Project Details
Description
Lasere benyttes i stigende grad indenfor både diagnosticering og behandling af sygdomme. Laserens meget høje præcision og muligheden for præcis dosering af den afgivne energi gør det muligt at behandle effektivt med minimal indvirkning på det omkringliggende væv. Dette projekts mål er at udvikle en ny generation af grønne lasere til medicinske anvendelser og demonstrere forskellige anvendelser i samarbejde med en eller flere producenter af medicinsk laserudstyr. Der benyttes en helt ny metode til dannelsen af det grønne laserlys og det forventes, at lasersystemet bliver verdens kraftigste grønne diodelasersystem. Udviklingen af en kompakt og effektiv platform til produktion af lasere i det synlige spektralområde vil betyde en revolution indenfor flere forskellige områder, som i dag er bundet til at benytte store og dyre diodepumpede faststoflasere. Indenfor diagnosticering, vil laseren indgå som en naturlig komponent i ultrahurtige Ti:safir lasere. Disse lasere giver mulighed for at opnå en ultrahøj opløsning indenfor optisk kohærenstomografi, som blandt andet benyttes indenfor diagnosticering af øjensygdomme og forskellige kræftformer. Grønne lasere benyttes allerede til en række direkte behandlinger, specielt til behandling af forskellige vaskulære lidelser samt til en række øjensygdomme. Den foreslåede grønne laser vil være sine direkte konkurrenter, diodepumpede faststoflasere, direkte overlegen på en række punkter hvoraf nogle af de vigtigste er:
• Lavere pris: Da laseren er baseret på halvlederteknologi vil volumenproduktion være betydeligt mere kosteffektivt end den kendte teknologi, som kræver meget højt tidsforbrug (manuelt arbejde). Forventet salgspris er ca. 25 % af prisen på konkurrerende teknologi.
• Højere effektivitet: Mindsker strømforbrug og eliminerer kravet om aktiv køling.
• Kompakt: laseren kan passe ind i kompakte slutprodukter.
• Lav støj: Giver bedre opløsning og/eller signal-støj forhold især vigtigt for diagnostiske anvendelser.
• Helt nye bølgelængder: Diodelasere kan fremstilles ved en lang række bølgelængder. Forskellige kombinationer af diodelasere vil kunne generere næsten alle farver.

Status | Finished |
---|---|
Effective start/end date | 01/10/2011 → 31/03/2013 |
Funding
- Forsk. Andre statslige danske i øvrigt