Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – effekter af sargassotang på den øvrige marine vegetation

Peter Anton Stæhr, Mette Møller Nielsen, Cordula Göke, Jens Kjerulf Petersen

Research output: Book/ReportReport

7 Downloads (Pure)

Abstract

Sargassum muticum (herefter sargassotang) er en fastsiddende flerårig makroalge med flere invasive karaktertræk, bl.a. hurtig vækst, stort spredningspotentiale, høj konkurrenceevne og høj tolerance over for miljøforhold såsom temperatur, salinitet, lys og næring (Engelen et al. 2015). Siden sargassotang blev introduceret til Nissum Bredning i begyndelsen af 1980´erne, har den bredt sig til resten af Limfjorden, hvor den siden midten af 1990´erne har været den dominerende makroalge (Stæhr et al. 2000). Sargassotang har endvidere bredt sig til store dele af Kattegat, hvor den især trives i laveksponerede områder. På landsplan er sargassotang den hyppigst forekommende ikke-hjemmehørende makroalge (Stæhr et al. 2016). Algen er meget frugtbar og konkurrerer med andre alger foruden om lys også om plads til fasthæftning på faste substrater som fx sten og større skaller. Små flydeblærer på skuddene gør, at løvet står opret i vandsøjlen, hvorved lystilgængeligheden på bunden kan reduceres med op til 97% (Strong et al. 2006), og netop udskygning fremhæves i litteraturen som den væsentligste årsag til sargassotangs evne til at udkonkurrere andre makroalger (Ambrose & Nelsen 1982, Sánchez & Fernández 2005). Sargassotang medfører således strukturelle og funktionelle ændringer i dens nærmiljø. Som for makroalger, kan en potentiel effekt af sargassotang på ålegræs forventes at forekomme via udskygning i områder med blandet substrat (blød og hård bund), hvor arterne kan sameksistere. De få studier, der har belyst effekten af sargassotang på udbredelse og tæthed af ålegræs indikerer, at der kan være negative effekter, men der er ingen klar dokumentation herfor og ingen studier fra danske farvande.

Nærværende analyse udspringer af en større undersøgelse af betydningen af andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaændringer for den økologiske tilstand i vandområderne, som udover en identificering af potentielt betydende presfaktorer på vandområdeniveau (Petersen et al 2018), omfatter konkrete analyser af effekter af fx fiskeri. I identificeringen af betydende presfaktorer var effekten af blandt andet invasive arter, herunder sargassotang, genstand for en omfattende review-analyse (Petersen et al. 2018). Litteraturgennemgangen viste, at sargassotang kan have en potentiel væsentlig effekt på kvalitetselementet makroalger. Rapporten vurderede desuden, at der er tilstrækkelige data til at udarbejde en kvantitativ analyse af effekten af sargassotang for makroalger over tid i udvalgte danske vandområder. Formålet med denne rapport er således at levere en opdateret analyse af udbredelse og eventuelle effekter af sargassotang på den øvrige makroalgeflora og om dette potentielt kan påvirke tilstandsvurderingen af kvalitetselementet jf. kravene i vandrammedirektivet. Da det ved analysen har været muligt at inddrage sammenhørende data for ålegræs har det desuden været et formål at undersøge om en faktisk dataanalyse ville kunne afdække en påvirkning af sargassotang på ålegræs, som det ikke var muligt at demonstrere i litteraturgennemgangen (Petersen et al. 2018)
Original languageDanish
PublisherDTU Aqua
Number of pages30
ISBN (Electronic)978-87-7481-276-0
Publication statusPublished - 2019
SeriesDTU Aqua-rapport
Number353-2019
ISSN1395-8216

