betydning for realiseringen af byggeprojektet, hvor problemløsningspraksisserne på projektet tvinges over i en reaktiv problemløsning.Forståelsen af de rutineprægede praksissers utilsigtede konsekvenser, der konkretiseret ved a) manglende videndeling ud over projektets grænser, b) reproduktion af projektaktørerne som stærke problemløsere og c) reproduktion af et ”accepteret” svigtniveau.Forskningsprojektet er udført som en abduktiv forskningsproces, hvor teori og empiri informerer hinanden i iterationer. Med udgangspunkt i Alvesson & Sköldberg (2000) adopteres en refleksiv kvalitativ metodologi, der med tolkning på fire hermeneutiske niveauer anerkender forståelsen af behovet for forskellige typer tolkning.Konkret bygger det empiriske grundlag på indsamling af skriftligt baggrundsmateriale og et 15 måneders etnografisk feltstudie med arbejdspladsobservationer og kvalitative interview. Afhandlingen er overvejende sociologisk, men repræsenterer en tværfaglighed gennem elementer af en ingeniør-videnskabelig tilgang, der benyttes til forståelsen af styringsrationaliteten, den ingeniørtekniske habitus og planlægning.Teoriarbejdet muliggør den grundlæggende analyse, der omfatter de bagvedliggende, underliggende strukturer og strukturationsprocesserne. Teoridelen skaber et begrebsapparat til at forstå og analysere aktørhandlinger i byggeprocesser gennem kombinationen af noget stabilt i form af strukturer og noget processuelt. Afhandlingens hovedteori er Anthony Giddens strukturationsteori, der tilpasses den empiriske analyse primært med baggrund i Rob Stones’ ’strong structuration project’ (Stones, 2005). Den sociale praksis er det medierende begreb mellem handling og struktur og beskriver sammenhængen mellem agent, handling og struktur i en strukturdualitet, hvor de tre begreber er gensidigt betingede. Strukturer er både grundlaget og udfaldet af processen (handlingen), og opfattes ikke som deterministiske, men som mulighedsbetingelser, der er indlejret i agenten. Når aktøren handler sker det kyndigt og refleksivt, men ofte ubevidst, på basis af en række strukturer;strukturer er rammen om aktørens handlinger, mens aktørens handlinger oftest reproducerer strukturerne, hvilket betegnes som en utilsigtet konsekvens af de sociale praksisser. Strukturer er altså på samme tid grundlaget og udfaldet af processen og kan over tid forandres.Afhandlingen undersøger hovedproblemstillingen gennem fire udvalgte cases fra et større boligbyggeri, og fokuserer herigennem på aktørhandlingerne på det afgrænsede projekt snarere end generaliseringer på tværs af virksomhedens processer. Fortællingerne starter med en række ”helt almindelige” småsvigt i forbindelse med betonelementmontagen og efterfølgende en række observationer fra dagligdagsprocesserne rundt om montagen, hvor kvalitet kun bliver ét af mange hensyn, der former processerne. Den ellers trivielle montagehistorie kulminerer med en tragisk arbejdsulykke, hvor en bygningsarbejder omkommer, der sætter dagligdagsproblemerne i perspektiv og tester strukturer og praksisser til det yderste. Som modpol til betonelementmontagen observeres planlægning og opførsel af byggeriets penthouseoverbygning, hvor processerne fremstår langt mere ustrukturerede og kaotiske. Herudover fokuserer en case på interaktionen mellem projekterneog virksomhedsprocesserne, der fremhæver virkningen af de centrale kvalitetsstrukturer i forhold til at skabe kvalitet i projektprocesserne, og hvordan virksomheden struktureres af erfaringerne fra projektet. Casene belyser, hvordan kvalitetsspørgsmål gennemsyrer processerne i alle dele af strukturationsteorien både i form af; a) eksterne strukturer (fx virksomhedsstrukturer) og interne strukturer (relativt til aktørerne), b) de kyndige aktørers rolle (herunder betydningen af rutiner og refleksion), c) i form af intenderede og uintenderede handlinger (fx planlægning og problemløsning) og d) i form af de utilsigtede og uønskede konsekvenser af strukturationsprocesserne. Afhandlingens resultater er desuden tæt sammenvævede, da såvel strukturer, aktører og utilsigtede konsekvenser er elementer af de samlede sociale praksisser.Afhandlingens empiri og analyse viser, hvordan svigt producers, håndteres og reproduceres i byggeprocesserne, hvor svigt betragtes som konsekvensen af noget uventet eller uforudset. Empirisk er min egen refleksion blevet vakt, hvor et brud i processen bevidst eller ubevidst har ført til en refleksion hos aktørerne selv; når de identificerede et problem/svigt. Herefter er både aktører og strukturer fulgt empirisk. Det er både fænomenet svigt, der undersøges, men også såvel de forudgående aktørhandlinger og strukturer, der påvirker hændelsen, som effekterne efterfølgende i form af konsekvenser for såvel aktører som strukturer. De omfangsrige observationer af aktørerne på byggeprojektet viser en række eksempler på fasttømrede rutiner og praksisser på byggeprojektet, hvor aktørerne reproducerer praksisser, der producerer svigt; det er altså en bagvedliggende struktur for handlingerne. Det interessante er, at rutiner og erfaringer på den ene side er med til at begrænse antallet af svigt, men samtidig også kan ses som et element i at fastholde et vist svigtniveau på projekterne, hvilket synliggøres gennem de utilsigtede konsekvenser af aktørernes handlinger. Problemløsning som rutinepræget praksis bliver særligt central som følge af afhandlingens problemstilling.Afhandlingen betragter design, projektering, planlægning og problemløsning som problemløsende praksisser, hvor de dele, der vedrører udbedringen af svigt ofte vil have form af reaktiv problemløsning, mens de andre aktiviteter betegnes som proaktiv problemløsning. Her fremhæves de reaktive problemløsningspraksissers betydning for realiseringen af byggeprojektet som et vitalt element, for at sikre at planlægning og design realiseres i det færdige projekt, og at kundens krav honoreres. Ofte tvinges problemløsningspraksisserne på projektet over i en reaktiv problemløsning, ligesom casene viser, at langt fra alle svigt kan føres tilbage til den proaktive problemløsning. Projektmedarbejderne på pladsen er i forbindelse med problemløsningen ofte vaklende omkring præmisser, årsager og konsekvenser af deres valg og handlinger. Problemløsningen er på den ene side organiseret og struktureret i praksis, men samtidig bliver betydningen overset i mange af de planlægningsparadigmer, der ligger til grund for det meste af planlægningen af byggeprocesserne.De observerede problemløsningspraksisser udspænder et kontinuum fra a) en række strukturerede problemløsningsaktivitetertil b) en lang række mere kaotiske og ustrukturerede processer. Begge ”ekstremer” har forskellige udgangspunkter og introducerer en række utilsigtede konsekvenser. Her bidrager forskningsprojektet til forståelsen af de rutineprægede praksissers utilsigtede konsekvenser. De velstrukturerede problemløsningspraksisser, der bl.a. optræder i forbindelse med betonelementmontagen, introducerer problemløs ning, som en relativt pragmatisk praksis, der ikke adresserer årsagerne til svigtene. Problemløsningsstrategien på pladsen håndterer hermed ikke de underliggende årsagsstrukturer, men løser kun problemerne her- og nu.I den modsatte ende af spektret er én af de utilsigtede konsekvenser af de ustrukturerede problemløsningspraksisser, at aktørerne på trods af problemerne reproducerer sig selv som stærke problemløsere, der