Borgerinddragelse i videnskab

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Skal videnskab underlægges demokratiske beslutninger? Skyldes offentlige kontroverser om ny teknologi, at almindelige mennesker ikke forstår den? Bliver videnskabelig viden og teknologi bedre, hvis borgerne inddrages i udviklingen af dem? Det er alt sammen centrale spørgsmål i dette kapitel. Det er også spørgsmål, som er blevet diskuteret i løbet af det meste af sidste århundrede, men som i STS fik særlig opmærksomhed fra 1980’erne og frem under betegnelsen Public Understanding of Science (PUS) og Public Engagement with Science (PES). Disse begreber dækker i første omgang et fokusområde, nemlig den proces, hvormed videnskabelig viden gøres til genstand for behandling i offentligheden. Men de er også kommet til at repræsentere forskellige forskningstraditioner, som mere eller mindre har defineret sig selv i opposition til hinanden. Indeholdt heri ligger en normativ diskussion om videnskabens samfundsmæssige rolle og den måde, som videnskaben bør reguleres på. Det handler derfor grundlæggende også om forholdet mellem demokrati og videnskab.
Da ‘offentlighedens forståelse af videnskab’ og ‘offentlighedens interaktion med videnskab’ ikke lyder særlig mundret på dansk, bruger jeg forkortelserne PUS og PES for at skelne mellem de to. Man kunne også samle begge under betegnelsen ‘borgerinddragelse’, men hvordan begreberne mere præcist hænger sammen, vil jeg klargøre i første del af kapitlet. Derefter beskriver jeg forskellige tilgange til at studere området, og så afslutter jeg med en beskrivelse af, hvordan perspektivet kan være relevant i dag.
Original languageDanish
Title of host publicationVidenskab, Teknologi og Samfund i en kompleks verden
Publication date2021
Chapter12
Publication statusPublished - 2021

Cite this