Abstract
pdræt af muslinger og tang bygger på et fælles princip: Næringssalte i havet omsættes enten direkte gennem fotosyntese (tang) eller indirekte via filtrering af fytoplankton (muslinger) til bio-masse. Det kræver således ikke nogen form for fodring med dertil hørende miljøbelastning at dyrke muslinger og tang i havet og opdrættet kan øko-certificeres. Når muslingerne eller tangen bliver høstet, bringes næringssalte - der oprindeligt er tabt fra land - tilbage til land, og opdræt af muslinger og tang repræsenterer derfor et helt fundamentalt eksempel på cirkulær økonomi.
Næringsrige kystvande med en høj hygiejnisk standard gør danske kystnære områder meget velegnede til opdræt af muslinger. Opdræt til konsum er et nyligt etableret erhverv i Danmark med en årlig produktion på knap 2.000 tons. Det vurderes, at der er mulighed for at øge opdræt af muslinger til konsum til 5.000 tons årligt indenfor 3 år med afsætningsmulighederne som væsentligste barriere for at nå dette mål. Opdrættede muslinger kan endvidere anvendes som økologisk foderingrediens til grise, høns og fisk i form af mel eller ensilage. Der er pt. ingen produktion af muslinger til foder, men det skønnes, at der er potentiale for en produktion på årligt 100.000 tons. Væsentligste barrierer for at indfri et sådant potentiale er omkostninger ved produktionen, der pt. ikke vil kunne etableres rentabelt, samt plads i kystzonen til produktions-anlæg. Hvis opdræt af muslinger honoreres for de økosystem tjenester, i form af kvælstof-fjernelse, det leverer, vil opdræt af muslinger til foder kunne gøres rentabelt. En honorering af disse økosystem tjenester kan evt. ske gennem brug af muslingeopdræt som marint virkemiddel til opnåelse af miljømålene i kystvandene. En produktion af 5.000 tons muslinger vil levere øko-system tjenester for ca. 4,5-14,6 mio. kr. årligt, mens en produktion på 100.000 tons muslinger, svarende til ca. 15.000 tons mel, vil levere økosystem tjenester for 91-293 mio. kr. årligt.
Opdræt af tang i danske kystnære farvande er udfordret af store områder med for lav salthol-digheder og dårlige lysforhold. Opdræt af tang er et helt nyt erhverv i Danmark med årlige pro-duktionsmængder på ≤10 tons årligt. Der er et stort behov for udvikling af metoder og teknologi til opdræt af tang, men lykkedes det, vil der være potentiale for en betydelig produktion med mange anvendelsesmuligheder af den producerede tang, fx i form af bioraffinerede produkter. Hvis sektoren kan udvikles gennem etablering af mere omkostningseffektive dyrkningsmetoder, og der kan etableres et marked for produkterne, vurderes det, at en produktion på op til max. 8.000 tons tang årligt er muligt indenfor en periode på 10 år. I de kommende år vil afsætning af opdrættet tang primært kunne gå til human konsum og det vurderes, at der kan afsættes op til 200-300 tons årligt indenfor en kortere årrække. Højværdistoffer i tangen og dens mulige probi-otiske effekter vil imidlertid kunne åbne andre afsætningskanaler. Med den nuværende teknolo-gi svarer økosystem tjenester leveret af tangopdræt til 2.912-7.870 kr. ha-1 år-1. Værdien af øko-system tjenesterne svarer til op til 19% af produktionsomkostninger med den nuværende tekno-logi.
Næringsrige kystvande med en høj hygiejnisk standard gør danske kystnære områder meget velegnede til opdræt af muslinger. Opdræt til konsum er et nyligt etableret erhverv i Danmark med en årlig produktion på knap 2.000 tons. Det vurderes, at der er mulighed for at øge opdræt af muslinger til konsum til 5.000 tons årligt indenfor 3 år med afsætningsmulighederne som væsentligste barriere for at nå dette mål. Opdrættede muslinger kan endvidere anvendes som økologisk foderingrediens til grise, høns og fisk i form af mel eller ensilage. Der er pt. ingen produktion af muslinger til foder, men det skønnes, at der er potentiale for en produktion på årligt 100.000 tons. Væsentligste barrierer for at indfri et sådant potentiale er omkostninger ved produktionen, der pt. ikke vil kunne etableres rentabelt, samt plads i kystzonen til produktions-anlæg. Hvis opdræt af muslinger honoreres for de økosystem tjenester, i form af kvælstof-fjernelse, det leverer, vil opdræt af muslinger til foder kunne gøres rentabelt. En honorering af disse økosystem tjenester kan evt. ske gennem brug af muslingeopdræt som marint virkemiddel til opnåelse af miljømålene i kystvandene. En produktion af 5.000 tons muslinger vil levere øko-system tjenester for ca. 4,5-14,6 mio. kr. årligt, mens en produktion på 100.000 tons muslinger, svarende til ca. 15.000 tons mel, vil levere økosystem tjenester for 91-293 mio. kr. årligt.
Opdræt af tang i danske kystnære farvande er udfordret af store områder med for lav salthol-digheder og dårlige lysforhold. Opdræt af tang er et helt nyt erhverv i Danmark med årlige pro-duktionsmængder på ≤10 tons årligt. Der er et stort behov for udvikling af metoder og teknologi til opdræt af tang, men lykkedes det, vil der være potentiale for en betydelig produktion med mange anvendelsesmuligheder af den producerede tang, fx i form af bioraffinerede produkter. Hvis sektoren kan udvikles gennem etablering af mere omkostningseffektive dyrkningsmetoder, og der kan etableres et marked for produkterne, vurderes det, at en produktion på op til max. 8.000 tons tang årligt er muligt indenfor en periode på 10 år. I de kommende år vil afsætning af opdrættet tang primært kunne gå til human konsum og det vurderes, at der kan afsættes op til 200-300 tons årligt indenfor en kortere årrække. Højværdistoffer i tangen og dens mulige probi-otiske effekter vil imidlertid kunne åbne andre afsætningskanaler. Med den nuværende teknolo-gi svarer økosystem tjenester leveret af tangopdræt til 2.912-7.870 kr. ha-1 år-1. Værdien af øko-system tjenesterne svarer til op til 19% af produktionsomkostninger med den nuværende tekno-logi.
Original language | Danish |
---|
Place of Publication | Charlottenlund |
---|---|
Publisher | Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet |
Edition | 2. udg. |
Number of pages | 37 |
ISBN (Electronic) | 978-87-7481-225-8 |
Publication status | Published - 2016 |
Series | DTU Aqua-rapport |
---|---|
Number | 312-2016 |