er i stand til selv at løse alle problemer selv – uden at søge kompetencer andre steder i virksomheden og/eller branchen. Dette skaber svære betingelser for organisatorisk læring. Afhandlingen viser, hvordan såvel velorganiserede som ustrukturerede problemløsningspraksisser er med til at reproducere forventninger om, at der altid vil være et vist niveau af svigt i processerne; et acceptabelt svigtniveau. Aktørernes refleksion over årsagerne til svigtene beskrives på denne baggrund som begrænset, hvilket får implikationer for erfaringsudveksling, læring og kvalitetshensynet i processerne.Afhandlingen undersøger, hvordan aktører, virksomhed og branche struktureres af erfaringerne på projektet, og det fremhæves, at det eneste sted, hvor erfaringerne fra byggeriet rækker videre end projektet, er i forbindelse med dødsulykken. Det ses som paradoksalt, at der skal så ekstreme konsekvenser til for at skabe en forandring af metoder og sociale praksisser i byggebranchen. Der peges desuden på, at de lokale aktører struktureres af processen, men da disse enten afskediges eller flyttes til andre forretningsområder, udvandes deres viden om de konkrete løsninger. Desuden er betydningen af en markant projektleder fremhævet. På trods af et fokus på brobygningsaktiviteterne fra virksomhedens side bliver koblingen mellem virksomhed og projekt begrænset, hvor empirien fra det konkrete projekt peger på, at projekterne bliver den kontekst, derstrukturerer og reproducerer håndteringen af svigt i processerne. Virksomhedsstrukturer bliver desuden ofte udeladt eller benyttet på en anden måde end oprindeligt tilsigtet, og kvalitetsstrukturerne viser sig ofte perifere.Der optræder en kontrast imellem procestekniske og økonomiske incitamenter, hvor økonomi, og til dels fremdrift, bliver dominerende strukturer, mens kvalitet betragtes som underprioriteret. Kvalitet og ansvar bliver i højere grad delelementer i bestræbelserne på at opnå økonomiske resultater og overholde tidsplanen.Der optræder desuden både synlige og usynlige magtrelationer i projektprocesserne. Magtforholdet mellem projekt og virksomhed udfordres kontinuerligt i interaktionerne, og internt på projektet sker også en fortløbende positionering. Projektlederen præger problemløsningen gennem en stille magt overfor de uerfarne projektdeltagere.Det bliver et element i en længerevarende strukturation imod den autonome problemløsningspraksis, der vurderes at have store negative konsekvenser for virksomheden; økonomisk og socialt.Teoretisk bidrager afhandlingen med en forståelse af sammenhængen mellem strukturelle præmisser og aktørhandlinger og konsekvenserne af dette. Samtidig demonstrerer afhandlingen, hvordan sociologiske perspektiver kan levere vigtig indsigt for årsagsanalyser af svigt, som supplement til traditionelle årsagsanalyser, hvor analysen også rummer utilsigtede konsekvenser af aktørernes sociale praksisser.De kyndige aktører er meget ”synlige” i processerne, med miksede resultater til følge, og med forskellige forudsætninger for at opnå resultaterne. Strukturers rolle og betydning for kvalitet i de observerede projektprocesser fremhæves, hvor projektmedarbejderne trækker på et nuanceret netværk af abstrakte strukturer. Problemløsning betragtet både som sociale praksisser, men også som dispositioner hos projektmedarbejderne; et aktørrelateret værdisæt. Teoretisk diskuteres strukturernes indbyrdes forhold ud fra hhv. pluralisme og hegemoni, hvor der ofte synes at være et vist hierarki, hvor visse strukturer er mere dominerende end andre. Forholdet synes imidlertid at være kontekst-afhængigt, hvor aktørerne er fortsat er betydningsfulde, men hele tiden må forholde sig til en række begrænsninger.
