Nyt kompakt lasersystem til fremtidens højkvalitets displays

Project Details

Description

Markedet for projektorer til displays er hastigt voksende og så småt begyndt at trænge ind på
massemarkedet, hvor folk laver hjemmebiografer. Med introduktionen af lasere som lyskilder vil
billedkvaliteten, kontrasten og lysstyrken få et afgørende løft, så dæmpning af baggrundsbelysning og
højkvalitetsskærme bliver overflødiggjort.
Dette projekts mål er, at udvikle en ny og kraftig forbedret laserteknologi til laserprojektorer samt
demonstrere anvendelsen i samarbejde med en eller flere producenter af laserprojektorer.
Udvikling af den foreslåede laserteknologi (5 W, 650 nm laseren med M2 på under 5), vil bringe 3D
hjemmebiografen på op til 100 tommer et afgørende skridt nærmere massemarkedet. Visionen er at
bringe 3D teknologien, som de fleste efterhånden har beundret i James Camerons Avatar, hjem i
stuerne, med lige så flotte effekter og farvegengivelse som det ses i biografen. Og det skal gøres til en
pris, der kan konkurrere med almindelige high end fladskærme. Projektoren kan naturligvis også
anvendes til konventionel 2D tv, dette blot med øget skarphed samt bedre kontrast og farvegengivelse.
De mere effektive lasere, vil udover mindre fysiske dimensioner, også afgive mindre varme, hvormed
kølebehovet og dermed behovet for en støjende blæser reduceres. Endelig vil benyttelsen af effektive
lasere som lyskilde i projektorer reducere energiforbruget betydeligt i forhold til de nuværende
lyskilder. Det vil samlet set reducere barriererne for projektorens indtræden i stuemiljøet.
Den foreslåede laserteknologi opfylder alle krav til en lyskilde til projektionsdisplays:
• Den rigtige farve/bølgelængde, der muliggør stor dybde i farverne og sikrer høj effektivitet.
• God strålekvalitet, der sikrer muligheden for at lave meget høj opløsning.
• Lav pris, så slutproduktet kan trænge ind på massemarkedet.
• Kompakt størrelse, der mindsker slutproduktet og dermed er mere acceptabelt i hjemmet.
• Høj effekt, der sikrer god belysning under alle former for baggrundsbelysning.
StatusFinished
Effective start/end date30/06/201031/12/2011