Grænsedragning mellem forskning og industri indenfor dansk rumfart

Projektet vil undersøge, hvordan grænserne mellem forskning og industri bruges af forskellige aktører i dansk rumforskning og rumindustri samt i medierne.


Niels Bohr Instituttet ser f.eks. deres forskning som grundvidenskabelig, mens informationsmedarbejderen i våben- og rumfartsvirksomheden Terma siger, at virksomheden er industri og ikke en forskningsinstitution. Mellem disse yderpunkter står Danmarks Meteorologiske Institut og Danmarks Rumcenter, som er fusioneret af dele fra DTU og Niels Bohr Instituttet.


Samtidig er der i de seneste år oprettet grupperinger inden for rumindustri og -forskning, der søger at styrke samarbejdet mellem vidensinstitutioner og virksomheder og beskriver investering i rumfart som win-win for forskning, industri og samfund. Her tænker vi på Rumindustriklyngen, der består af rumteknologiske virksomheder med Teknologisk Institut som facilitator, og Dansk Rumkonsortium, der styres af de store universitære spillere.


Man appellerer til politikere ved at sige, at der er et stort spin-off fra forskningen til industrien, som skaber arbejdspladser og er en betingelse for opretholdelsen af velfærd. Samtidig kritiseres industrialiseringen af forskningen med argumenter hentet fra ”Big Science” problematikken (store forskningsprojekter præges af industrielle metoder). Der etableres altså tætte relationer mellem forskning og industri samtidig med at der drages grænser. Projektet vil med en empirisk undersøgelse kortlægge og nuancere aktørernes positioner.


Medierne spiller en væsentlig rolle i formuleringen af, hvor grænserne mellem rumindustri og rumforskning går. Dette gælder ikke mindste på det politiske niveau og skal med i en historieskrivning om rumfarten, der også undersøger politiske og kulturhistoriske aspekter. Internationalt har sådanne studier først rigtig taget fart fra omkring årtusindskiftet – på dansk grund er området ikke opdyrket. Projektet kan derfor fungere som pionerprojekt for videnskabs- og kulturhistoriske undersøgelser af dansk rumfart og for undersøgelsen af relationen mellem forskning og industri.


Med udgangspunkt i Ørstedsatelliten som historisk case vil vi undersøge samspillet mellem forskning, industri og medier. Projektet går efter at afdække:


• Hvordan anskues relationerne mellem forskning og industri i de forskellige vidensinstitutioner og virksomheder?


• Begrebet ”Big Science” bruges om forskning med industrielle metoder og i industriel målestok. Det er blevet brugt om international rumforskning, men er det beskrivende for dansk rumforskning?


• Hvordan udtrykkes tanken om, at rumindustrien bidrager til innovation og skabelsen af nye arbejdspladser af de implicerede parter og i medierne?


• Hvordan fungerer de virksomheder, som både laver forskning og industriel produktion og kan man derudfra sige noget mere generelt om relationen forskning-industri?


• Hvordan blev Ørstedsatellitten og det danske småsatellitprogram formidlet i offentligheden?


3. Teori og metode

Projektet kombinerer historikerens kildebaserede tilgang (indsamling og studier af skriftlige kilder) med etnologisk feltarbejde (interviews) og trækker dermed på begge fagtraditioner. Teoretisk er projektets udgangspunkt konstruktivistisk og trækker bl.a. på aktør-netværk-teori, hvis udspring i studier af naturvidenskabelige forskningsprocesser, gør teorien særdeles oplagt at benytte. Aktør-netværksteorien, især dens aktør-begreb, har dog været udsat for kritik. Der vil derfor også blive trukket på andre teoretiske traditioner og begreber, særligt Niklas Luhmanns systemteori - nærmere bestemt hans iagttagelsesbegreb, der bygger på hvilke forskelle, der aktualiseres inden for et system. Konkret tager projektet udgangspunkt i forskellen forskning-industri og ser nærmere på, hvordan der skelnes og betegnes i den forbindelse af forskellige aktører.


Vi inddrager desuden Triple Helix-modellen, hvor det er relevant. Ifølge denne spiller relationerne mellem stat, universitet og industri en vigtig rolle i innovationsprocessen i en vidensbaseret økonomi, og man må forvente udviskede grænser mellem de tre aktører. Det er derfor også interessant, i et begrænset omfang, at se på statens rolle.