AB - Afhandlingen er resultatet af et ErhvervsPhD-projekt udført i NCC Construction Danmark A/S. Med udgangspunkt i entreprenørens processer har det konkrete formål været, at undersøge hvordan svigt produceres og håndteres i byggeriets sociale praksisser med henblik på at skabe forandringer til at nedbringe omfanget af svigt i byggeprocesserne. Som følge af forskningsdesignet og forankringen i virksomheden bidrager afhandlingen med en dybdegående i forståelse af sammenhængen mellem projekternes strukturelle præmisser og aktørhandlingerne på byggeprojektet. Udgangspunktet er, at svigt ikke kan ses som isolerede hændelser, men at man må observere såvel de processer, der går godt, som dem der går mindre godt. De centrale resultater af afhandlingen er: Udbygning af svigtforståelsen, hvor rutiner og erfaringer udover at medvirke til at nedbringe omfanget af svigt, samtidig kan ses som medvirkende til at skabe og fastholde et vist svigtniveau. Forståelsen af problemløsningspraksisser, hvor afhandlingen fremhæver reaktive og proaktive problemløsningspraksissers betydning for realiseringen af byggeprojektet, hvor problemløsningspraksisserne på projektet tvinges over i en reaktiv problemløsning.Forståelsen af de rutineprægede praksissers utilsigtede konsekvenser, der konkretiseret ved a) manglende videndeling ud over projektets grænser, b) reproduktion af projektaktørerne som stærke problemløsere og c) reproduktion af et ”accepteret” svigtniveau.Forskningsprojektet er udført som en abduktiv forskningsproces, hvor teori og empiri informerer hinanden i iterationer. Med udgangspunkt i Alvesson & Sköldberg (2000) adopteres en refleksiv kvalitativ metodologi, der med tolkning på fire hermeneutiske niveauer anerkender forståelsen af behovet for forskellige typer tolkning.Konkret bygger det empiriske grundlag på indsamling af skriftligt baggrundsmateriale og et 15 måneders etnografisk feltstudie med arbejdspladsobservationer og kvalitative interview. Afhandlingen er overvejende sociologisk, men repræsenterer en tværfaglighed gennem elementer af en ingeniør-videnskabelig tilgang, der benyttes til forståelsen af styringsrationaliteten, den ingeniørtekniske habitus og planlægning.Teoriarbejdet muliggør den grundlæggende analyse, der omfatter de bagvedliggende, underliggende strukturer og strukturationsprocesserne. Teoridelen skaber et begrebsapparat til at forstå og analysere aktørhandlinger i byggeprocesser gennem kombinationen af noget stabilt i form af strukturer og noget processuelt. Afhandlingens hovedteori er Anthony Giddens strukturationsteori, der tilpasses den empiriske analyse primært med baggrund i Rob Stones’ ’strong structuration project’ (Stones, 2005). Den sociale praksis er det medierende begreb mellem handling og struktur og beskriver sammenhængen mellem agent, handling og struktur i en strukturdualitet, hvor de tre begreber er gensidigt betingede. Strukturer er både grundlaget og udfaldet af processen (handlingen), og opfattes ikke som deterministiske, men som mulighedsbetingelser, der er indlejret i agenten. Når aktøren handler sker det kyndigt og refleksivt, men ofte ubevidst, på basis af en række strukturer;strukturer er rammen om aktørens handlinger, mens aktørens handlinger oftest reproducerer strukturerne, hvilket betegnes som en utilsigtet konsekvens af de sociale praksisser. Strukturer er altså på samme tid grundlaget og udfaldet af processen og kan over tid forandres.Afhandlingen undersøger hovedproblemstillingen gennem fire udvalgte cases fra et større boligbyggeri, og fokuserer herigennem på aktørhandlingerne på det afgrænsede projekt snarere end generaliseringer på tværs af virksomhedens processer. Fortællingerne starter med en række ”helt almindelige” småsvigt i forbindelse med betonelementmontagen og efterfølgende en række observationer fra dagligdagsprocesserne rundt om montagen, hvor kvalitet kun bliver ét af mange hensyn, der former processerne. Den ellers trivielle montagehistorie kulminerer med en tragisk arbejdsulykke, hvor en bygningsarbejder omkommer, der sætter dagligdagsproblemerne i perspektiv og tester strukturer og praksisser til det yderste. Som modpol til betonelementmontagen