Abstract
Der er almindelige og sjældne og næsten usandsynlige stormfloder. Vandstandene i den vestlige Østersø nåede nærmest vanvittige højder under stormfloden den 12.-13.november 1872 og forårsagede oversvømmelser langs mange danske kyster. Selvom det er længe siden, og der gennem tiden er skrevet meget om netop denne stormflod, har den stadig stor betydning. For hvad vil en tilsvarende stormflod have af konsekvenser i dag, og hvor stor er sandsynligheden for, at den indtræffer? Hvis stormflodens sandsynlighed ganges med dens konsekvenser, kan vi tale om en oversvømmelsesrisiko;en risiko, der kan opgøres økonomisk ud fra de skader, den forvolder tillige med fx tab af menneskeliv, som vi ikke i Danmark har tradition for at værdisætte. Når vi som kystsamfund, lokalt eller nationalt, vælger at beskytte os mod fremtidige stormfloder til et vist niveau, træffer vi også et valg om ”at løbe en risiko”. Vi oplevede det under Egon, under Bodil, 1.-2. November 2006 og ved andre lejligheder, at huse og heleboligkvarterer blev oversvømmet. Det vil ske igen. Mens vandstandene under de nævnte hændelser tilsyneladende var ekstreme i flere af de berørte områder, viser historien også, at skaderne selvfølgelig langt hen ad vejen forårsages af, at vi har valgt at bo og leve i lavtliggende kystområder. I forhold til enkeltejendomme er det måske de almindelige og halvsjældne stormfloder, der skal ydes beskyttelse imod, mens der i forhold til større byområder og infrastruktur som motorveje, jernbaner og metrolinjerbør gøres helt andre overvejelser om konsekvenserne af de næsten usandsynligestormfloder. Og hvor usandsynlig eller sjælden var 1872 stormfloden egentlig? Me dudgangspunkt i 1872 stormfloden diskuteres, hvordan vi – ikke mindst set i lyset af klimaændringer og havstigninger, kan øge videngrundlaget forud for de næste næstenusandsynlige hændelser og håndtere denne udfordring.
Original language | Danish |
---|---|
Title of host publication | 19. Danske Havforskermøde. Program & præsentationer |
Number of pages | 1 |
Publication date | 2017 |
Pages | 108 |
Publication status | Published - 2017 |
Event | 19. Danske Havforskermøde - Helsingør, Denmark Duration: 25 Jan 2017 → 27 Jan 2017 Conference number: 19 |
Conference
Conference | 19. Danske Havforskermøde |
---|---|
Number | 19 |
Country/Territory | Denmark |
City | Helsingør |
Period | 25/01/2017 → 27/01/2017 |