Begrænsning af menneskers og miljøets eksponering for PFAS i Danmark: Del 2: Forslag til handlemuligheder for vidensopbygning og håndtering

Videnstaksforcen for PFAS-forurening har i 2024 primært arbejdet med udviklingen af forslag til handlemuligheder for at nedbringe PFAS-eksponeringen af mennesker og miljø i Danmark, som er sammenfattet i denne 2. del af Videnstaskforcens rapport.

Forslagene baserer sig på den internationale viden om PFAS inkl. ny viden, som er genereret i 2024 til at lukke de videnshuller, der blev identificeret i rapportens 1. del (Baun et al., 2023), hvor den overordnede sigtelinje for identifikation af videnshuller og forslag til projekter indenfor disse videnshuller var betydningen af områdets bidrag til en reduktion af menneskers og miljøets eksponering for PFAS på kort og langt sigt. Der er inddraget områder, hvor særlige danske forhold kan gøre, at internationale erfaringer måske ikke kan overføres direkte.

Det er Videnstaskforcens overordnede konklusion på videnskortlægningen i 2023 og 2024, at vidensniveauet vedrørende PFAS forurening i Danmark generelt set er højt. Vi har også, på grund af dette høje vidensniveau, erkendt problemstillinger, som kræver nye undersøgelser og ny forskning rettet mod konkrete løsninger, for at vi kan sikre befolkningen og miljøet mod skadevirkningerne af stofferne. Her udstikker den nationale PFAS handlingsplan meget væsentlige sigtelinjer, men også helt konkrete områder, hvor handling enten allerede er i gang eller skal igangsættes. Videnstaskforcens første rapport og projekter har bidraget til handlingsplanen, og etableringen af Dansk PFAS Forsknings- og Leverancecenter (PFAS-centret),
som beskrevet i handlingsplanen, vil bidrage til kompetence- og vidensopbygning i Danmark på både kort og langt sigt.

Videnstaskforcens arbejde i 2024 og forslag til handlemuligheder i denne rapport, har derfor været rettet mod implementering i linje med handlingsplanens områder inkl. de muligheder som samarbejdet i PFAS-centret åbner mulighed for. Videnstaskforcen har foreslået handlemuligheder på følgende områder: Dataoverblik, alternativer, kortlægning af potentielle kilder, kendte kilder, forekomst og eksponering, analysestrategi, skæbne,fordeling og transport i miljøet, toksikologiske effekter og risikokommunikation. I tabel 1 er vist de 18 forslag, som Videnstaskforcen fremsætter i et katalog over forslag til handlemuligheder i rapporten.

I udvælgelsen af forslag til handlemuligheder til dette katalog, har hensynet til reduktion af massen af PFAS i cirkulation i Danmark samt massens relation til eksponering været af afgørende betydning. Forslagene spænder bredt og adresserer alle trin fra emissioner til menneskenes eksponering. De omfatter forskellige typer handlemuligheder, inklusive opbygning af mere viden, hvor Videnstaskforcen fortsat konstaterer kritiske videnshuller.

For det præsenterede katalog over handlemuligheder skal det understreges, at disse er tiltænkt som grundlagsskabende for myndighedernes fremtidige prioritering af indsatsen mod PFAS-forureningen. For alle handlemuligheder gælder derfor, at de er rettede mod, at myndighederne kan igangsætte handlingerne, men ikke nødvendigvis vil være de udførende. Det skal understreges, at kataloget ikke er tænkt som en checkliste over handlinger, der skal igangsættes for, at vi får styr på PFAS–forureningen og -eksponeringen i Danmark. Det har været Videnstaskforcens ambition at prioritere handlemuligheder, der dækker flest muligt af de mange dimensioner, som PFAS-problemstillingen berører, men at holde fokus på de handlemuligheder, der kan nedbringe miljøets og befolkningens eksponering.

Videnstaskforcen understreger, at en reduktion i PFAS-eksponeringen i Danmark først og fremmest afhænger af en udfasning, og helst en absolut afvikling af brugen af PFAS. Her spiller det restriktionsforslag, som Danmark sammen med fire andre europæiske lande fremsatte i 2023, en helt afgørende rolle. I Videnstaskforcens arbejde har det været antaget som en forudsætning, at restriktionsforslaget vedtages i sin nuværende form. Derfor har Videnstaskforcens arbejde i høj grad været rettet mod den allerede eksisterende forureningssituation i Danmark, og hvordan befolkningens og miljøets eksponering til PFAS kan reduceres.

I Danmark er fokus på PFAS hos myndighederne steget markant i de senere år, og alene i Miljøstyrelsens regi er der siden 2018 iværksat mere end 70 forsknings-, udviklings- og udredningsprojekter på PFAS-området. Hertil kommer projekter hos især Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, men også mange projekter hos regioner, kommuner og private aktører. At bringe al denne viden i spil er afgørende for nedbringelse af miljøets og befolkningens eksponering. Som beskrevet i rapporten, og særligt i handlemulighed #1 Vidensdeling, er vidensdeling særdeles vigtigt og prioriteres højt af Videnstaskforcen.