observeres planlægning og opførsel af byggeriets penthouseoverbygning, hvor processerne fremstår langt mere ustrukturerede og kaotiske. Herudover fokuserer en case på interaktionen mellem projekterneog virksomhedsprocesserne, der fremhæver virkningen af de centrale kvalitetsstrukturer i forhold til at skabe kvalitet i projektprocesserne, og hvordan virksomheden struktureres af erfaringerne fra projektet. Casene belyser, hvordan kvalitetsspørgsmål gennemsyrer processerne i alle dele af strukturationsteorien både i form af; a) eksterne strukturer (fx virksomhedsstrukturer) og interne strukturer (relativt til aktørerne), b) de kyndige aktørers rolle (herunder betydningen af rutiner og refleksion), c) i form af intenderede og uintenderede handlinger (fx planlægning og problemløsning) og d) i form af de utilsigtede og uønskede konsekvenser af strukturationsprocesserne. Afhandlingens resultater er desuden tæt sammenvævede, da såvel strukturer, aktører og utilsigtede konsekvenser er elementer af de samlede sociale praksisser.Afhandlingens empiri og analyse viser, hvordan svigt producers, håndteres og reproduceres i byggeprocesserne, hvor svigt betragtes som konsekvensen af noget uventet eller uforudset. Empirisk er min egen refleksion blevet vakt, hvor et brud i processen bevidst eller ubevidst har ført til en refleksion hos aktørerne selv; når de identificerede et problem/svigt. Herefter er både aktører og strukturer fulgt empirisk. Det er både fænomenet svigt, der undersøges, men også såvel de forudgående aktørhandlinger og strukturer, der påvirker hændelsen, som effekterne efterfølgende i form af konsekvenser for såvel aktører som strukturer. De omfangsrige observationer af aktørerne på byggeprojektet viser en række eksempler på fasttømrede rutiner og praksisser på byggeprojektet, hvor aktørerne reproducerer praksisser, der producerer svigt; det er altså en bagvedliggende struktur for handlingerne. Det interessante er, at rutiner og erfaringer på den ene side er med til at begrænse antallet af svigt, men samtidig også kan ses som et element i at fastholde et vist svigtniveau på projekterne, hvilket synliggøres gennem de utilsigtede konsekvenser af aktørernes handlinger. Problemløsning som rutinepræget praksis bliver særligt central som følge af afhandlingens problemstilling.Afhandlingen betragter design, projektering, planlægning og problemløsning som problemløsende praksisser, hvor de dele, der vedrører udbedringen af svigt ofte vil have form af reaktiv problemløsning, mens de andre aktiviteter betegnes som proaktiv problemløsning. Her fremhæves de reaktive problemløsningspraksissers betydning for realiseringen af byggeprojektet som et vitalt element, for at sikre at planlægning og design realiseres i det færdige projekt, og at kundens krav honoreres. Ofte tvinges problemløsningspraksisserne på projektet over i en reaktiv problemløsning, ligesom casene viser, at langt fra alle svigt kan føres tilbage til den proaktive problemløsning. Projektmedarbejderne på pladsen er i forbindelse med problemløsningen ofte vaklende omkring præmisser, årsager og konsekvenser af deres valg og handlinger. Problemløsningen er på den ene side organiseret og struktureret i praksis, men samtidig bliver betydningen overset i mange af de planlægningsparadigmer, der ligger til grund for det meste af planlægningen af byggeprocesserne.De observerede problemløsningspraksisser udspænder et kontinuum fra a) en række strukturerede problemløsningsaktivitetertil b) en lang række mere kaotiske og ustrukturerede processer. Begge ”ekstremer” har forskellige udgangspunkter og introducerer en række utilsigtede konsekvenser. Her bidrager forskningsprojektet til forståelsen af de rutineprægede praksissers utilsigtede konsekvenser. De velstrukturerede problemløsningspraksisser, der bl.a. optræder i forbindelse med betonelementmontagen, introducerer problemløs ning, som en relativt pragmatisk praksis, der ikke adresserer årsagerne til svigtene. Problemløsningsstrategien på pladsen håndterer hermed ikke de underliggende årsagsstrukturer, men løser kun problemerne her- og nu.I den modsatte ende af spektret er én af de utilsigtede konsekvenser