Project Details
Description
Undersøgelsen viser, at den frokost, skoleeleverne spiser fra de undersøgte madordninger, er af varierende ernæringsmæssig kvalitet. Elevernes frokost indeholder for lidt frugt og grønt, for lidt energi, for meget mættet fedt og for lidt kostfibre:
84% af drengene og 75% af pigerne får et frokostmåltid med mindre end en tredjedel frugt og grønt
68% af drengene og 62% af pigerne får et frokostmåltid med mindre energi end anbefale
28% af drengene og 30% af pigerne får et måltid med mere mættet fedt end anbefalet
81% af drengenes måltider og 70% af pigernes måltider indeholder for lidt kostfibre
Udbuddet bestemmer indtaget af frugt og grønt
Undersøgelsen peger på, at skolernes udbud har betydning for, hvor meget frugt og grønt, eleverne spiser. Hvis skolerne tilbyder retter som for eksempel salat og pastasalat, der som udgangspunkt indeholder meget frugt og grønt, så får eleverne mere frugt og grønt indenbords. Modsat får færre elever frugt og grønt, når skolerne tilbyder retter som pølsehorn og toast.
Mange skoler tilbyder også supplerende frugt og grøntsnacks. Men det er ikke nok, da kun få elever selv vælger at supplere deres frokost med frugt og grønt.
For at få skoleelever til at spise sundere er det således vigtigt at fremme tilgængeligheden af frokostretter, der indeholder frugt og grønt, og at begrænse tilgængeligheden af retter uden frugt og grønt.
Mere frugt og grønt betyder mindre fedt og mere kostfiber
Hvis der kommer mere frugt og grønt i retterne og dermed i elevernes frokost, vil det også have en positiv effekt på de måltider, som indeholder for meget mættet fedt og for lidt kostfibre – forstået på den måde, at energibidraget fra mættet fedt vil falde, mens indtagelsen af kostfibre vil stige.
Læs rapporten: Kvalitet af skolefrokost – Undersøgelse af skoleelevers frokostmåltider
Undersøgelsen omfatter 478 skoleelever mellem 10 og 14 år på 18 skoler. Elevernes frokost fra skolemadsordningerne er blevet kostberegnet, og derudover er 157 forskellige retter fra skolernes udbud blevet fotograferet, vejet og ernæringsmæssigt analyseret.
84% af drengene og 75% af pigerne får et frokostmåltid med mindre end en tredjedel frugt og grønt
68% af drengene og 62% af pigerne får et frokostmåltid med mindre energi end anbefale
28% af drengene og 30% af pigerne får et måltid med mere mættet fedt end anbefalet
81% af drengenes måltider og 70% af pigernes måltider indeholder for lidt kostfibre
Udbuddet bestemmer indtaget af frugt og grønt
Undersøgelsen peger på, at skolernes udbud har betydning for, hvor meget frugt og grønt, eleverne spiser. Hvis skolerne tilbyder retter som for eksempel salat og pastasalat, der som udgangspunkt indeholder meget frugt og grønt, så får eleverne mere frugt og grønt indenbords. Modsat får færre elever frugt og grønt, når skolerne tilbyder retter som pølsehorn og toast.
Mange skoler tilbyder også supplerende frugt og grøntsnacks. Men det er ikke nok, da kun få elever selv vælger at supplere deres frokost med frugt og grønt.
For at få skoleelever til at spise sundere er det således vigtigt at fremme tilgængeligheden af frokostretter, der indeholder frugt og grønt, og at begrænse tilgængeligheden af retter uden frugt og grønt.
Mere frugt og grønt betyder mindre fedt og mere kostfiber
Hvis der kommer mere frugt og grønt i retterne og dermed i elevernes frokost, vil det også have en positiv effekt på de måltider, som indeholder for meget mættet fedt og for lidt kostfibre – forstået på den måde, at energibidraget fra mættet fedt vil falde, mens indtagelsen af kostfibre vil stige.
Læs rapporten: Kvalitet af skolefrokost – Undersøgelse af skoleelevers frokostmåltider
Undersøgelsen omfatter 478 skoleelever mellem 10 og 14 år på 18 skoler. Elevernes frokost fra skolemadsordningerne er blevet kostberegnet, og derudover er 157 forskellige retter fra skolernes udbud blevet fotograferet, vejet og ernæringsmæssigt analyseret.
Status | Finished |
---|---|
Effective start/end date | 01/09/2008 → 31/10/2009 |