En af handlemulighederne er direkte rettet mod udfasning af brugen af PFAS, nemlig #2 PFAS–frie alternativer i teknologier til den grønne omstilling. Dette emne er udvalgt, da afhængigheden af anvendelse af PFAS i flere grønne teknologier (fx varmepumper og batterier) i dag stadig er stor, og en udfasning af brugen afhænger af, at der findes realistiske alternativer. Der er behov for en øget forståelse af stoffernes skæbne, fordeling og transport i miljøet og udover, at flere af de foreslåede handlemuligheder vil bidrage hertil (fx #6 PFAS forurening på forurenede grunde; #7 Spildevand og spildevandsslam; #8 Kortlægning og forekomst i fisk og marine produkter), ligger dette også centralt i forskningsemnerne i PFAS-centret.

I forhold til at begrænse massen af PFAS i cirkulation i Danmark er det afgørende, at kilderne til PFAS er kortlagte. Her ligger der et stort datamateriale tilgængeligt i baggrundsdokumenterne til restriktionsforslaget samt i en nylig massestrømsanalyse for Danmark. Der er dog betydelige usikkerheder knyttet til estimater af massen af PFAS i cirkulation og derfor vil kortlægning af potentielle kilder stadig være vigtigt. Her har Videnstaskforcen valgt af foreslå følgende tre handlemuligheder: #3 Mulige kilder til forurening med PFAS i havmiljøet, #4 PFAS i rest- og gødningsprodukter, som anvendes på landbrugsjorder og #5 Emissioner til udeluft. Yderligere, vil Videnstaskforcen fremhæve, at der mangler viden om indhold, udvaskning og spredning af PFAS fra byggematerialer under anvendelse, ved genbrug/genanvendelse og ved bortskaffelse.

For de kendte kilder til PFAS forurening har Videnstaskforcen foreslået handlemuligheder inden for to store områder, nemlig #6 Forurenede grunde og #7 Spildevand og spildevandsslam. For begge disse områder er behovet for kortlægning samt implementering af den opbyggede viden i fagområdet stadigt stort. På jord- og grundvandsområdet, vil forskning i PFAS’ transport være vigtigt i forhold til at beskytte mod forureningen – et emne som også indgår PFAS-centrets forskningsprogram for 2025-2028. På spildevandsområdet vil et øget fokus på prøvetagnings- og analysemetoder samt opskalering og afprøvning af renseteknologier have stor betydning for at kunne vurdere teknologiernes bidrag til at nedbringe miljøets belastning med PFAS. Videnstaskforcen har ikke givet forslag til egentlige handlingsmuligheder med hensyn til jordhåndtering, da et udredningsprojekt specifikt rettet mod dette område er i gang i Miljøstyrelsen. På affaldsområdet er der ligeledes et udredningsprojekt på vej rettet mod håndteringen af perkolater fra affaldsdeponier, som er et område, der giver særlige udfordringer på grund af påvisningen af relativt høje koncentrationer af PFAS. Rensning er implementeret på nogle deponier, men rensning for PFAS på alle affaldsdeponier i Danmark vil være meget ressourcekrævende. Udover udfordringer med PFAS i perkolater, tyder nye udenlandske undersøgelser på, at emissioner fra affaldshåndteringsanlæg til luft vil kunne bidrage betragteligt til den samlede masse af PFAS i miljøet. Dette er et emne, hvor PFAS-centret i foråret 2025 igangsætter et forskningsprojekt fokuseret på luftemissioner fra spildevandsrensningsanlæg og affaldsdeponier.

På basis af internationale studier er det forventeligt, at fisk og skaldyr vil være væsentlige bidragsydere, men dette er ikke undersøgt systematisk under danske forhold. Videnstaskforcen har derfor foreslået handlemulighed #8 Kortlægning af forekomst af PFAS i fisk og marine produkter, som vil være oplagt for PFAS-centret at følge op på. Med hensyn til eksponering fra forbrugerprodukter er PFAS handlingsplanens forbud mod PFAS i beklædning og imprægneringsmidler til forbrugere et vigtigt skridt, da netop brugen af PFAS i tekstiler udgør en stor del af den samlede anvendelse af PFAS. I Videnstaskforcens handlemulighed #9 Forbrugerprodukter og eksponering foreslås et yderligere fokus på forbrugerprodukters betydning for eksponeringen samt en række tiltag, der vil kunne bidrage til at reducere denne.

Fortsat udvikling og afprøvning af analysemetoder samt kombination af analytisk-kemiske tilgange er nødvendig inden for stort set alle områder knyttet til PFAS problematikken, hvilket er baggrunden for at Videnstaskforcen har foreslået handlemulighederne #11 Overvågningsstrategi, #12 Analysemetoder og #13 Kontrolmetoder og -strategi.

