Bedre vandkvalitet til forbrugerne

Anne H. Thomsen, Lone T. Karlby, Peter Christensen, Jane B. Hansen, Ulla B. Trettenes, Knud Dideriksen, Per S. Rosshaug, Tomás Diera, Jan H. Christensen, Hans-Jørgen Albrechtsen

Research output: Book/ReportReportResearch

24 Downloads (Pure)

Abstract

I forbindelse med etablering af nye vandværker og udvidelse af ledningsnettet introducerer vandforsyninger flere og nye materialer i kontakt vandbanen - materialer som potentielt afgiver stoffer og dermed påvirker drikkevandets kvalitet. I takt med en stigende bekymring for miljøfremmede stoffer og et nyt EU drikkevandsdirektiv [1] er der kommet øget fokus på regulering af materialer i kontakt med drikkevand. Det er således en bunden opgave at sikre, at de materialer, der anvendes i forsyningen, ikke forringer drikkevandets kvalitet. Som redskab er der udviklet en række forskellige nationale godkendelsesordninger. Implementeringen af det nye drikkevandsdirektiv har imidlertid fordret en harmonisering
af godkendelsesordningerne på tværs af EU.

Projektet Bedre vandkvalitet til forbrugerne har haft til formål at undersøge alle stoffer, der potentielt kan afsmitte fra materialer i kontakt med drikkevand, til forskel fra kun at kvantificere kendte stoffer. Således vendes den almindelige tilgang til kontrol og materialegodkendelse på hovedet. Projektet har udført både migrationstest i laboratoriet og feltundersøgelser med prøvetagning på vandværk og i ledningsnettet. Migrationstests blev lavet på DTU Sustain med udgangspunkt i de europæiske metodestandarder, som også anvendes i godkendelsesordningerne. Vandprøverne er analyseret på kommercielle laboratorier for indhold af kendte stoffer (target analyser). Som noget nyt har projektet også analyseret vandprøverne via non-target analysemetoder udviklet på KU PLEN. Prøverne er blevet opkoncentreret 100-10.000 gange via SPE, og analyseret ved primært GC-MS. Projektet har desuden anvendt diffusionsmodeller til simulering af stofafgivelse.

Projektet har med den nye metodetilgang identificeret en lang række nye stoffer, som kan afsmitte fra gummipakninger, PE-rør og epoxy-belægning [2]. I indledende, accelererede migrationstests blev der identificeret flere hundrede unikke stoffer og dermed langt flere end forventet. Blandt de identificerede stoffer fra gummipakningerne var fx Triallyl cyanurate (CAS nr.: 101-37-1). Accelererede migrationstest af PE-rør viste generelt en lavere total afsmitning end fra gummipakningerne. Fælles for begge materialer gælder det, at langt størstedelen af de identificerede stoffer var ukendte.

I standardiserede migrationstests af PE-rør (jf. EN 12873-1:2014) blev der målt afsmitning af kendte stoffer (plastpakken dvs. nedbrydningsprodukter fra antioxidanter). Afsmitningen var størst for stofferne 3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyphenyl) methylpropan, 3,5-di-tertbuthyl-4-hydroxystyren og 2,4-di-tert-butylphenol. Samtidig blev der i migrationstests set en udvikling i afsmitningen fra PE-rør i løbet af dets kontakttid med drikkevand, hvor bl.a. koncentrationen af stoffet 3,5-di-tert-buthyl-4-hydroxystyren steg fra 1. til 3. migrationsperiode, hvilket kan være problematisk for at opnå en materialegodkendelse. I feltundersøgelser efter installation af nye PE-rør blev der ved drift først målt afsmitning af kendte stoffer (plastpakken) efter 1 år, og det især stoffet 3,5-di-tert-buthyl-4-hydroxystyren. I lyset af påvisninger i både migrationstests og i ledningsnettet bør afsmitning af dette stof fra PE-rør derfor undersøges nærmere. Projektet har desuden påpeget en væsentlig problematik omkring de kommercielle analyser af nedbrydningsprodukter fra antioxidanter, hvilket er videreformidlet til branchen.

Non-target analyser af vandprøver taget i ledningsnettet efter installation af nye PE-rør har desuden vist, at hovedparten af de stoffer der findes her, stammer fra gummipakninger. Sammenholdt med de mange fund i migrationstest tydeliggør projektets resultater, at selv materialer med en relativ begrænset overflade og en lav kontakttid kan bidrage til væsentlig afsmitning. Dette bør indgå i vurderingen af gummipakninger, når de godkendes til brug i kontakt med drikkevand, herunder hvorvidt det fortsat er rimeligt at fritage dem fra migrationstests, som er tilfældet i flere godkendelsesordninger. Der udestår i den forbindelse et arbejde med toksikologisk vurdering af stofferne og kvantificering af den målte afsmitning.

Standardiserede migrationstests af epoxy-belægning viste, at stoffer som bisphenol A (BPA) og toluen afsmitter, men at koncentrationen af stofferne aftager i løbet af epoxy-belægningens kontakttid med vand. Da migrationstesten foretages under forhold, der er markant anderledes (fx større overflade og længere kontakttid) vil den forventede koncentration ved faktisk brug af epoxy-belægning i filtertanke være under stoffernes nuværende detektionsgrænse (0,01 μg/l). I feltundersøgelserne blev der samtidig ikke målt afsmitning af epoxy-belægningen over detektionsgrænsen, hvilket understøtter denne sammenhæng.

Projektet har udviklet en protokol for non-target analyse af drikkevand med fokus på afsmitning fra materialer og givet fagligt begrundede input i form af stoflister, metodeovervejelser og analytiske udfordringer, som alle er væsentlige for implementering af det nye drikkevandsdirektiv. Projektet har bidraget med konkret viden i forbindelse med HOFORs udarbejdelse af kravspecifikationer for materialer i kontakt med drikkevand. Disse kravspecifikationer er tilgængelige via HOFORs hjemmeside.
Original languageDanish
PublisherDansk Vand- og Spildevandsforening - DANVA
Number of pages17
Publication statusPublished - 2023

Cite this