MILjøeffektiv TEKnologi til videregående rensning af overløbsvand og spildevand

  • Ledin, Anna (Project Participant)
  • Qualmann, Signe (Project Participant)
  • Kruse, Susanne (Project Participant)
  • Andersen, Henrik Rasmus (Project Manager)

    Project Details

    Description

    Formålet er at skaffe ny viden og demonstrere tre multifunktionsteknologier
    til rensning af overløbsvand og videregående rensning
    på rensningsanlæg, som hver især i ét anlæg kombinerer flere supplerende
    rensefunktioner. Det er således målet, at kombinere konventionelle
    renseteknologier (mikrosifiltrering, sandfiltrering og bundfældning)
    med udvidede funktioner, hvorved teknologierne får større alsidighed i
    forhold til bl.a. flowbelastning og mindre pladsbehov. Desuden er det
    målet at undersøge hvilken betydning udvidelse af konventionelle renseteknologier
    har på renseeffekt overfor hormonforstyrrende stoffer, patogene
    bakterier og næringssalte.
    Der er målet, at demonstrationsprojektet giver anledning til, at flere større
    byer etablerer renseteknologi for at mindske belastningen på bynære
    rekreative vandressourcer, herunder at:
    • flere regnbetingede spildevandsaflastninger fra kloaksystemerne
    renses inden det udledes
    • videregående rensning på renseanlæg bliver mere udbredt og der
    derfor udledes mindre mængder hormonforstyrrende stoffer, patogene
    mikroorganismer og næringssalte
    Med projektet kommer vi nærmere, at det rensede spildevand ikke blot
    er et affaldsprodukt, der skal ledes væk, men nu kan indtænkes som en
    positiv ressource i vore recipienter. F.eks. kan det rensede spildevand
    ledes/pumpes til en recipient som en sund basisvandføring. Samtidig vil
    det rensede spildevand ikke belaste badevandskvaliteten, som det ellers
    er tilfældet ved udløb fra mange renseanlæg.
    Konkret vil der i de tre demonstrations-cases opnås erfaringer med drift i
    stor skala og blive belyst en sammenhæng mellem belastning/kapacitet
    og resulterende renseeffektivitet. Ligesom det overordnede mål, med at
    teknologierne skal give mest miljø for pengene, forfølges.
    Det er valgt at gennemføre testprogrammet for de tre teknologier på to
    sites (Renseanlæg Damhusåen og Egå Renseanlæg), der begge er repræsentative
    for store bynære anlæg, der afleder vand til recipienter
    med højt rekreativt potentiale.
    Testresultaterne skal hjælpe forsyninger og miljømyndigheder til at identificere
    tekniske, miljømæssige og økonomisk relevante teknologier, der
    kan være med til at forbedre den kemiske og mikrobiologiske vandkvalitet
    i de områder, der modtager renset spildevand og overløbsvand.
    AcronymMILTEK
    StatusFinished
    Effective start/end date01/12/200801/12/2009

    Funding

    • Unknown

    Fingerprint

    Explore the research topics touched on by this project. These labels are generated based on the underlying awards/grants. Together they form a unique fingerprint.