Cite this

@book{6381a3354a6949599a1227854972b52a,
title = "Andre presfaktorer end n{\ae}ringsstoffer og klimaforandringer – effekter af sargassotang p{\aa} den {\o}vrige marine vegetation",
abstract = "Sargassum muticum (herefter sargassotang) er en fastsiddende fler{\aa}rig makroalge med flere invasive karaktertr{\ae}k, bl.a. hurtig v{\ae}kst, stort spredningspotentiale, h{\o}j konkurrenceevne og h{\o}j tolerance over for milj{\o}forhold s{\aa}som temperatur, salinitet, lys og n{\ae}ring (Engelen et al. 2015). Siden sargassotang blev introduceret til Nissum Bredning i begyndelsen af 1980´erne, har den bredt sig til resten af Limfjorden, hvor den siden midten af 1990´erne har v{\ae}ret den dominerende makroalge (St{\ae}hr et al. 2000). Sargassotang har endvidere bredt sig til store dele af Kattegat, hvor den is{\ae}r trives i laveksponerede omr{\aa}der. P{\aa} landsplan er sargassotang den hyppigst forekommende ikke-hjemmeh{\o}rende makroalge (St{\ae}hr et al. 2016). Algen er meget frugtbar og konkurrerer med andre alger foruden om lys ogs{\aa} om plads til fasth{\ae}ftning p{\aa} faste substrater som fx sten og st{\o}rre skaller. Sm{\aa} flydebl{\ae}rer p{\aa} skuddene g{\o}r, at l{\o}vet st{\aa}r opret i vands{\o}jlen, hvorved lystilg{\ae}ngeligheden p{\aa} bunden kan reduceres med op til 97{\%} (Strong et al. 2006), og netop udskygning fremh{\ae}ves i litteraturen som den v{\ae}sentligste {\aa}rsag til sargassotangs evne til at udkonkurrere andre makroalger (Ambrose & Nelsen 1982, S{\'a}nchez & Fern{\'a}ndez 2005). Sargassotang medf{\o}rer s{\aa}ledes strukturelle og funktionelle {\ae}ndringer i dens n{\ae}rmilj{\o}. Som for makroalger, kan en potentiel effekt af sargassotang p{\aa} {\aa}legr{\ae}s forventes at forekomme via udskygning i omr{\aa}der med blandet substrat (bl{\o}d og h{\aa}rd bund), hvor arterne kan sameksistere. De f{\aa} studier, der har belyst effekten af sargassotang p{\aa} udbredelse og t{\ae}thed af {\aa}legr{\ae}s indikerer, at der kan v{\ae}re negative effekter, men der er ingen klar dokumentation herfor og ingen studier fra danske farvande. N{\ae}rv{\ae}rende analyse udspringer af en st{\o}rre unders{\o}gelse af betydningen af andre presfaktorer end n{\ae}ringsstoffer og klima{\ae}ndringer for den {\o}kologiske tilstand i vandomr{\aa}derne, som udover en identificering af potentielt betydende presfaktorer p{\aa} vandomr{\aa}deniveau (Petersen et al 2018), omfatter konkrete analyser af effekter af fx fiskeri. I identificeringen af betydende presfaktorer var effekten af blandt andet invasive arter, herunder sargassotang, genstand for en omfattende review-analyse (Petersen et al. 2018). Litteraturgennemgangen viste, at sargassotang kan have en potentiel v{\ae}sentlig effekt p{\aa} kvalitetselementet makroalger. Rapporten vurderede desuden, at der er tilstr{\ae}kkelige data til at udarbejde en kvantitativ analyse af effekten af sargassotang for makroalger over tid i udvalgte danske vandomr{\aa}der. Form{\aa}let med denne rapport er s{\aa}ledes at levere en opdateret analyse af udbredelse og eventuelle effekter af sargassotang p{\aa} den {\o}vrige makroalgeflora og om dette potentielt kan p{\aa}virke tilstandsvurderingen af kvalitetselementet jf. kravene i vandrammedirektivet. Da det ved analysen har v{\ae}ret muligt at inddrage sammenh{\o}rende data for {\aa}legr{\ae}s har det desuden v{\ae}ret et form{\aa}l at unders{\o}ge om en faktisk dataanalyse ville kunne afd{\ae}kke en p{\aa}virkning af sargassotang p{\aa} {\aa}legr{\ae}s, som det ikke var muligt at demonstrere i litteraturgennemgangen (Petersen et al. 2018)",
author = "St{\ae}hr, {Peter Anton} and Nielsen, {Mette M{\o}ller} and Cordula G{\"o}ke and Petersen, {Jens Kjerulf}",
year = "2019",
language = "Dansk",
series = "DTU Aqua-rapport",
number = "353-2019",
publisher = "DTU Aqua",