For at kortlægge danskernes tidligere, nuværende og fremtidige eksponering for såvel tidligere anvendte PFAS som nyere erstatningsstoffer foreslår Videnstaskforcen, at der etableres en biomonitoreringsplan for befolkningens blodniveauerne af PFAS (#10 En national fortløbende biomonitoreringsplan for blodniveauerne af PFAS). Dette forslag ligger i direkte forlængelse af det projekt, som Videnstaskforcen gennemførte i 2024. Udover at skaffe konkret viden om blodniveauerne, vil man kunne etablere referenceværdier til risikovurdering samt kunne følge trends over tid og belyse effekten af reguleringstiltag på den reelle PFAS eksponering.

For håndteringen af PFAS bør et særligt fokus rettes mod indsatser, der belyser betydningen af den diffuse forurening for arealanvendelser (se #14 Diffus forurening og arealanvendelse i det åbne land) men også i relation til forurening af grundvand og drikkevand (se #15 Grundvand og drikkevand).

Videnstaskforcens forslag til handlemuligheder #16 Human eksponering og toksikologi – de kortkædede PFAS og #17 Toksikologiske og økotoksikologiske effekter af PFAS til at understøtte fastsættelsen af grænseværdier er rettet mod, at myndighederne holdes opdaterede på nye undersøgelser af PFAS (øko)toksikologiske virkninger med et særligt fokus på de kortkædede PFAS, hvor vidensniveauet i dag generelt er lavt. En mindre del af disse handlemuligheder er dækket af sundhedsdelen af PFAS-centrets forskning, og et øget fokus på de (øko)toksikologiske virkninger og metoder til at bestemme disse vil kunne bidrage til såvel kostråd samt grænseværdibestemmelser.

I forlængelse af dette, vil Videnstaskforcen understrege, at miljøkvalitetskrav og grænseværdier spiller en afgørende rolle for håndteringen af PFAS i Danmark, hvor vi – set i et internationalt perspektiv – har implementeret de laveste værdier. Fælles for grænseværdierne i fx drikkevand, grundvand, overfladevand, og jord er en beskyttelse af mennesker, herunder specielt børn. Mulige risici knyttet til effekter på økosystemer, dyr og planter forventes at opstå ved langt højere koncentrationer.

De fastsatte grænseværdier vil ofte vil være dimensionerende for de beslutninger og investeringer, der foretages i dag. Investeringer foretaget i dag kan derfor, hvis grænseværdierne ændres, vise sig utilstrækkelige i fremtiden. Særligt på jordområdet, står vi som samfund over for store udfordringer i håndteringsmæssig sammenhæng. Videnstaskforcen vurderer, at der kan være et behov for at udvikle differentierede vejledende jordkvalitetskriterier, som er målrettet forskellige anvendelsesmuligheder og reflekterer mulige eksponeringsveje og beskyttelsesmål. I samme kontekst bør det fx overvejes, om andre supplerende metoder som fx udvaskningstest, kan tages i brug for at belyse risiko forbundet med beskyttelse af grundvand og overfladevand. Videnstaskforcen opfordrer til, at de faglige grunde til at opretholde det nuværende overfladevandskvalitetskriterium for PFAS24 revurderes. Der knytter sig dels metodemæssige usikkerheder til fremgangsmåden for fastsættelsen, og den endelige udvælgelse af overfladvandskvalitetskriteriet for PFAS24 er baseret på, at overfladevand anvendes som drikkevand. En praksis, der ikke foregår i Danmark, hvor vi allerede har implementeret grundvands- og drikkevandskvalitetskrav, der er baseret på PFAS4 og PFAS22.

Endelig konkluderer Videnstaskforcen, at behovet for en balanceret risikokommunikation er stort, og det vægtes derfor højt af Videnstaskforcen, at myndighedernes risikokommunikation prioriteres, som beskrevet i den foreslåede handlemulighed #18 Myndighedernes risikokommunikation. Risikokommunikation vil i sig selv naturligvis ikke nedbringe eksponeringen, men er af stor betydning for såvel den enkelte borgers forståelse af situationen, og dermed borgernes tryghed, som myndigheders og beslutningstagers muligheder for at iværksætte handlinger.

Videnstaskforcen vil afslutningsvist understrege, at vi som samfund må finde måder, hvorpå vi kan leve med, at PFAS findes i miljøet i dag og mange år ud i fremtiden. For at dette er muligt, er det afgørende at vi finder måder, hvorpå vi kan leve så sikkert som muligt med forureningen og at vi samtidigt gør, hvad der er muligt for at begrænse skaderne. PFAS problemstillingen er mere kompleks end, hvad vi hidtil har oplevet for andre miljøfarlige stoffer, og der forestår et langt sejt træk, hvor praktiske erfaringer og opbygning af ny viden må følges ad for at finde de målrettede tiltag, der giver størst beskyttelse mod tilstedeværelse af PFAS i Danmark.