af de ustrukturerede problemløsningspraksisser, at aktørerne på trods af problemerne reproducerer sig selv som stærke problemløsere, der er i stand til selv at løse alle problemer selv – uden at søge kompetencer andre steder i virksomheden og/eller branchen. Dette skaber svære betingelser for organisatorisk læring. Afhandlingen viser, hvordan såvel velorganiserede som ustrukturerede problemløsningspraksisser er med til at reproducere forventninger om, at der altid vil være et vist niveau af svigt i processerne; et acceptabelt svigtniveau. Aktørernes refleksion over årsagerne til svigtene beskrives på denne baggrund som begrænset, hvilket får implikationer for erfaringsudveksling, læring og kvalitetshensynet i processerne.Afhandlingen undersøger, hvordan aktører, virksomhed og branche struktureres af erfaringerne på projektet, og det fremhæves, at det eneste sted, hvor erfaringerne fra byggeriet rækker videre end projektet, er i forbindelse med dødsulykken. Det ses som paradoksalt, at der skal så ekstreme konsekvenser til for at skabe en forandring af metoder og sociale praksisser i byggebranchen. Der peges desuden på, at de lokale aktører struktureres af processen, men da disse enten afskediges eller flyttes til andre forretningsområder, udvandes deres viden om de konkrete løsninger. Desuden er betydningen af en markant projektleder fremhævet. På trods af et fokus på brobygningsaktiviteterne fra virksomhedens side bliver koblingen mellem virksomhed og projekt begrænset, hvor empirien fra det konkrete projekt peger på, at projekterne bliver den kontekst, derstrukturerer og reproducerer håndteringen af svigt i processerne. Virksomhedsstrukturer bliver desuden ofte udeladt eller benyttet på en anden måde end oprindeligt tilsigtet, og kvalitetsstrukturerne viser sig ofte perifere.Der optræder en kontrast imellem procestekniske og økonomiske incitamenter, hvor økonomi, og til dels fremdrift, bliver dominerende strukturer, mens kvalitet betragtes som underprioriteret. Kvalitet og ansvar bliver i højere grad delelementer i bestræbelserne på at opnå økonomiske resultater og overholde tidsplanen.Der optræder desuden både synlige og usynlige magtrelationer i projektprocesserne. Magtforholdet mellem projekt og virksomhed udfordres kontinuerligt i interaktionerne, og internt på projektet sker også en fortløbende positionering. Projektlederen præger problemløsningen gennem en stille magt overfor de uerfarne projektdeltagere.Det bliver et element i en længerevarende strukturation imod den autonome problemløsningspraksis, der vurderes at have store negative konsekvenser for virksomheden; økonomisk og socialt.Teoretisk bidrager afhandlingen med en forståelse af sammenhængen mellem strukturelle præmisser og aktørhandlinger og konsekvenserne af dette. Samtidig demonstrerer afhandlingen, hvordan sociologiske perspektiver kan levere vigtig indsigt for årsagsanalyser af svigt, som supplement til traditionelle årsagsanalyser, hvor analysen også rummer utilsigtede konsekvenser af aktørernes sociale praksisser.De kyndige aktører er meget ”synlige” i processerne, med miksede resultater til følge, og med forskellige forudsætninger for at opnå resultaterne. Strukturers rolle og betydning for kvalitet i de observerede projektprocesser fremhæves, hvor projektmedarbejderne trækker på et nuanceret netværk af abstrakte strukturer. Problemløsning betragtet både som sociale praksisser, men også som dispositioner hos projektmedarbejderne; et aktørrelateret værdisæt. Teoretisk diskuteres strukturernes indbyrdes forhold ud fra hhv. pluralisme og hegemoni, hvor der ofte synes at være et vist hierarki, hvor visse strukturer er mere dominerende end andre. Forholdet synes imidlertid at være kontekst-afhængigt, hvor aktørerne er fortsat er betydningsfulde, men hele tiden må forholde sig til en række begrænsninger.
M3 - Ph.d.-afhandling
SN - 978-91-7385-773-4
T3 - Chalmers Tekniska Hoegskola. Doktorsavhandlingar. Ny Serie
BT - Byggeriets produktion af svigt i et strukturationsperspektiv - et studie af reaktive og proaktive problemløsningspraksisser
PB - Chalmers University of Technology. Department of Civil and Environmental Engineering
ER -