}

Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – effekter af sargassotang på den øvrige marine vegetation. / Stæhr, Peter Anton; Nielsen, Mette Møller; Göke, Cordula; Petersen, Jens Kjerulf.

DTU Aqua, 2019. 30 p. (DTU Aqua-rapport; No. 353-2019).

Research output: Book/ReportReport

TY - RPRT

T1 - Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – effekter af sargassotang på den øvrige marine vegetation

AU - Stæhr, Peter Anton

AU - Nielsen, Mette Møller

AU - Göke, Cordula

AU - Petersen, Jens Kjerulf

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Sargassum muticum (herefter sargassotang) er en fastsiddende flerårig makroalge med flere invasive karaktertræk, bl.a. hurtig vækst, stort spredningspotentiale, høj konkurrenceevne og høj tolerance over for miljøforhold såsom temperatur, salinitet, lys og næring (Engelen et al. 2015). Siden sargassotang blev introduceret til Nissum Bredning i begyndelsen af 1980´erne, har den bredt sig til resten af Limfjorden, hvor den siden midten af 1990´erne har været den dominerende makroalge (Stæhr et al. 2000). Sargassotang har endvidere bredt sig til store dele af Kattegat, hvor den især trives i laveksponerede områder. På landsplan er sargassotang den hyppigst forekommende ikke-hjemmehørende makroalge (Stæhr et al. 2016). Algen er meget frugtbar og konkurrerer med andre alger foruden om lys også om plads til fasthæftning på faste substrater som fx sten og større skaller. Små flydeblærer på skuddene gør, at løvet står opret i vandsøjlen, hvorved lystilgængeligheden på bunden kan reduceres med op til 97% (Strong et al. 2006), og netop udskygning fremhæves i litteraturen som den væsentligste årsag til sargassotangs evne til at udkonkurrere andre makroalger (Ambrose & Nelsen 1982, Sánchez & Fernández 2005). Sargassotang medfører således strukturelle og funktionelle ændringer i dens nærmiljø. Som for makroalger, kan en potentiel effekt af sargassotang på ålegræs forventes at forekomme via udskygning i områder med blandet substrat (blød og hård bund), hvor arterne kan sameksistere. De få studier, der har belyst effekten af sargassotang på udbredelse og tæthed af ålegræs indikerer, at der kan være negative effekter, men der er ingen klar dokumentation herfor og ingen studier fra danske farvande. Nærværende analyse udspringer af en større undersøgelse af betydningen af andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaændringer for den økologiske tilstand i vandområderne, som udover en identificering af potentielt betydende presfaktorer på vandområdeniveau (Petersen et al 2018), omfatter konkrete analyser af effekter af fx fiskeri. I identificeringen af betydende presfaktorer var effekten af blandt andet invasive arter, herunder sargassotang, genstand for en omfattende review-analyse (Petersen et al. 2018). Litteraturgennemgangen viste, at sargassotang kan have en potentiel væsentlig effekt på kvalitetselementet makroalger. Rapporten vurderede desuden, at der er tilstrækkelige data til at udarbejde en kvantitativ analyse af effekten af sargassotang for makroalger over tid i udvalgte danske vandområder. Formålet med denne rapport er således at levere en opdateret analyse af udbredelse og eventuelle effekter af sargassotang på den øvrige makroalgeflora og om dette potentielt kan påvirke tilstandsvurderingen af kvalitetselementet jf. kravene i vandrammedirektivet. Da det ved analysen har været muligt at inddrage sammenhørende data for ålegræs har det desuden været et formål at undersøge om en faktisk dataanalyse ville kunne afdække en påvirkning af sargassotang på ålegræs, som det ikke var muligt at demonstrere i litteraturgennemgangen (Petersen et al. 2018)

