Abstract
TV-AVISEN på DR 1 har i den senere tid haft en serie om tilsætningsstoffer til tobak, stoffer der hævdes at gøre rygere mere afhængige. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og andre er blevet interviewet om den nuværende kontrol. Flere politikere og andre kræver indgreb. Man afventer fra EU en rapport, som kan danne grundlag for overvejelser om forbud af stoffer med indhold af ammoniak.
Funktionen af ammoniak i tobak er forholdsvis enkel. Under rygningen hjælper ammoniak til at frigøre den nikotinmængde, der er til stede (mere eller mindre afhængig af dyrkningsforhold m.v.).
Det er ret let at kontrollere, hvad der er af nikotin og ammoniak i tobakken. Det var faktisk en dansker, Johan Kjeldahl (1849-1900), der var først til i 1883 at udvikle den kemiske analyse af ammoniak i prøver. Sådanne standardiserede Kjeldahl-bestemmelser kan foretages i snart sagt ethvert kemisk laboratorium.
Derefter må man så vurdere den måde, rygningen foregår på: Hvor meget luft, hvor meget nikotin brænder, hvad sætter sig i filteret?
Debatten må også dreje sig om, hvorfor man har valgt ikke at analysere, valgt ikke . at opstille regler. Hvad drejer det hele sig egentlig om: At komme tobaksindustrien til livs? Ministeren? Vil man have rygningen bort? Vil man have nikotin som rusmiddel forbudt?
ET TANKEEKSPERIMENT kan måske belyse sagen: Hvad nu hvis man vendte det om, og lod industrien sætte
'afhængighedsnedsættende' stoffer til tobakken.
Der kan tilsættes stoffer, f.eks. harmløse frugtsyrer, som binder nikotinen uden at have andre virkninger. Rygerne ville herefter kunne ryge cigaret efter cigaret - hele dagen - uden at mærke nikotinens virkninger. Afgifterne ville rulle ind i statskassen, en masse kræftfremkaldende tjære ville blive indtaget, og sikken en os og hørm vi passive rygere ville blive udsat for.
Var det ikke bedre at beskatte nikotinafgivelsen per cigaret? Omtrent som for øl, hvor der er forskellige skatteklasser, afhængig af alkoholstyrken? Man burde nøje overveje, om det faktisk er så dårligt med ammoniaktilsætning, fordi på den måde bliver mængden af røg og tjære per 'rusenhed' holdt nede.
En superryger kan hurtigt få sit 'kick' med den stærke ammoniaktilsatte tobak, effektivt uden for meget røg. En social ryger kan vælge den milde udgave. Indholdet må deklareres, og der skal advares om rygningens farer.
Original language | English |
---|---|
Journal | Politiken 2005 |
Volume | lørdag d. 16 april |
Issue number | 3. sektion |
Pages (from-to) | 3 |
Publication status | Published - 2005 |