Denne rapport er anden del af undersøgelsen »BST og
teknologiske forandringer« (Hermund & Broberg 2003).
Formålet har været:
1) At analysere under hvilke omstændigheder BST’s
rådgivning i forbindelse med teknologiske forandringer
giver anledning til læring i virksomhederne,
herunder især i sikkerhedsorganisationen og
blandt interne projekterende.
2) At analysere hvordan BST’s rådgivningsydelser indenfor
teknologiske forandring kan udvikles og forankres
i BST-enhederne ved hjælp af videndeling,
kompetenceudvikling, procedurer, håndbøger m.m.,
herunder hvordan rollerne som forandringsagent
og proceskonsulent kan omfatte en formidling og
igangsættelse af læreprocesser i virksomhederne
både i sikkerhedsorganisationen og hos projekterende
teknikere m.fl.
Derudover analyserer vi BST-konsulenters rådgivning i
forbindelse med teknologiske forandringer for at underbygge
og nuancere vores resultater fra det første
projekt og vores forståelse af at BST-konsulenterne som
politisk refleksive navigatører.