AB - Sargassum muticum (herefter sargassotang) er en fastsiddende flerårig makroalge med flere invasive karaktertræk, bl.a. hurtig vækst, stort spredningspotentiale, høj konkurrenceevne og høj tolerance over for miljøforhold såsom temperatur, salinitet, lys og næring (Engelen et al. 2015). Siden sargassotang blev introduceret til Nissum Bredning i begyndelsen af 1980´erne, har den bredt sig til resten af Limfjorden, hvor den siden midten af 1990´erne har været den dominerende makroalge (Stæhr et al. 2000). Sargassotang har endvidere bredt sig til store dele af Kattegat, hvor den især trives i laveksponerede områder. På landsplan er sargassotang den hyppigst forekommende ikke-hjemmehørende makroalge (Stæhr et al. 2016). Algen er meget frugtbar og konkurrerer med andre alger foruden om lys også om plads til fasthæftning på faste substrater som fx sten og større skaller. Små flydeblærer på skuddene gør, at løvet står opret i vandsøjlen, hvorved lystilgængeligheden på bunden kan reduceres med op til 97% (Strong et al. 2006), og netop udskygning fremhæves i litteraturen som den væsentligste årsag til sargassotangs evne til at udkonkurrere andre makroalger (Ambrose & Nelsen 1982, Sánchez & Fernández 2005). Sargassotang medfører således strukturelle og funktionelle ændringer i dens nærmiljø. Som for makroalger, kan en potentiel effekt af sargassotang på ålegræs forventes at forekomme via udskygning i områder med blandet substrat (blød og hård bund), hvor arterne kan sameksistere. De få studier, der har belyst effekten af sargassotang på udbredelse og tæthed af ålegræs indikerer, at der kan være negative effekter, men der er ingen klar dokumentation herfor og ingen studier fra danske farvande. Nærværende analyse udspringer af en større undersøgelse af betydningen af andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaændringer for den økologiske tilstand i vandområderne, som udover en identificering af potentielt betydende presfaktorer på vandområdeniveau (Petersen et al 2018), omfatter konkrete analyser af effekter af fx fiskeri. I identificeringen af betydende presfaktorer var effekten af blandt andet invasive arter, herunder sargassotang, genstand for en omfattende review-analyse (Petersen et al. 2018). Litteraturgennemgangen viste, at sargassotang kan have en potentiel væsentlig effekt på kvalitetselementet makroalger. Rapporten vurderede desuden, at der er tilstrækkelige data til at udarbejde en kvantitativ analyse af effekten af sargassotang for makroalger over tid i udvalgte danske vandområder. Formålet med denne rapport er således at levere en opdateret analyse af udbredelse og eventuelle effekter af sargassotang på den øvrige makroalgeflora og om dette potentielt kan påvirke tilstandsvurderingen af kvalitetselementet jf. kravene i vandrammedirektivet. Da det ved analysen har været muligt at inddrage sammenhørende data for ålegræs har det desuden været et formål at undersøge om en faktisk dataanalyse ville kunne afdække en påvirkning af sargassotang på ålegræs, som det ikke var muligt at demonstrere i litteraturgennemgangen (Petersen et al. 2018)

M3 - Rapport

T3 - DTU Aqua-rapport

BT - Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – effekter af sargassotang på den øvrige marine vegetation

PB - DTU Aqua

ER -