Ventilationsforhold i skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Med indførelsen af diffusionsåbne undertage blev vilkårene og behovet for ventilation i uisolerede tagrum ændret.

Der har fra praksis udmøntet sig en opfattelse af, at diffusionsåbne undertage, med en acceptabel diffusionsåbenhed, kan fungere uden ventilationsspalte mellem undertag og isolering, mens der er usikkerhed om ventilationsbehovet i tagets uopvarmede rum, typisk skunkrum og hanebåndslofter.

Der konstateres ofte for højt fugtighedsniveau i disse uopvarmede rum, som i mange tilfælde fører til skimmelforekomster, typisk på undertagsdugen og på tagkonstruktionens træværk.

Indførelsen af diffusionsåbne undertage er sket løbende i 1990’erne og har fra starten været ustruktureret og domineret af forskellige mindre importører som har solgt diverse banevarer med meget varierende egenskaber og kvalitet og uden tilstrækkelig produktmærkning og lægningsvejledning.

Dette er bl.a. blevet konstateret ved byggeskadefondenes obligatoriske gennemgange af bygninger udført med offentlig støtte.

Foranlediget af disse registreringer tog byggeskadefondene, Byggematerialeindustrien under Dansk Industri og Dansk Byggeri i samarbejde med SBI initiativ til en frivillig klassifikationsordning af undertage, således at produkterne kunne blive klassificeret så rådgivere, entreprenører og bygherrer fik en chance for at vælge et produkt der svarer til den tagtype man har valgt samt til det ønskede kvalitetsniveau. Ordningen blev kaldt DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning), og har fungeret siden 2004.

BYG-ERFA har i flere erfaringsblade beskæftiget sig med fugtproblemer i undertage og det fremgår bl.a. af BYG-ERFA bladet ”Undertage – diffusionsåbne og diffusionstætte” at ” Ved diffusionsåbne undertage, hvor undertaget har tæt kontakt med isoleringen [12], skal der – medmindre leverandøren anbefaler det – ikke etableres ventilationsspalte.
Der skal dog altid sikres ventilation af eventuelle skunkrum, uopvarmede tagrum og hanebåndslofter etc.”
Men af et for nyligt udgivet BYG-ERFA blad ”Ventilation af tagkonstruktioner” fremgår at det er nok med trykudligning ” Ved større, kolde skunkrum, dvs. med mere end 1 meter dybde (vandret afstand mellem yderside skunkvæg og yderside ydervæg), under diffusionsåbent undertag, skal der være en vis ventilation.
Ventilationen kan dog begrænses til, at der i skunkrummets top „trykudlignes“ til ventilationsspalten mellem undertag og tagdækning. „Trykudligning“ foretages fx med 1 ventilationsstuds i hvert 2. spærfag.”

De forskelligartede udmeldinger forvirrer brugerne og understreger at der er behov for mere eksakt viden om ventilationsbehovet i disse uopvarmede rum.

Med de nye krav til tæthed hvor luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s (liter/sekund) pr. m2 opvarmet etageareal ved en trykprøvning med 50 Pa (Pascal) i konstruktionen, kunne man påstå at der ikke i fremtidige byggerier kommer fugtig lufttilførsel til tagets uopvarmede rum. Men dette er ikke korrekt. For det første er der en tolerance indbygget i tæthedskravet, der gør at konstruktionen ikke er helt tæt. Og da kravet gælder for hele huset kan de tilladte utætheder i princippet alle være koncentreret i f.eks. skunkvægskonstruktionen, og dermed give en utilsigtet høj tilledning af fugtig, varm rumluft. Da skunkvægskonstruktionen er en af de mest komplicerede steder at skabe tæthed i konstruktionen, er det ikke usandsynligt at dette i nogen grad vil være tilfældet.

Eksempler på skimmel forårsaget af ophobning af fugtig rumluft i uventilerede tagrum med diffusionsåbent undertag

Ved valg af løsning skal der også tages højde for at den har en vis robusthed overfor mindre sjusk og svigt, som er almindeligt i byggeriet, således at tagets levetid ikke reduceres.

Forskningsspørgsmål

1.
Hvor store utætheder i dampspæren kan der forekomme uden at det er nødvendigt at ventilere skunkrum med diffusionsåbne undertage?


2.
Hvor store utætheder i dampspæren kan der forekomme uden at det er nødvendigt at ventilere skunkrum med diffusionsåbne undertage, men blot sikre at der er trykudligning?

3.
Når der er behov for ventilation mellem isolering og diffusionsåben undertag i skunkrum hvor stor åbning(er) er nødvendig/forsvarlig?

Metode, konkrete aktiviteter
Gennem interviews, gennemgang måling af fugt og temperatur i eksisterende skunk og hanebåndsrum og opstilling af forsøgsopstilling med mock-up samt opstilling og gennemførelse af måleprogram.

Interviews
8-10 personer/organisationer med viden om området interviewes, med henblik på at indsamle dokumentation for problemet, herunder interviewpersonernes viden om konkrete eksempler på uopvarmede tagrum med diffusionsåbne undertage.

Registrering af fugtforhold uopvarmede rum i udvalgte eksempler
Konkrete eksempler på tage med diffusionsåbne undertage med uisolerede rum lokaliseres og beskrives. Der udvælges nogle typiske eksempler og der monteres dataloggere til registrering af fugt og temperatur i en passende periode.

Opbygning af forsøgsopstilling
Der opbygges en udendørs forsøgsopstilling på DTU med mulighed for måling af fugt i et konstrueret skunkrum / hanebåndsloft. Fugttilførslen skal kunne reguleres, således at forskellige utætheder i det lufttætte lag kan simuleres og registreres.


Måleprogram
Der opsættes og gennemføres et måleprogram som registrerer opfugtning i skunk- og på hanebåndsloft ved forskellige ”utætheder” og ved forskellige grader af ventilation.

Målgruppe
Projektets resultater henvender sig primært til byggebranchen, herunder bygherrer/ejere, rådgivere og udførende, samt andre forskere inden for dette område.

Formidling
Projektets resultater vil være til rådighed for alle, og vil blive søgt formidlet gennem en rapport, et Byg-Erfa blad, en eller flere artikler, fagpressen samt GI’s hjemmeside.