Traffic Plan for Greenland: Decision Support Tool TGB

Projektet Trafikplan for Grønland: Beslutningsredskab TGB har til formål at udvikle et modelværktøj, som kan være til stor nytte i forbindelse med den grønlandske trafikplanlægning og hermed den videre udvikling af den grønlandske trafikpolitik. Som baggrund for udviklingen af TGB ligger bl.a. Trafikpolitisk Redegørelse 2004 samt en række drøftelser med Hjemmestyrets repræsentanter. Sammenfattende skal TGB medvirke til, at der kan ske en optimal udnyttelse af samfundets knappe ressourcer bl.a. ved, at der bør foretages en opvejning af gevinster overfor omkostninger. Et vigtigt element er ligeledes, at styrke muligheden for en bedre kapacitets- og ressourceudnyttelse i den grønlandske infrastruktur. Endvidere tilsigter brugen af TGB, at der kan træffes beslutninger, som er langsigtede.

Teknisk er ovennævnte ret omfattende opgave grebet an ved, at der etableres såvel en trafikmodel (TM) som en beslutningsstøttemodel (DSS), der hver især løser specifikke opgaver. Ved TM opnås der grundlæggende en mulighed for at ”afbilde” alle grønlandske trafikstrømme (flows) for både personer og gods. Et allerførste trin i TGB arbejdet er således i en matematisk model at genskabe eller reproducere alle flows, som de finder sted i dagens situation. Et vigtigt element her er skabelsen af et sæt af origin-destination (OD) matricer, hvilket sker ud fra plan- og tælledata samt estimation af rest-elementer, der får alle rejser/transporter til at starte og slutte et sted. Med denne viden bliver TM i stand til at forudsige de flow-ændringer, som vil finde sted, såfremt trafiksystemet ændres. En sådan ændring kan for lufttrafik bestå i, at en landingsbane forlænges eller, at der ændres på hyppigheden i afgange – den såkaldte frekvens. Initiativer m.h.t. til investering eller regulering kan selvsagt også undersøges m.h.t. søtrafik eller landtrafik, idet der for sidstnævnte tænkes på eksempelvis de allerede foreslåede vejprojekter i Sydgrønland.

De flow-ændringer, der opstår som følge af et nyt projekt, er en vigtig første information i forbindelse med et større analysearbejde. Disse flow-ændringer danner således grundstammen i mere samfundsøkonomisk at kunne beregne det enkelte projekts fordelagtighed, typisk udtrykt ved enten en intern rente eller en såkaldt benefit-cost rate. Sidstnævnte angiver eksempelvis for en samlet planperiode om ”vi over en årrække får flere gevinster (benefits) tilbage fra investeringen end vi giver ud som betaling (costs)”. Grundlæggende bør B/C være større end 1, og jo større dette forhold er, jo mere fordelagtig er investeringen. Hvor udgiftssiden kan være relativ enkel at måle ved hjælp af udbetalinger i krone-beløb, er gevinsten eller benefit-siden ofte mere kompliceret. Dette skyldes, at benefits ikke ”vender tilbage” som direkte indbetalinger, men som effekter – eller påvirkninger – som gavner det samlede grønlandske samfund på forskellig vis. Eksempler her kan være fra de mest direkte benefits som besparelse i flybrændstof til mere indirekte benefits, hvor eksempelvis et forbedret transportsystem gavner erhvervsinitiativer og erhvervsudvikling. De mange forskellige effekter, som kan komme på tale, behandles i beslutningsstøttemodellen DSS. For transportsystemets brugere vil tidsbesparelse, ændrede billetpriser og måske hyppigere afgange være umiddelbare. Det er imidlertid vigtigt, at så stor en del af samtlige de effekter, som skyldes et nyt projekt, bliver behandlet og vurderet. Kun herved kan der træffes helhedsorienterede beslutninger, hvor en række hensyn afbalanceres. Ved tilrettelæggelsen af TGB udviklingsarbejdet har der været enighed om, at spørgsmål om tilgængelighed bør indgå i vurderingen, hvilket vil blive indarbejdet, ligesom skabelse af arbejdspladser og erhvervsudvikling er vigtige konsekvensområder ved projektvurderingen.