Project Details
Description
Digital video anvendes i dag i mange anvendelser, der baseres på standard MPEG video kodning. TV har været en væsentlig drivkraft i udviklingen af effektive kodere. Kodningen karakteriseres ved en kompleks indkodning og en eller mange simplere dekodere, hvilket passer til strukturen ved broadcast og down-link video. Denne asymmetri mellem enkodning og dekodning er ikke optimal i mange nyere og potentielle applikationer, specielt trådløse. Udover mobil-kommunikation er der anvendelser som i satellit-kommunikation, rum applikationer, video-overvågning og sensor netværk, hvor video enkodere med små ressourcekrav er ønskelige. Projektet vil beskæftige sig med et nyt paradigme indenfor videokodning, betegnet distribueret video kodning (DVC), hvori asymmetrien vendes så enkoderen bliver simpel. Potentialet er at man bl.a. i ovennævnte applikationer kan have simple (mobile) video kodere, der er små og har lavt strømforbrug, men i kombination med en kraftig (stationær) dekoder giver en effektiv kodning, der kan udnytte en lav båndbredde og dermed reducere de samlede krav til kommunikations-systemet. Området er i sin vorden og der er store udfordringer for at nå de mål som grundlæggende informations-teoretiske resultater stiller i udsigt. Projektet vil fokusere på et af de grundlæggende spørgsmål: Hvordan korrelation af kildedata, her videosignalet, kan udnyttes optimalt i et DVC setup. Super-resolutions teknikker vil være et væsentligt element i projektet. Projektet sigter både på teoretisk at udvide det informationsteoretiske grundlag, samt demonstrere disse og udvikle en distribueret video-kodning, der betyder at kompleksitetsgevinsten, fx reduceret
effektforbrug for enkoderen kan opnås uden at give køb på videokodningsperformance. Projektet kombinerer kodnings-ekspertise ved DTU Fotonik ved super-resolution teknikker ved billedgruppen på DIKU. Projektet udføres i samarbejde med nternationale samarbejdspartnere.
effektforbrug for enkoderen kan opnås uden at give køb på videokodningsperformance. Projektet kombinerer kodnings-ekspertise ved DTU Fotonik ved super-resolution teknikker ved billedgruppen på DIKU. Projektet udføres i samarbejde med nternationale samarbejdspartnere.
Status | Finished |
---|---|
Effective start/end date | 01/07/2009 → 31/12/2012 |
Collaborative partners
- Technical University of Denmark (lead)
- Bang & Olufsen A/S (Project partner)
- Saarland University (Project partner)
- University of Copenhagen (Project partner)
- Instituto Superior Técnico (Project partner)
Funding
- Forskningsrådene - Andre
Keywords
- video coding
- distributed coding
- super resolution
- communication
- error correction