Interlocking systems, railways and array-based logic

Sikringsanlæg er gennem de sidste århundrede blevet udviklet ud fra de erfaringer, man løbende har gjort sig i de enkelte nationale jerbaneselskaber. Denne empiriske udvikling, hvor man hele tiden har bygget videre på de eksisterende systemer, er karakteriseret ved, at der ikke findes en egentlig teoretisk model for jernbanetekniske sikringssystemer svarende til eksempelvis den elektriske netværksteori, der er en nærliggende analogi (med sporsystem som netværkstopologi og jernbaneobjekter som netværkselementer). Den arrybaserede logik har i det væsentlige indtil nu været brugt til apparatkonstruktion i elektronikindustrien. Det videnskabelige grundlag er imidlertid langt bredere. For de standardiserede arrayoperationer på grænsefladen mellem logik og algebra giver mulighed for dels en systematisk formulering og dels en automatisk frembringelse af en fuldstændig og konsistsent løsning af endog meget store logiske systemer helt i overensstemmelse med de operationelle fremgangsmåder, der kendes fra elektriske og andre fysiske systemer.
Formålet med dette projekt er at udforske især to forhold omkring anvendelsen af arraybaseret logik, der er af afgørende betydning for at tilvejebringe en egentlig beskrivelse af jernbanetekniske sikringsanlæg. For det første ønsker man at udforske analogien mellem elektriske netværk og sikringsanlæg med sigte på at overføre fremgangsmåden til en systematisk systemformulering fra de førstnævnte til de sidstnævnte. For det andet ønsker man at udforske, hvorledes man mest hensigtsmæssigt udformer den arrayteoretiske løsningsprocedure af den logiske model af et sikringsanlæg med henblik på beskrivelse af ændringer i systemets tilstand som følge af ændringer i de ydre påvirkninger.
Projektet gennemføres i samarbejde med DSB Bane Rådgivning, der har bevilget et Ph.D. stipendium.