Økologi mellem radikalitet og indefinering: Når økologien bliver markedsorienteret

Den økologiske fødevaresektor har over de sidste tre årtier gennemgået en proces fra modkulturelt fænomen til eksportorienteret erhverv. I dette kapitel har vi set på den med inspiration fra teorier om økologisk modernisering og innovative sociale bevægelser (herunder radikal brugerorienteret innovation). Vi vil fokusere på den samtidighed imellem miljø-, kultur- og landbrugstendenser som har været med til at skabe åbninger for en udvikling af økologiske praksisser i fødevaresektoren. En udvikling som er på vej til at opnå en institutionalisering i form af en succesfuld produktionsteknisk udvikling, en markedsorienteret produktionsstandard, en voksende videnbase og samtidig en good-will fra miljøorganisationer og –interesser. Samtidigt viser vi med analysen at den økologiske fødevareproduktion har benyttet sig af radikale innovationsprincipper, som forudsætter ikke bare nye produktionsmetoder der bryder med nogle af de dominerende paradigmer i sektoren, men som samtidigt har været i stand til at italesætte og opbygge nye, fremadrettede strategier. Strategier der har såvel erhvervsmæssig som miljømæssig interesse. Der er flere centrale spillere bag denne udvikling. Bag den brede sociale bevægelse, der har arbejdet for at fremme den økologiske landbrugs- og fødevareproduktion, kan der identificeres en række nøglespillere i form af både offentlige og private aktører. Det er ikke kapitlets ærinde at give en udtømmende analyse af disse, men at at analysere hvilke overordnede mekanismer der har været drivende for udviklingen af denne økologiske sektor.