Brakvandsgedder på kanten af det mulige: økologi og forvaltning

Søren Berg, Henrik Ravn, Lene Jacobsen

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingConference abstract in proceedingsResearchpeer-review

Abstract

Der er stort fokus fra både lystfiskere, politikere og forvaltere på de gedder, der lever i de brakke kystnære farvande ved den danske Østersøkyst. På initiativ af daværende Fødevareminister Dan Jørgensen, udstedte Fiskeristyrelsen i 2015 en bekendtgørelse, der forbød landing eller hjemtagning af gedder fra fire områder i 5 år: Præstø Fjord og Jungshoved Nor på Sjælland samt Stege Nor og Fanefjord på Møn. Formålet var, at styrke bestandene, så de blev mere attraktive for det rekreative fiskeri, ikke mindst lystfiskerturister. Der blev ikke gennemført monitering af bestandene i form af estimater eller lignende inden de nye regler trådte i kraft. I 2020 blev bekendtgørelsen forlænget, bl.a. baseret på resultater af monitering udført af DTU Aqua i perioden 2015 - 2020. I 2022 er der på initiativ af Lystfisker Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund udarbejdet en faglig anbefaling for den fremtidige forvaltning af brakvandsgedder og –aborrer i området. Mange interessenter og fagfolk har bidraget til anbefalingen, herunder DTU Aqua.

Der er siden 2015 gennemført to Citizen science projekter rettet mod gedder: 1) lystfiskeres indberetninger i Fangstjournalen bidrager med data om fangstrater (CPUE) og størrelsesfordeling og 2) nogle få dedikerede lokale lystfiskere blev uddannet i at mærke gedder (med Floy-tags) i to af de fire områder, hvilket har bidraget med oplysninger om geddernes vandringer. Men ikke mindst har DTU Aqua udført undersøgelser med telemetri for at beskrive adfærden mere detaljeret, herunder om der findes diadrome gedder i området, dvs gedder der vandrer mellem ferskvand og saltvand.

Resultaterne viser, at vores bestande af brakvandsgedder har en kompleks bestandsstruktur, idet der både findes gedder, der gennemfører hele deres livscyklus i brakvand og gedder, der fouragerer i brakvand og migrerer til ferskvand for at gyde. Den dobbelte strategi kan have fordele i et brakvandsområde, hvor gedderne lever på kanten af det mulige. Saliniteten i det område, hvor brakvandsgedderne lever, ligger normalt på 10-12 ‰, men kan i forbindelse med indstrømning af saltvand fra Kattegat under storm, stige til 20-22 ‰, hvilket kan medføre massedød blandt gedderne – lokalt hedder det fænomen saltslåning. Resultaterne fra mærkning og telemetri viser også, at brakvandsgedder fra nogle af de fire fredede områder foretager lange vandringer ud af områderne, mens andre er mere stationære. Lystfiskernes fangst pr. time (CPUE) er faldet i perioden. Det indikerer svigtende eller ustabil reproduktion blandt de gedder, der gyder i brakvand, muligvis forårsaget af for høj salinitet i gydesæsonen. Resultater peger også på at de bestande, der gyder i ferskvand, er meget små. Flere bestande i området kan være truet af udryddelse. Der er derfor akut brug for tiltag, der beskytter bestandene og forbedrer deres gyde- og opvækstområder.
Original languageDanish
Title of host publicationFerskavandssymposium 2023: Abstracts
Number of pages1
Publication date2023
Pages7-7
Publication statusPublished - 2023
EventFerskvandssymposiet 2023 - Bredsten, Denmark
Duration: 1 Feb 20232 Feb 2023

Conference

ConferenceFerskvandssymposiet 2023
Country/TerritoryDenmark
CityBredsten
Period01/02/202302/02/2023

Cite this