Documents

External Organisations

  • Strategic Advising, Denmark

View graph of relations

Description

Kerneaktiviteten i projektet har været at afdække de enkelte omkostningselementer i en transportkæde for henholdsvis vej og sø med henblik på at beskrive og forstå disse bedre. Ud fra dette beskrives de enkelte dele som led i en konkurrenceflade mellem de to transportformer med henblik på at styrke søtransportens konkurrencemuligheder. Projektet har dermed afdækket de enkelte transportformers konkurrencesituation og samtidig underbygge en kritisk gennemgang af omkostningselementerne og deres fordeling hos rederne, havne, stevedorer, mæglere vognmænd, lods osv. Denne gennemgang kan dels anvendes indadtil på de omkostninger, de enkelte aktører har kontrol over, men også i forhold til mere eksterne omkostninger, hvor de kan tjene som led i en dialog med eksterne partnere (havne, stevedorer, mæglere mv.).
Det grundlæggende formål har dermed været at få en langt større forståelse af opbygningen af omkostninger- og priser inden for de forskellige transportformer. Dette naturligvis med et specielt stærkt fokus på søtransporten og dens muligheder for at fastholde og om muligt udvide markedsandelen gennem at tilpasse sit omkostningsniveau og priserne. Gennem en større viden om, og forståelse for, opbygningen af omkostninger for de enkelte transportformer, vil projektet søge at identificere udfordringer og muligheder for søtransporten. Blandt mulighederne skal dels ses på tiltag der styrker søtransportløsningerne (herunder eksempelvis omlægning til andre typer af tonnage), dels hvilke muligheder for søtransport der kan opnås gennem et tættere samarbejde med andre transportformer. Det sidste handler ikke mindst om muligheden for at udvikle bedre transport- og logistikkæder med søtransporten i centrum. Dette kan ske gennem et samarbejde mellem transport- og logistikvirksomheder, men kræver også den nødvendige viden om hvor søtransporten har sine unikke styrker og i forlængelse heraf hvorledes samarbejdet med de øvrige spillere i transportkæden skal koordineres.
En analyse af denne karakter vil afdække søtransportens omkostningsmæssige styrkepositioner- og svagheder nu og under indflydelse af de kommende års reguleringsmæssige tiltag. Derigennem er der mulighed for at sikre, at søtransporten kan agere endnu mere konkurrencedygtigt end tidligere. Desuden vil der blive åbnet muligheder for, at såvel søtransporten i sig selv som samarbejdsløsninger med andre transportformer kan udvikles yderligere. Endelig vil projektet tage hul på den meget vigtige diskussion om de enkelte (omkostnings)elementer i transportkæden. Herunder hvilke muligheder der er for at udvikle en række af de specielt omkostningstunge operationer på en måde, der eksempelvis kan styrke søtransporten og dermed dens konkurrenceevne.
Projektet vil hjælpe med til at løfte forståelsen af søtransporten og de øvrige transportformers konkurrencemæssige stilling, samt af ligheder og forskelle i de omkostninger der indgår i de enkelte led i transportkæden. Derigennem kan specielt søtransporten skærpe sin omkostningsprofil og stå stærkere i relation til de øvrige transportformer. Endelig vil denne afdækning give et godt billede af på hvilke områder søtransporten besidder specielle kompetencer, der med fordel kan udbredes til andre områder, og ligeledes hvor det modsatte er tilfældet. Dette vil også være en yderligere indgang til en mere udbredt forståelse af samarbejdsmuligheder på tværs af transportformerne.
De forventede resultater af projektet vil være langt større indsigt i sammenhængen i transportkæderne, og mulighed for at konkurrencetilpasse indsatsen i samspillet mellem sø, havn og havnevirksomheder. Alt dette vil havde direkte betydning for den danske maritim industri og vil styrke dansk søfart på det nationale og europæiske felt, herunder feedertrafiken.
StatusFinished
Effective start/end date01/10/201531/08/2017
Download as:
Download as PDF
Select render style:
Total applied amountTotal awarded amountShortLong
PDF
Download as HTML
Select render style:
Total applied amountTotal awarded amountShortLong
HTML
Download as Word
Select render style:
Total applied amountTotal awarded amountShortLong
Word

Download statistics

No data available

ID: 156006701