Business Process Re-engineering- Neotaylorisme, Konsulenthyldevare eller styrkelse af lønmodtagerne ?

Kapitlet diskuterer managementkonceptet Business Process Reengineering (BPR). Intentionen er at vurdere konceptet, mhp. nye muligheder for at påvirke arbejdslivets udvikling. Det undersøges hvilke aktører, der fremmer konceptet. Ligheder og forskelle imellem aktørernes version af BPR-konceptet identificeres. BPRs betydning for arbejdslivet dækkes via udenlandske bidrag. Der er elementer i strategien som vender næsen henimod tayloristiske tankegange: arbejdet skal kortlægges og kan omlægges, som om det er fuldt logisk strukturerbart. Men der tales der også om målstyring fremfor regelstyring, procesorientering og teams. Elementer, der kan føre til forbedring af arbejdet. Der er store forskelle på centrale punkter imellem danske promoteres forståelse af BPR. Forskelle, der antyder, at der kan komme frugtbare resultater ud af at kende de sociale formningsmekanismer: Det er ikke ligegyldigt for fremtidens arbejdsliv hvilke visioner og forståelser, der indgår i koncepterne. Og koncepterne kan ændres. Dermed åbnes en vej for nye alliancer i strategier for at udvikle arbejdet. Logikken bag de nye koncepter må tages alvorligt. En hel sektor -rådgiverne- lever af at produktudvikle nye koncepter, og koncepterne vil fortsætte med at komme frem. Samtidig er bestemte konstellationer af konsulentfirmaer, institutioner, faglige selskaber og virksomheder faste deltagere i formningsprocessen. Der tegner sig derfor en mulighed for en mere aktiv deltagelse af arbejdslivsforskere i formgivningen af fremtidens arbejde.